Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

197 LIDT OM MÆLK. 198 og man bliver ved med at lade Blandingen flyde til, indtil man naaer det Punkt, hvor det er umuligt bestemt at kunne tyde noget Bogstav ved at see gjennem Vædskelaget. Man aflæser der- næst paa Maaleglasset, hvor meget af Blandingen man har ladet flyde til, og denne Mængde, der er angivet i Kubikcentimeter, danner Maalet for Gjennemsigtiglieden og saaledes ogsaa tilnærmel- sesvis for Smørmængden, og det saaledes, at jo mindre de erholdte Gjennem sig'tighedstal er, desto mindre er ogsaa Mælkens Gjennemsigtighed og desto »sødere« er Mælken. En anden, ofte anvendt Methode til Be- stemmelsen af Fedtmængden bestaar i, at man maaler Høiden af det Flødelag-, som samler sig paa Overfladen af Mælk, der stilles rolig hen i et inddelt, smalt Glaskar, kaldet Krem ometer eller Flodemaaler. Efter 24 Timers Henstand angiver Inddelingen, hvor stor en Del af Mælken der har afsat sig som Fløde. Naar Fløde- mængden hos Sødmælk, der er blandet fra flere Koer, er mindre end 10 Procent, ansees Mælken for at være altfor fedtfattig; men Apparatet kan ikke afgjøre, om den ringe Flodemængde hidrører fra en delvis Afskumning eller fra Tilsætning- af Vand. Til Bestemmelsen heraf maa man ved Hjælp af det før omtalte Laktometer tage Vægt- fylden først af Mælken som den er, og dernæst efter de 24 Timers Flødeafsætning- af den under Flødelaget staaende skummede Mælk. Man maa imidlertid altid erindre ved Be- dømmelsen af de Resultater, Flødemaaleren giver, saa vel som ved den virkelige Skumning af Mælken i Meierierne, at ogsaa andre Forhold end Smøl-mængden have Indflydelse paa Flødeafsæt- ningen; saaledes, foruden den større eller mindre Brede og Længde af Flødemaaleren, navnlig1 Temperaturen, de mikroskopisk smaa Smørkuglers forskjellige Størrelse og Mælkens Rystning under en Transport. Alligevel kan Flødemaaleren give betydningsfulde Oplysninger, navnlig- for dem, der ville skumme Mælken. Endnu maa vi gjøre opmærksom paa, at det ikke altid er let bestemt at afgjøre, om en Mælkeprøve er forfalsket med Vand, idet en meget god Mælk ved Fortynding med ganske lidt Vand ikke kommer udenfor de Grændser, mellem hvilke god Mælks Sammensætning kan svinge. I et saadant Tilfælde vilde naturligvis heller ikke den nøiagtige kemiske Analyse af Mælkens Bestanddele kunne godtgjore Forfalsk- ningen. Undersøger man Mælken fra enkelte Koer, saa maa man erindre, at Grændserne, mel- lem hvilke Mælkens Sammensætning svinger, er langt videre fra hinanden end ved blandet Mælk, fra mange Køer. I et saadant Tilfælde maa man altid være varsom med at beskylde Mælke- handleren for at forhandle forfalsket Mælk, naar man finder den daarlig. Imidlertid bør Mælk, der ikke er tilstrækkelig god, ikke fortæres, og det kan ogsaa være ligegyldigt for Forbrugeren, hvorledes Mælken er bleven tynd, om det enten er Mælkeliandleren eller Koen — dens Foder, Behandling, Natur osv. — der er Skyld heri. I Almindelighed bliver der ikke — i alle Tilfælde neppe her i Landet — anvendt andre Forfalskningsmidler for Mælk end Vand, og vi skulle derfor endnu kun nævne, at man i andre Lande har fundet Mælk blandet med Hjærnestof af Dyr og med Gips. I nogen stor Udstrækning kunne disse Forfalskningsmidler ikke anvendes, da de let røbe sig, Gipsen f. Ex. ved Uopløselighed og sin Tilbøjelighed til at synke til Bunds i Beholderen. Derimod skal det ikke være saa usædvanligt at finde Fløde g’jort mere tykflydende med Stivelse. Dette, som forresten er et uskadeligt og tilmed, som vi have seet i det Foregaaende, et nærende Stof, lader sig meget let paavise, derved at man koger Fløden og dernæst tilsætter lidt af en Jodopløsning, hvor- med Stivelsen i alle sine Former danner en stærk blaa Farve. (Frit oversat af S. Mørk-Hansen). 13*