Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

191 LIDT OM MÆLK. 192 Smørfedtet; andre Forskere nægte derimod Fore- komsten af en saadan Hinde og betragte disse Kugler ganske simpelt som frie Fedtdraaber. Naar man »kjærner« Floden, rives disse Hinder itu, hvis de findes, eller ogsaa trykkes de frie Fedtkugler mod hverandre og- danne en ved forskjellig Varmegrad niere eller mindre fast Masse, det almindelige Smør. Samme Udseende som Floden har ogsaa selve Mælken, naar den betragtes under Mikroskopet, men Fedtkuglerne ere mindre talrige og ligge mindre tæt i Mælken. Det er disse smaa Fedtkugler, som, opslemmede i selve Vædsken, give Mælken dens hvide, uigjen- nemsigtige Udseende, og jo fuldstændigere Fløde- afsætningen liar været, desto mere g’jennemsigtig bliver ogsaa den skummede Mælk, paa samme Tid som den antager en mindre gulhvid, mere blaaagtig Farve. Jo talrigere Fedtkuglerne ere i en given Mængde Mælk, desto mindre er Gjennem- sig'tigheden eller rettere Gjeiinemskinneligheden, Fig. 1. En Draabe Elode, seet under Mikroskopet. og derfor kan man ogsaa i Alinindeliffhed med det blotte Die skjelne god Mælk fra daar lig, naar man stiller Prøverne af begge ved Siden af hinanden og under ens Belysningsforhold. Vi skulle senere see, hvorledes man har benyttet Mælkens større eller mindre saa kaldte Gjennem- sigtighed (idet man gjor Mælken gjennemsigtig ved Fortynding med Vand) til Vurdering af Mæl- kens Godhed. Efter at vi nu have skummet Smørfedtet af Mælken, bliver det næste Spørgsmaal: Hvor skulle vi saa søge den kjøddannende Bestanddel? Fremgangsmaaden ved Ostetilberedningen kan give os Oplysninger i saa Henseende. Naar man blan- der skummet Mælk med lidt Osteløbe og opvarmer Blandingen noget, indtræder der en »Sammen- løbning« af Mælken, og der udskilles Klumper, som efter Afsining- fra Vallen næsten alene bestaa af Kemikernes Kasein eller Ostestof. Kaseinet ligner i sin Sammensætning mest Æggehviden i Kjødtrævlerne eller Hviden i Honseæg-get, og det er derfor ogsaa af denne Bestanddel i Mælken, at de unge Dyrs Muskler og- dermed i Sammen- sætning- nær beslægtede Organer dannes. Naar man ved Ostetilberedningen anvender en uskummet eller meget sød (fløderig) Mælk, saa faar man en fed Ost, og man erholder i dette Tilfælde et meget værdifuldt Fødemiddel, som indeholder en Blanding af de to vigtigste Næringsstoffer, Ægge- hvide og Fedt. Mælken indeholder imidlertid, ogsaa en Re- præsentant for den tredie Gruppe af organiske Næringsstoffer, Kulhydraterne, og denne Repræ- sentant er Sukker. Naar vi tage den ved Ostetilberedningen erholdte Valle og bortdamper Vandet af den ved Ildens Hjælp, saa kunne vi faa Krystaller af Sukker. Kemikerne have givet dette Sukker Navnet Mælkesukker eller Laktose. Fra vort almindelige Sukker, som kaldes Rør- sukker, skiller Mælkesukkeret sig i flere Hen- seender, særlig ved en mindre sød Smag- samt derved, at det er mere haardt, hvad man kan mærke ved at tygge det, idet det knaser under Tænderne næsten som Sand (men det op- løses ved Tygningen, hvad Sand ikke gjor). Dette Sukker faas i stor Mængde af Vallen ved Oste- tilberedningen, i Særdeleshed i Schweiz, fra hvilket Land der aarligt sendes store Mængder ud i Handelen. Foruden Æggehvide, der i Mælken findes som Kasein, samt Fedt og Sukker, hvilke delvis kunne erstatte hinanden, fordrer Legemet imid- lertid, for at kunne holdes ved Magt og tiltage i Størrelse, ogsaa andre Stoffer, nemlig M i ner al- bestanddele, hvilke ogsaa ofte simpelt hen kaldes Salte paa Grund af deres Egenskab at kunne krystallisere, lige som vort almindelige Kjokkensalt. Saaledes indeholde Knoklerne fosfor- sur Kalk tillige med noget Kridt (kulsur Kalk), og- i Blodet lindes altid Kjokkensalt (Klornatrium). Hvis vi til Stadighed fortærede en Føde, som ikke indeholdt Kalksalte, vilde Knoklernes Fast- hed og1 Styrke lide væsenligt derved, og herpaa, d. v. s. paa et utilstrækkeligt Indhold af Kalksalte i Knoklerne, bero ogsaa visse af de Sygdoms- symptomer, der forekomme i den saakaldte »en- gelske Syge«. Ogsaa Salte af Jernet maa findes i Blodet, for at Legemet ikke alene skal holde sig friskt og sundt, men overhovedet holdes ved Live, og i Virkeligheden kunne heller ikke de for Livet nødvendig-e røde Blodlegemer findes uden Jern, hvilket tilmed synes at betinge disses og dermed Blodets røde Farve. Det er ogsaa almindeligt bekjendt, at Lægerne pleie at ordinere Jerndraaber, Jernpiller og lignende Lægemidler til Personer, som lide af Blegsot, og lios hvilke der saaledes lindes Mangel paa røde Blodlegemer.