Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
199 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 200 OM LIVET PAÄ HAVETS BUND. AF P. HERBERT CARPENTER. Det første Exempel, der kjendes paa, at levende Skabninger ere bievne ophentede fra en stor Havdybde, skriver sig fra Aaret 1818 paa John Ross's Nordpols-Expedition. Nogle Orme, som vare omgivne af blode, grinagtige Dynd- Rør, optoges med. Loddelinen paa en Dybde af heniniod 1000 Favne, og en stor Søstjerno med grenede Arme (Asterophyton) havde ved samme Leilighed. sat sig fast paa Linen i en Dybde af 800 Favne. En anden Gang, da man loddede paa 1050 Favnes Dybde, havde en anden, mindre Søstjerne omklamret Linen paa mere end 800 Favne under Overfladen. Adskillige Aar senere foretog Edward Forbes systematiske Skrubninger i det Ægæiske Hav, og han opnaaede derved folgende Resultater. I Kystbæltet, det vil sige paa en Dybde af indtil 50 Favne, fandt han en rig- Fauna, derefter aftog- Dyrelivet jevnt indtil 100 Favnes Dybde, hvorpaa Faunaen hurtigt for- mindskedes indtil 250 å 300 Favne, nedenfor hvilken Dybde der viste sig en fuldstændig Mangel paa Liv. Forbes antog derfor, at 300 Favne var den største Dybde, paa hvilken der overhovedet kunde existere noget Dyreliv, ikke alene i Middel- havet, men ogsaa i hvilke som helst andre Have. Han mente, at Livet i Havet altid var indskrænket til et smalt Bælte langs Kysterne, at Plante- væxten ophørte paa omtrent 100 Favnes Dybde, og at Dyrene udenfor denne Grændse indskrænkede sig til et meget ringe Artsantal og- tilhørte Former med en meget simpel Organisation. Havbunden udenfor 300 Favnes Dybde ansaa han for at være en øde ørken, hvis naturlige Beskaffenhed umulig- gjorde levende Vægeners Existents. Hvad det Ægæiske Hav og Middelhavet i sin Helhed (med sine Dybder af over 2000 Favne) angaar, da have Forbes’s Paastancle ved senere Undersøgelser viist sig at være temmelig korrekte; men Middel- havet er et Indhav af en hoist ejendommelig Natur, som bevirker, at det i Sammenligning med andre Have er særdeles uskikket for Dyreliv. I det aabne Hæv ere Forholdene — saaledes som vi ret strax skulle see — ganske anderledes. Da Forbes var en Autoritet i Spørgsmaal af denne Slags, blev hans Anskuelse snart alminde- ligt tiltraadt saavel af Zoologerne som af Geo- logerne og- Geograferne; men det varede dog ikke længe, forend det viste sig, at hans Antagelser ikke vare aldeles rigtige, idet der ved Lodninger, som foretoges paa Dybder fra 270 til 400 Favne af Sir James Ross under hans Expedition til Sydpolen, leveredes fuldgyldige Beviser for, at der paa alle Dybder indenfor disse Grændser fandtes et baade rigt og afvexlende Dyreliv. I Modsæt- ning1 til den af Forbes udtalte Paastand fastholdt derfor James Ross — og mange Andre med ham — at »paa en hvilken som helst Dybde, hvorfra vi kunne ophente Bundprøver i Havet, ville vi finde Dyrelivet stærkt repræsenteret«. Hvor vidt denne Paastand er bleven bekræftet af Kjends- gjerninger fra senere Undersøgelser, skulle vi i det Følgende gjøre Rede for. I Juni Maaned 1845 foretog Henry Goodsir, der som Kirurg deltog i John Franklins ulykke- lige Expedition, nogle Skrabninger og erholdt derved i Davis Strædet paa 300 Favnes Dybde Exemplarer af en Del forskjellige Dyretyper. I det følgende Aar traf Kapitain Spratt levende Bløddyr paa en Dybde af 310 Favne i selve Middelhavet omtrent 7 Mile -Øst for Malta, og ligesom Ross var han af den Formening-, »at der findes Dyreliv paa langt betydeligere Dybder, men at det i det Ægæiske Hav i Almindelighed ikke strækker sig ned til mere end 300 Favne«. Omtrent samtidigt med disse Undersøgelser erholdt den svenske Expedition til Spitsbergen under Otto Torell store og righoldige Samlinger af lavere Dyr ved Skrabninger paa omtrent 1400 Favnes Dybde. Men ihvorvel disse og andre lig- nende Kjendsgjerninger overtydede nogle enkelte Naturforskere om, at der fandtes et kraftigt ud- viklet Dyreliv paa anseelige Dybder i Havet, hengik der dog endnu en lang Tid, forinden denne Anskuelse blev almindeligt tiltraadt. Medens man i Aaret 1860 var beskjæftiget med de Undersøgelser, der gik forud for Telegraf- Kabelets Nedlæggelse i den nordlige Del af Atlanterhavet, blev Spørgsmaalet om Livet paa