Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
LIDT OM MÆLK.
188
Af det, som vi i det Foregaaende have lært
angaaende Forsteningernes Forekomst i Lagene,
fremgaar det, at Kjendskabet til disse Levninger
af Fortidens Organismer er af stor Betydning for
Forstaaelsen af Jordoverfladens Bygning og for
Bestemmelsen af et eller andet isoleret Lags
Alder. Naar man saaledes i en eller anden Egn
af Sverrig' traf f. Ex. en sort Skifer, som indør
holdt Olenus truncatus, kunde man være saa godt
som sikker paa, at det var Allunskifer. Frem-
deles kunde man med en vis Grad af Sikkerhed
vente at træffe Stinkestens-Kalk der i Nærheden
og muligvis ogsaa Andrarum-Kalk. Og hvad det
paagjældende Lags Alder angaar, vilde man strax
være paa det Rene med, at det inaatte tilhøre
Olenid-Skiferen fra den Kambriske Formation.
Dersom Forholdene ved Andrarum ikke saa tyde-
ligt viste de forskj ellige Lags indbyrdes Belig-
genhed, saa vilde en Geolog, som ikke tog Hensyn
til Forsteningerne, være udsat for at begaa det
Misgreb at ansee Paradoxide-Skiferne for identiske
med Olenid-Skiferne, en Feiltagelse, der dog al-
drig burde kunne beg-aas af en Palæontolog. Og
hvor Bjergarterne have undergaaet senere For-
andringer, saa at deres Udseende ikke giver
nogen Oplysning- om deres geologiske Alder, og
hvor heller ikke Lagenes Leiringsforhold giver
noget sikkert Fingerpeg1, der er det atter ene og
alene Forsteningerne, som give os Svaret. Med
andre Ord, Forsteningerne have i Jordklodens
Historie den samme Betydning som Aarstallene
i Menneskets Historie, men de ere ikke blot
Angivere af Tiden; de have ogsaa selv deres egen
Historie, som viser os Gangen i det organiske
Livs Tilblivelse og Udvikling her paa Jorden.
Det kan nu være paa Ticle at tage Afsked
med Andrarum, men forst kan det maaskee in-
teressere Læseren at høre et Par Ord om, hvor-
ledes det siden hen gik med Trilobiternes mærke-
lige Gruppe, af hvilken vi ved Andrarum lærte
et Par Repræsentanter at kjencle.
De tiltoge hurtigt i Antal i den siluriske
Tid, i hvilken de optraadte under en Mængde
besynderlige Skikkelser (i Fig1. 7 sees saaledes et
Exempel derpaa), uagtet mange andre Dyre-
grupper nu gjorde dem Rangen stridig. Senere
hen fortsatte Trilobitgruppen sin Tilværelse, men
dog stadigt i mere og mere formindsket Antal,
gjennem deu devoniske Periode og en Del af
Stenkulsperioclen, i hvilken den tilsidst ophørte
at existere. Men de havde da og'saa opnaaet at
spille en stor Rolle under deres lange Tilværelse;
thi i Primordialfaunaens *) Tid vare sikkert Trilo-
biterne den organiske Verdens fornemste Repræ-
sentanter, de daværende »Skabningens Herrer«.
(Oversat af Udg.)
LIDT OM MÆLK.
Mælken er den eneste Vædske, som fra
Naturens Haand indeholder Materiale nok til
Dannelsen af alle Bestanddelene i det menneske-
lige Legeme. Det udgjor den eneste Næring for
alle diegivende Dyrs Unger, og fra Mælken alene
stamme Musklerne, Knoklerne, Blodet, Haarene,
Neglene og alle indre Organer. Alle disse for-
skjellige Former af organiseret Masse liave deres
Oprindelse — g-jennem indviklede Virksomheder,
som Videnskaben endnu langt fra kan forklare —
fra Blodet, hvilket saaledes kan betragtes som
flydende Kjød. Dette flydende Kjød, der er rigt
paa alle de Stoffer, som udfordres til Dannelsen
af Legemets faste og flydende Bestanddele, dannes
og vedligeholdes i den spæde Barndom alene ved
Moderens Mælk, der er bleven anvist af Naturen
som det eneste Fødemiddel under dette Stadium
af Livet. I Overensstemmelse hermed finder man
da ogsaa, at Mælken, uden Hensyn til hvorfra
den har sin Oprindelse, altid indeholder de samme
Bestanddele, om ogsaa disses indbyrdes Mængde-
forhold kunne være, noget forskjellige. Saaledes
*) Paradoxide-Skiferne og Olenid-Skiferne kaldes < t.
Dyreformer, som forekomme i dem, benævnes derfor under Et »Primordialfaunaen«.
ogsaa med et fælles Navn »Primordialzonen«, og de