Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
193
LIDT OM MÆLK.
194
Mælken vilde følgelig ikke kunne tjene som
udelukkende Fødemiddel for det spæde Barn, der
endnu mere end den Voxne trænger til Salte,
navnlig fosforsur Kalk til Benbygningens Udvik-
ling-, hvis der ikke indgik Salte i dens Sammen-
sætning. I Overensstemmelse hermed ville vi
ogsaa, naar vi bortdampe Vandet af den ved
Ostetilberedningen erholdte Valle, blandt Kry-
stallerne af Mælkesukkeret finde Krystaller af
flere Salte.
Læseren vil nu forhaabentlig kunne forstaa
følgende Tabel, som gjor Rede for Sammensæt-
ningen af tre forskjellige Sorter Mælk. Alle Tal
ere beregnede paa 100 Dele Mælk.
Komælk. Æselmælk.
Vand 86 °/0 91 °/o
Æggehvide. . 5’/2 - 2 -
Mælkesukker. 4 - 5 -
Fedt 4 - 1* '2 -
Salte 7> - */2 -
Kvindemælk.
89 °'o
4 -
472 -
2’/« -
mindre end ’/a
En Betragtning af denne Tabel viser os, at
der findes en betydelig Forskjel i Sammensæt-
ningen af de forskjellige Sorter Mælk. Da imid-
lertid ogsaa Mælk fra forskjellige Individer af
samme Dyreart under ulige Forhold kan vise
en væsenlig forskjellig Sammensætning, saa maa
man ikke lægge altfor megen Vægt paa de
her opførte Tal, men man maa snarere opfatte
dem som et omtrentligt Udtryk for de angivne
Mælkesorters Sammensætning under almindelige
Forhold. Kvindemælk indeholder saaledes som
Regel mere Vand end Komælk, og den er i Al-
mindelighed noget, ofte ikke saa lidt, fattigere
paa Æggehvide og Salte end denne sidste. Kvinde-
mælk er ligeledes i Regelen fattigere paa Fedt
end Komælk, og i Overensstemmelse hermed er
den ogsaa mere gjennemsigtig. Derimod synes
Sukkermængden i Almindelighed at være noget
større i Kvindemælken.
Naar et Pattebarn som Følge af en eller
anden ugunstig Omstændighed ikke kan faa sin
naturlige Føde, og man saaledes maa gribe til
at, erstatte denne med Komælk, saa maa denne
først gjøres mindre stærk ved Tilsætning afVand,
hvorved den relative Mængde saavel af Ægge-
hviden som af Fedtet formindskes. Paa samme
Tid forringes imidlertid ogsaa den allerede forud
noget mindre Sukkermængde, og for at afhjælpe
dette tilsættes i Almindelighed Sukker, hvorved
man dog hellere end vort almindelige Rørsukker
burde tilsætte det mere naturlige, i Handelen let
tilgængelige Mælkesukker.
Uden Hensyn til hvorfra Mælken erholdes,
enten den faas fra et Menneske eller et Dyr,
indeholder den dog altid, som vi have seet, alle
de Stoffer, som Mennesket nødvendigt trænger til
for sin Ernærings og sin Tilvæxts Skyld. Lige-
ledes fordres for Udviklingen af alle Pattedyrs
Unger — hvad enten de ere Kjødædere eller
Planteædere — intet Andet end de Stoffer, som
i Folge talrige kemiske Undersøgelser altid ere
Bestanddele af denne vigtige Næringsvædske.
Det vilde imidlertid være urigtigt, hvis man
paa Grund heraf vilde antage, at Mælken i Følge
sin Sammensætning skulde kunne tjene som ude-
lukkende Fødemiddel for et fuldt udvoxet Men-
neske. Dette er ikke Tilfældet. Den Fuldvoxne
trænger til en Føde, som er forholdsvis mindre
rig paa Æggehvide, men derimod rigere paa
varmedannende eller, som de ogsaa kaldes, kraft-
udviklende Næringsstoffer; han behøver endvidere
en mere skiftende og en mere sammentrængt
Føde. Tændernes Udbrud i en vis Periode af
Barnets Liv viser tilstrækkeligt Nødvendigheden af
en mere fast Føde. Naar Forcløielsesredskaberne
have udviklet sig, og hele Or^an-Systemet har
faaet en vis Kraft og Styrke, fordres en Føde,
som giver Maven og Tarmkanalen et til disses
Evner svarende Arbeide. Tænderne ere færdige
til at tygge eller bide Maden i Stykker, under
Tygningen strømmer en Mængde Spyt til og
blander sig med Maden, og derved forberedes
denne for Indvirkningen af de andre Safter, med
hvilke den kommer i Berøring i de forskjellige
Dele af Fordøielseskanalen. Til sidst fuldbyrder
Mavesaften, Galden og Bugspyttet Opløsningen,
saa at alt det Nærende af Maden bringes i en
Tilstand, hvorved, det kan gaa over i Blodet,
medens de ufordøiede Dele lades tilbage i Tarmene
for endeligt at forlade Legemet som ubrugeligt
for dette.
En mere almindelig Brug af Mælk som
Drikke for voxne Mennesker vilde uden Tvivl
blive efterfulgt af meget gavnlige Virkninger, og
denne Drik vilde i flere Henseender være af større
Værd, end flere af de nu brugelige. 01 f. Ex.
indeholder lang-t fra saa meget Næringsstof, og
fremfor Alt ikke saa værdifulde Næringsstoffer,
som Mælken, hvortil yderligere kommer, at alle
disse værdifulde Bestanddele paa Grund af Mæl-
kens lette For døie lighed kunne udnyttes fuld-
stændigt for Legemet. Fraværelsen af Vinaand
(Alkohol) i Mælken er ogsaa en Fordel af en
ikke ringe Værdi. At bytte The og Kaffe med
Mælk vilde ogsaa, hvor ubehageligt det end kunde
være for Mange, i Almindelighed være særdeles
fordelagtigt, og særlig burde det aldrig- tillades
Børn at benytte nogen af disse Drikke, som,
samtidigt med at de have en i høi Grad under-
ordnet Næringsværdi, som aldeles ikke kan sam-
menlignes med Mælkens, ogsaa kunne indvirke
13