Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

195 lidt om mælk. 196 skadeligt paa Nervesystemet og Fordøielsesred- skaberne. Betydningen af at kunne erholde daglig Til- førsel af god, uforfalsket Mælk vil næppe kunne skattes høit nok. Den vedholdende Brug af en daarlig, stærkt skummet eller med Vand fortyndet Mælk, ligesom ogsaa af Mælk, der er frembragt ved Malkning af daarligt fodrede eller syge Dyr, vil i Længden ikke kunne undlade at foraar- sage alvorlige Ubehageligheder eller endog farlige Sygdomme, navnlig hos Børn, som ikke kunne faa Die. Den Mælk, som føres til Torvs i de store Stæder, har i Almindelighed et lidet godt Rygte paa sig-. Ofte nok faas den fra Kreaturer, som holdes indelukkede eller staldfodres hele Aaret igjennem og som Følge deraf ofte afmagres, naar de ikke ligefrem blive syge af Mangel paa frisk Luft og grønt Græs. Den Mælk, disse Dyr afgive, er i og for sig daarlig nok, selv om den fra Brænderierne kan være forholdsvis fed, men den bliver ofte endnu siettere ved Forfalskning med en mere eller mindre rigelig Mængde Vand, saa at den neppe ved Henstand kan afsætte mere end Spor af Fløde. Det er som Følge heraf en Opgave af en ikke ringe Betydning at kunne angive en simpel og sikker Methode til Mælkens Undersøgelse, saaledes at vi kunne beskyttes mod Bedrageri og vore Børn mod Sygdom. Et Apparat, som man kalder Laktometer eller Mælkeprøver har længe været anvendt til at prøve Mælkens Godhed. Det bestaar af et Glasrør, som ved Enden har en Kugle, der inde- holder saa meget Kvægsølv eller saa mange smaa Haglkug-ler, at det med Luft fyldte, foroven til- smeltede Rør svømmer opret i den Vædske, som skal prøves. Det er saaledes et Instrument af samme Art som det, der anvendes ved Bestem- melsen af Sprittens Styrke. Jo lettere en Vædske er i Forhold til Vand, desto dybere synker Kuglen ned, og jo tungere den er, desto høiere op i Vædsken svømmer Instrumentet. Dette sidste, som er inddelt i Grader, er indrettet saaledes, at det synker ned til et vist Mærke i rent Vand; i Vædsker, som ere lettere end Vand, synker det derfor dybere, og- i saadanne, der ere tungere end Vand, mindre dybt end til dette Mærke. I Mælken, som altid er tungere end Vand, synker det saaledes mindre dybt, og naar Vandets Vægt- fylde sættes til 1,000°, er Vægtfylden af uskum- met Mælk som Middeltal 1,031° (ved 15° C.), af skummet Mælk noget mere og af Fløde be- tydeligt mindre. Det er indlysende, at Vægtfylden af den søde Mælk, som er et Naturprodukt, ikke kan variere i den Grad som Vægtfylden af den skummede Mælk og af Fløden, hvor det jo er aldeles vilkaarligt, hvor længe Mælken stilles hen til Skumning, og hvor meget af det øverste Lag Flødeaftageren vil tage med til Fløden, som der- for ofte vil være blandet med megen Mælk og i sin Sammensætning- mere eller mindre nærme sig til den søde Mælk. Da Fløden er letter*© end Sødmælk, kunne imidlertid de Tal, som Laktometeret giver, ikke altid være tilstrækkelige til Bestemmelsen af Mæl- kens Godhed, idet en stor Mængde Fløde maatte formindske Vægtfylden lige saa godt som For- falskning med Vand. En ualmindeligt fløderig Mælk vilde derfor ogsaa, naar man alene holdt sig til den Oplysning, som det omtalte Instrument giver, kunne synes at være forfalsket. I Regelen vilde vistnok Mælkens Udseende og Smag kunne give tilstrækkelige Oplysninger; men det vil dog ofte være af Vigtighed særlig at bestemme Smør- mængden, som sammenlignet med Vægtfylden altid vil give tilstrækkelige Data til Bestemmelsen af, om Mælken er god eller daarlig. Den nøjagtigste Methode er naturligvis den kemiske Bestemmelse af Smørmængden; men da denne er langvarig at udføre samt fordrer en noiagtig- og kostbar Vægtskaal og øvelse i kemiske Operationer, har man konstrueret Methoder, der tilnærmelsesvis angive Smormængden og hurtigt lade sig udføre, ogsaa af Folk, der ikke have Indsigt i Kemien. Af disse Methoder skulle vi her anføre den af Professor Panum for et Par Aar siden angivne, der bl. a. anvendes til Undersøgelse af Mælk og Fløde paa Universitetets fysiologiske Laboratorium og ved »Kjøbenhavns Mælkeforsyning«. Ved Pro- fessor Panums Methode angives, ligesom ved andre Methoder, Mælkens Gjennemsigtighedsgrad, som staar i et vist Forhold til Mælkens Rigdom paa Fedtkugler, altsaa tilnærmelsesvis ogsaa til Smørmæng’den. Mælken, som skal undersøges, gjøres gjennemsigtig ved Fortynding med rent, klart Vand, idet man forst fortynder den med saa meget Vand, at Blandingen indeholder */2o Mælk (eller Fløde). Efter at Blandingen af Mælk og Vand er gjort fuldstændig- ved Rystning, fyldes den i et for neden med en Klemhane forsynet og nøiagtig-t inddelt Maaleglas (Kemikernes saa kaldte Byrette), og man lader den derpaa i en tynd Straale flyde ned i omtrent x/2 Liter rent Vand, der er indesluttet i en af 5 lige store Glasplader sammensat Beholder, som ved god Dagsbelysning stilles oven paa et med Bogstaver af sædvanlig Størrelse forsynet Blad. Da Glasbeholderens Bund er 10 Centimeter i Længde og Brede, bliver Tykkelsen fra oven til neden af den deri inde- sluttede halve Liter Vand 5 Centimeter. Medens Blandingen flyder til Vandet, rorer man om deri,