Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
187 LIDT OM MÆLK. 188 Af det, som vi i det Foregaaende have lært angaaende Forsteningernes Forekomst i Lagene, fremgaar det, at Kjendskabet til disse Levninger af Fortidens Organismer er af stor Betydning for Forstaaelsen af Jordoverfladens Bygning og for Bestemmelsen af et eller andet isoleret Lags Alder. Naar man saaledes i en eller anden Egn af Sverrig' traf f. Ex. en sort Skifer, som indør holdt Olenus truncatus, kunde man være saa godt som sikker paa, at det var Allunskifer. Frem- deles kunde man med en vis Grad af Sikkerhed vente at træffe Stinkestens-Kalk der i Nærheden og muligvis ogsaa Andrarum-Kalk. Og hvad det paagjældende Lags Alder angaar, vilde man strax være paa det Rene med, at det inaatte tilhøre Olenid-Skiferen fra den Kambriske Formation. Dersom Forholdene ved Andrarum ikke saa tyde- ligt viste de forskj ellige Lags indbyrdes Belig- genhed, saa vilde en Geolog, som ikke tog Hensyn til Forsteningerne, være udsat for at begaa det Misgreb at ansee Paradoxide-Skiferne for identiske med Olenid-Skiferne, en Feiltagelse, der dog al- drig burde kunne beg-aas af en Palæontolog. Og hvor Bjergarterne have undergaaet senere For- andringer, saa at deres Udseende ikke giver nogen Oplysning- om deres geologiske Alder, og hvor heller ikke Lagenes Leiringsforhold giver noget sikkert Fingerpeg1, der er det atter ene og alene Forsteningerne, som give os Svaret. Med andre Ord, Forsteningerne have i Jordklodens Historie den samme Betydning som Aarstallene i Menneskets Historie, men de ere ikke blot Angivere af Tiden; de have ogsaa selv deres egen Historie, som viser os Gangen i det organiske Livs Tilblivelse og Udvikling her paa Jorden. Det kan nu være paa Ticle at tage Afsked med Andrarum, men forst kan det maaskee in- teressere Læseren at høre et Par Ord om, hvor- ledes det siden hen gik med Trilobiternes mærke- lige Gruppe, af hvilken vi ved Andrarum lærte et Par Repræsentanter at kjencle. De tiltoge hurtigt i Antal i den siluriske Tid, i hvilken de optraadte under en Mængde besynderlige Skikkelser (i Fig1. 7 sees saaledes et Exempel derpaa), uagtet mange andre Dyre- grupper nu gjorde dem Rangen stridig. Senere hen fortsatte Trilobitgruppen sin Tilværelse, men dog stadigt i mere og mere formindsket Antal, gjennem deu devoniske Periode og en Del af Stenkulsperioclen, i hvilken den tilsidst ophørte at existere. Men de havde da og'saa opnaaet at spille en stor Rolle under deres lange Tilværelse; thi i Primordialfaunaens *) Tid vare sikkert Trilo- biterne den organiske Verdens fornemste Repræ- sentanter, de daværende »Skabningens Herrer«. (Oversat af Udg.) LIDT OM MÆLK. Mælken er den eneste Vædske, som fra Naturens Haand indeholder Materiale nok til Dannelsen af alle Bestanddelene i det menneske- lige Legeme. Det udgjor den eneste Næring for alle diegivende Dyrs Unger, og fra Mælken alene stamme Musklerne, Knoklerne, Blodet, Haarene, Neglene og alle indre Organer. Alle disse for- skjellige Former af organiseret Masse liave deres Oprindelse — g-jennem indviklede Virksomheder, som Videnskaben endnu langt fra kan forklare — fra Blodet, hvilket saaledes kan betragtes som flydende Kjød. Dette flydende Kjød, der er rigt paa alle de Stoffer, som udfordres til Dannelsen af Legemets faste og flydende Bestanddele, dannes og vedligeholdes i den spæde Barndom alene ved Moderens Mælk, der er bleven anvist af Naturen som det eneste Fødemiddel under dette Stadium af Livet. I Overensstemmelse hermed finder man da ogsaa, at Mælken, uden Hensyn til hvorfra den har sin Oprindelse, altid indeholder de samme Bestanddele, om ogsaa disses indbyrdes Mængde- forhold kunne være, noget forskjellige. Saaledes *) Paradoxide-Skiferne og Olenid-Skiferne kaldes < t. Dyreformer, som forekomme i dem, benævnes derfor under Et »Primordialfaunaen«. ogsaa med et fælles Navn »Primordialzonen«, og de