Loven om Aktieselskaber 1917

Om Nedsættelse af Aktiekapitalen 41 da Selskabet jo vedblivende skal drive Virksomhed, ofte finde sig bedst tjente med at lade deres Mellemværende med Selskabet afvikle paa den Maade, der oprindelig har været forudsat i Forholdet. Anmelder en Kreditor imidlertid sit Krav, har Anmeldelsen den i 2det Stykke angivne Virkning, at Nedsættelsen af Aktiekapitalen ikke lovlig kan ske, for- inden de anmeldte forfaldne Krav er fyldestgjorte, og der for de anmeldte, men ikke forfaldne Krav er stillet betryg- gende Sikkerhed. At Nedsættelsen ikke lovlig kan foretages, betyder, dels at de paagældende Selskabsmyndigheder ifalder Strafansvar for Overtrædelse af Lovens Forbud (jfr. §§ 55 og 56), dels at de paadrager sig Erstatningsansvar, dels ende- lig at der i et vist Omfang kan rejses Krav mod Aktionærerne, i hvert Fald hvis de maa antages ikke at have været i god Tro, nemlig til Tilbagebetaling af, hvad de i Henhold til Ned- sættelsen maatte have erholdt udbetalt af Selskabet, og til Indbetaling paa de af dem udstedte Forskrivninger (jfr. § 17) i Overensstemmelse med Forskrivningernes Indhold før Aktiekapitalens Nedsættelse. Saadant Krav mod Aktionæ- rerne kan dog næppe gøres gældende i videre Omfang end nødvendigt for at tilvejebringe Fyldestgørelse til Selskabets Kreditorer. Formentlig kan Kravet overfor Aktionærerne ej heller gøres gældende af andre end Selskabet, og det vil der- for efter Omstændighederne kunne være nødvendigt at faa Selskabet erklæret konkurs for at faa Kravet gennemført. 2. Heller ikke den i 4de Stykke omhandlede Indkaldelse af Aktiebrevene sker med præklusiv Virkning. — For at forebygge, at de til Ombytning eller Indløsning indsendte Aktier ved Svig eller Fejltagelse atter bringes i Omløb, vil det være hensigtsmæssigt, naar de ikke straks kan tilintet- gøres, at foretage en Afstempling, Gennemhulning eller lig- nende Mærkning af dem, men noget Paabud i saa Henseende indeholder Loven ikke.