Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

189 .LIDT OM MÆLK. 190 er Mælken fra én Dyreart rigere paa Sukker, fra en anden Art er den rigere paa Vand, og fra en tredie atter er den fattigere paa de mine- ralske eller saa kaldte uorganiske Bestanddele. Et Blik paa Sammensætningen af dette Føde- middel, der udmærker sig fremfor alle andre ved at kunne vedligeholde alle Væv i Legemet og- derfor opholde Livet, vil ogsaa kunne tjene til Ledesnor ved Bestemmelsen af den Føde, som er den mest passende for mere fremskredne Born. Inden vi gaa over til at gjøre Rede for Mælkens Sammensætning', turde det dog være bedst først at meddele Et og' Andet om visse Nærings- stollers Indvirkning- paa Menneskelegemet. Fysiologerne have fundet, at der til Dan- nelsen og Vedligeholdelsen af Muskler, eller hvad man i Almindelighed kalder Kjod, fordres en Føde, som indeholder den af Luftens Bestand- dele, man kalder Kvælstof. En saadan Føde er f. Ex. Kjødtrævlerne, visse Bestanddele i Korn- sorternes Frugter samt overhovedet, i Korthed sagt, Æggehvide, hvilket vi allo kjende under Form af Hviden i Hønseægget. For at frem- bringe og vedligeholde Legemsvarmen, der i Al- mindelighed er omtrent 37° C. (30° R.), fordres atter en anden Slags Føde, som indeholder en rigelig Mængde Fedt eller Olie. Fedtet kunne vi let faa fra Dyrene, og med det fedtblandede Kjod kunne vi saaledes paa én Gang faa fat i disse to Slags Næringsmidler: Æggehvide og Fedt. Som varmedannende gjør imidlertid ikke alene Fedtet Tjeneste, men der lindes endnu en anden Gruppe Næringsstoffer, der virke i samme Øiemed, og denne Gruppe dannes af de saa kaldte Kulhydrater, som hvis vigtigste Repræsentanter vi lier nævne vort almindelige Sukker og de for- skj ellige Sorter Stivelse. Hverken Kulhydra- terne eller det rene Fedt indeholde Kvælstof, ere kvælstoffrie Næringsstoffer. Disse Kulhydrater, Stivelse og Sukker, kunne nu i væsenlig Grad erstatte Fedtet i Føden, og det er ogsaa bekjendt for Alle, hvorledes man ved Fedning- af Husdyr netop blander disses Føde med saadanne fra Planteriget hentede Næringsmidler, der ere rige paa Stivelse. Læseren vil nu kunne forstaa den Forskjel, man har gjort mellem »kjøddannende« og »varme- dannende« Næringsstoffer. Denne Forskjel maa vel ikke tages saa bestemt, som om Æggehvide f. Ex. var udelukkende kjøddannende og aldeles ikke varmedannende i Legemet, men der er her- med givet en Antydning af, i hvilken Retning de anførte Næringsmidler fortrinsvis virke for Organismen. Til de kjøddannende Næringsstoffer, som ere kvælstofholdige, hører altsaa først og fremmest Æggehvide; til de varmedannende, de kvælstoffrie, hører fortrinsvis Fedt, samt Stivelse og- Sukker. Fedt paa den ene Side og Stivelse eller Sukker paa den anden kunne rigtig- nok erstatte hverandre i den blandede Føde; - men Iagttagelsen har ikke desto mindre lært, at det for Mennesket er bedst, naar der samtidigt findes baade Fedt og Stivelse eller Sukker i Føden. Af den Iagttagelse, at Fodens Fedt kan ombyttes med den fra Planteriget hentede Stivelse eller Sukker, følger altsaa, at ikke alene den fra Dyreriget stammende Fode kan forsyne os med den nødvendige Blanding af kjøddannende og varmedannende Næringsstoffer. Ogsaa en ude- lukkende fra Planteriget hentet Føde er i Stand til at tilføre Legemet dets Behov af Nærings- stoffer, om end i en mindre sammentrængt Form. Saaledes svarer Æggehviden i Kornsorternes Frug- ter til Kj ødtræv lernes Æggehvide, medens Stivelsen i samme Frugter kan erstattes af det i Kjødet forekommende Fedt. Oxen, Elefanten, Flodhesten og andre Pattedyr ere Plante- eller Græsæclere, og deres kolossale Muskler have deres Oprindelse fra en Føde, som alene hentes fra Planteriget. Paa den anden Side lindes der ogsaa i det menne- skelige Samfund den saakaldte »Vegetarianisme«, d. v. s. en ensidig- eller udelukkende Fortæring af Planteføde, som kan være forenet med en høi Grad af legemlig og intellektuel Udvikling. Lad os nu undersøge Mælkens Sammensæt- ning og lad os see efter, om den virkelig- inde- holder disse kvælstofholdige oe- kvælstoffrie eller, med andre Ord, disse kjøddannende og varme- dannende Næringsstoffer, hvilke, som vi have seet, maa være de fremherskende Hovedbestand- dele i enhver Slags Føde, som skal kunne holde Legemet ved Magt og muliggjore dets Tilvæxt. Vi vide alle, at naar Mælken stilles rolig hen i nogen Tid, helst paa et køligt Sted, saa samler der sig paa Overfladen et tykkere, fedt Lag, som kaldes Fløde. Dette beror paa, at Flødens vig- tigste Bestanddel, Smørret, er lettere end. Van- det, som udgjør Mælkens Hovedbestanddel og1 danner Opløsningsmidlet for dennes øvrige Dele, eller, som vi ogsaa kunne udtrykke os, paa Flødens Lethed eller lave »Vægtfylde« i Sammen- ligning med saa vel den søde Mælk som navnlig med den skummede Mælk, der er den Del af Mælken, som staar under Flodelaget. Flødens Hovedbestanddel er, som sagt, Smørret eller Smørfedtet, der meget ligner det almindelige Dyrefedt. Undersøger man Fløden undei- Mikro- skopet (Fig. 1) ved en nogenlunde stærk For- størrelse, saa finder man, at den bestaar af en Mængde smaa, næsten ganske runde Kugler. Disse Kugler skulle efter Nogles Mening- være omgivne af en meget tynd Hinde, som indeslutte?