Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
199
OM LIVET PAA HAVETS BUND.
200
OM LIVET PAÄ HAVETS BUND.
AF
P. HERBERT CARPENTER.
Det første Exempel, der kjendes paa, at
levende Skabninger ere bievne ophentede fra en
stor Havdybde, skriver sig fra Aaret 1818 paa
John Ross's Nordpols-Expedition. Nogle Orme,
som vare omgivne af blode, grinagtige Dynd-
Rør, optoges med. Loddelinen paa en Dybde af
heniniod 1000 Favne, og en stor Søstjerno med
grenede Arme (Asterophyton) havde ved samme
Leilighed. sat sig fast paa Linen i en Dybde af
800 Favne. En anden Gang, da man loddede
paa 1050 Favnes Dybde, havde en anden, mindre
Søstjerne omklamret Linen paa mere end 800
Favne under Overfladen. Adskillige Aar senere
foretog Edward Forbes systematiske Skrubninger
i det Ægæiske Hav, og han opnaaede derved
folgende Resultater. I Kystbæltet, det vil sige
paa en Dybde af indtil 50 Favne, fandt han en
rig- Fauna, derefter aftog- Dyrelivet jevnt indtil
100 Favnes Dybde, hvorpaa Faunaen hurtigt for-
mindskedes indtil 250 å 300 Favne, nedenfor
hvilken Dybde der viste sig en fuldstændig Mangel
paa Liv. Forbes antog derfor, at 300 Favne var
den største Dybde, paa hvilken der overhovedet
kunde existere noget Dyreliv, ikke alene i Middel-
havet, men ogsaa i hvilke som helst andre Have.
Han mente, at Livet i Havet altid var indskrænket
til et smalt Bælte langs Kysterne, at Plante-
væxten ophørte paa omtrent 100 Favnes Dybde,
og at Dyrene udenfor denne Grændse indskrænkede
sig til et meget ringe Artsantal og- tilhørte Former
med en meget simpel Organisation. Havbunden
udenfor 300 Favnes Dybde ansaa han for at være
en øde ørken, hvis naturlige Beskaffenhed umulig-
gjorde levende Vægeners Existents. Hvad det
Ægæiske Hav og Middelhavet i sin Helhed (med
sine Dybder af over 2000 Favne) angaar, da
have Forbes’s Paastancle ved senere Undersøgelser
viist sig at være temmelig korrekte; men Middel-
havet er et Indhav af en hoist ejendommelig
Natur, som bevirker, at det i Sammenligning med
andre Have er særdeles uskikket for Dyreliv. I
det aabne Hæv ere Forholdene — saaledes som
vi ret strax skulle see — ganske anderledes.
Da Forbes var en Autoritet i Spørgsmaal af
denne Slags, blev hans Anskuelse snart alminde-
ligt tiltraadt saavel af Zoologerne som af Geo-
logerne og- Geograferne; men det varede dog ikke
længe, forend det viste sig, at hans Antagelser
ikke vare aldeles rigtige, idet der ved Lodninger,
som foretoges paa Dybder fra 270 til 400 Favne
af Sir James Ross under hans Expedition til
Sydpolen, leveredes fuldgyldige Beviser for, at der
paa alle Dybder indenfor disse Grændser fandtes
et baade rigt og afvexlende Dyreliv. I Modsæt-
ning1 til den af Forbes udtalte Paastand fastholdt
derfor James Ross — og mange Andre med ham
— at »paa en hvilken som helst Dybde, hvorfra
vi kunne ophente Bundprøver i Havet, ville vi
finde Dyrelivet stærkt repræsenteret«. Hvor vidt
denne Paastand er bleven bekræftet af Kjends-
gjerninger fra senere Undersøgelser, skulle vi i
det Følgende gjøre Rede for.
I Juni Maaned 1845 foretog Henry Goodsir,
der som Kirurg deltog i John Franklins ulykke-
lige Expedition, nogle Skrabninger og erholdt
derved i Davis Strædet paa 300 Favnes Dybde
Exemplarer af en Del forskjellige Dyretyper. I
det følgende Aar traf Kapitain Spratt levende
Bløddyr paa en Dybde af 310 Favne i selve
Middelhavet omtrent 7 Mile -Øst for Malta, og
ligesom Ross var han af den Formening-, »at der
findes Dyreliv paa langt betydeligere Dybder, men
at det i det Ægæiske Hav i Almindelighed ikke
strækker sig ned til mere end 300 Favne«.
Omtrent samtidigt med disse Undersøgelser
erholdt den svenske Expedition til Spitsbergen
under Otto Torell store og righoldige Samlinger
af lavere Dyr ved Skrabninger paa omtrent 1400
Favnes Dybde. Men ihvorvel disse og andre lig-
nende Kjendsgjerninger overtydede nogle enkelte
Naturforskere om, at der fandtes et kraftigt ud-
viklet Dyreliv paa anseelige Dybder i Havet,
hengik der dog endnu en lang Tid, forinden denne
Anskuelse blev almindeligt tiltraadt.
Medens man i Aaret 1860 var beskjæftiget
med de Undersøgelser, der gik forud for Telegraf-
Kabelets Nedlæggelse i den nordlige Del af
Atlanterhavet, blev Spørgsmaalet om Livet paa