Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
193 LIDT OM MÆLK. 194 Mælken vilde følgelig ikke kunne tjene som udelukkende Fødemiddel for det spæde Barn, der endnu mere end den Voxne trænger til Salte, navnlig fosforsur Kalk til Benbygningens Udvik- ling-, hvis der ikke indgik Salte i dens Sammen- sætning. I Overensstemmelse hermed ville vi ogsaa, naar vi bortdampe Vandet af den ved Ostetilberedningen erholdte Valle, blandt Kry- stallerne af Mælkesukkeret finde Krystaller af flere Salte. Læseren vil nu forhaabentlig kunne forstaa følgende Tabel, som gjor Rede for Sammensæt- ningen af tre forskjellige Sorter Mælk. Alle Tal ere beregnede paa 100 Dele Mælk. Komælk. Æselmælk. Vand 86 °/0 91 °/o Æggehvide. . 5’/2 - 2 - Mælkesukker. 4 - 5 - Fedt 4 - 1* '2 - Salte 7> - */2 - Kvindemælk. 89 °'o 4 - 472 - 2’/« - mindre end ’/a En Betragtning af denne Tabel viser os, at der findes en betydelig Forskjel i Sammensæt- ningen af de forskjellige Sorter Mælk. Da imid- lertid ogsaa Mælk fra forskjellige Individer af samme Dyreart under ulige Forhold kan vise en væsenlig forskjellig Sammensætning, saa maa man ikke lægge altfor megen Vægt paa de her opførte Tal, men man maa snarere opfatte dem som et omtrentligt Udtryk for de angivne Mælkesorters Sammensætning under almindelige Forhold. Kvindemælk indeholder saaledes som Regel mere Vand end Komælk, og den er i Al- mindelighed noget, ofte ikke saa lidt, fattigere paa Æggehvide og Salte end denne sidste. Kvinde- mælk er ligeledes i Regelen fattigere paa Fedt end Komælk, og i Overensstemmelse hermed er den ogsaa mere gjennemsigtig. Derimod synes Sukkermængden i Almindelighed at være noget større i Kvindemælken. Naar et Pattebarn som Følge af en eller anden ugunstig Omstændighed ikke kan faa sin naturlige Føde, og man saaledes maa gribe til at, erstatte denne med Komælk, saa maa denne først gjøres mindre stærk ved Tilsætning afVand, hvorved den relative Mængde saavel af Ægge- hviden som af Fedtet formindskes. Paa samme Tid forringes imidlertid ogsaa den allerede forud noget mindre Sukkermængde, og for at afhjælpe dette tilsættes i Almindelighed Sukker, hvorved man dog hellere end vort almindelige Rørsukker burde tilsætte det mere naturlige, i Handelen let tilgængelige Mælkesukker. Uden Hensyn til hvorfra Mælken erholdes, enten den faas fra et Menneske eller et Dyr, indeholder den dog altid, som vi have seet, alle de Stoffer, som Mennesket nødvendigt trænger til for sin Ernærings og sin Tilvæxts Skyld. Lige- ledes fordres for Udviklingen af alle Pattedyrs Unger — hvad enten de ere Kjødædere eller Planteædere — intet Andet end de Stoffer, som i Folge talrige kemiske Undersøgelser altid ere Bestanddele af denne vigtige Næringsvædske. Det vilde imidlertid være urigtigt, hvis man paa Grund heraf vilde antage, at Mælken i Følge sin Sammensætning skulde kunne tjene som ude- lukkende Fødemiddel for et fuldt udvoxet Men- neske. Dette er ikke Tilfældet. Den Fuldvoxne trænger til en Føde, som er forholdsvis mindre rig paa Æggehvide, men derimod rigere paa varmedannende eller, som de ogsaa kaldes, kraft- udviklende Næringsstoffer; han behøver endvidere en mere skiftende og en mere sammentrængt Føde. Tændernes Udbrud i en vis Periode af Barnets Liv viser tilstrækkeligt Nødvendigheden af en mere fast Føde. Naar Forcløielsesredskaberne have udviklet sig, og hele Or^an-Systemet har faaet en vis Kraft og Styrke, fordres en Føde, som giver Maven og Tarmkanalen et til disses Evner svarende Arbeide. Tænderne ere færdige til at tygge eller bide Maden i Stykker, under Tygningen strømmer en Mængde Spyt til og blander sig med Maden, og derved forberedes denne for Indvirkningen af de andre Safter, med hvilke den kommer i Berøring i de forskjellige Dele af Fordøielseskanalen. Til sidst fuldbyrder Mavesaften, Galden og Bugspyttet Opløsningen, saa at alt det Nærende af Maden bringes i en Tilstand, hvorved, det kan gaa over i Blodet, medens de ufordøiede Dele lades tilbage i Tarmene for endeligt at forlade Legemet som ubrugeligt for dette. En mere almindelig Brug af Mælk som Drikke for voxne Mennesker vilde uden Tvivl blive efterfulgt af meget gavnlige Virkninger, og denne Drik vilde i flere Henseender være af større Værd, end flere af de nu brugelige. 01 f. Ex. indeholder lang-t fra saa meget Næringsstof, og fremfor Alt ikke saa værdifulde Næringsstoffer, som Mælken, hvortil yderligere kommer, at alle disse værdifulde Bestanddele paa Grund af Mæl- kens lette For døie lighed kunne udnyttes fuld- stændigt for Legemet. Fraværelsen af Vinaand (Alkohol) i Mælken er ogsaa en Fordel af en ikke ringe Værdi. At bytte The og Kaffe med Mælk vilde ogsaa, hvor ubehageligt det end kunde være for Mange, i Almindelighed være særdeles fordelagtigt, og særlig burde det aldrig- tillades Børn at benytte nogen af disse Drikke, som, samtidigt med at de have en i høi Grad under- ordnet Næringsværdi, som aldeles ikke kan sam- menlignes med Mælkens, ogsaa kunne indvirke 13