Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

203 OM LIVET PAA HAVETS BUND. 204 sogelses-Reise langs Amerikas Kyster fra Boston til St. Franzisko, og i Vinteren 1877—78 og 1878—79 foretoges vidtstrakte og- omhyggelige Skrabninger af Alexander Agassiz med de forenede Staters Dampskib »Blake« i Florida-Strædet, den mexikanske Bugt og det karaibiske Hav. Alle disse Undersøgelser staa dog tilbage for dem, som den engelske Regjering samtidigt lod anstille, men de have dog- alle tilsammen suppleret hverandre og bidraget til at forøge Be- tydningen af de vundne Resultater. Den Ilte Au- gust 1868 forlod »Lightnings — et lille Kyst-In- spektionsfartøi, udrustet med alle fornødne Appa- rater til Skrabning og Temperatur-Undersøgelser — Stornoway i Lewis, under Ledelse af Dr. W. B. Carpenter og Sir Wyville Thomson. Veirforholdene vare overordenligt ugunstige, og i Løbet af fem Uger havde Expeditionen kun 10 Dage, i hvilke der kunde skrabes i aaben Sø, og kun i de fem Dage af disse kunde man naa til Dybder paa niere end 500 Favne. Paa den sidste gunstige Arbeidsdag- lykkedes det at opnaa 650 Favnes Dybde. Trods de uheldige Forhold, under hvilke Expeditionen arbeidede, hjembragte den dog- høist værdifulde Resultater. Det blev ikke alene kon- stateret, at alle større Grupper af de lavere Hav- dyr ere fyldigt og rigt repræsenterede paa en Dybde af 650 Favne, men der leveredes ogsaa Beviser for, at den hidtil gjældende Anskuelse om en i Dybden herskende ensartet Temperatur af 3,9° C. var falsk. I Havet kan findes to skarpt adskilte Klimater paa samme Dybde og i kun ringe Afstand fra hinanden: et arktisk med en Temperatur under Ferskvandets Frysepunkt (0°) ög et andet med en Varmegrad, der kan stige til + 8,3°. Denne Ulighed i Temperaturen for- aarsages af, at store Vandmasser med forskjellige Varmegrader bevæge sig i modsatte Retninger og saaledes vedligeholde et eiendommeligt Cirkula- tionssystem i Havet samtidigt med, at de holde sig saa skarpt adskilte, at man ved en Times Seilads kan føres fra den høieste Varmegrad til den laveste. Uagtet »Lightnings« Skrubninger vare baade faa i Antal og begrændsede til et snevert Omraade, godtgjordes det dog ved dem, at en stor Del af de Dyreformer, som levede paa hidtil ikke undersøgte Dybder, tilhørte forhen ukjendte Arter, og at medens nogle ere identiske med visse Former fra Tertiær - Tiden, som man havde be- tragtet som uddøde, ere andre nærmere beslægtede med Typer, som særligt tilhøre Kridtformafionen. Resultatet af »Lightnings« Skrabninger, som vi ovenfor i al Korthed have antydet, vakte imid- lertid .Ønsket om at udvide disse Undersøgelser, og i de to paafølgende Aar fortsattes de derfor efter en større Maalestbk, saavel i Henseende til Dybde som til Areal, ombord paa det engelske Skib »P o r c u p i n e«. De Dybvands-Undersøgelser, der foretoges i Anret 1869, udstraktes over det af »Lightning« Aaret forud gjennemforskede Areal (mellem Skotlands Nordkyst og Færoerne), langs Skotlands Atlanterhavs-Kyst og langs Irlands Kyst fra Rockall til Cape Clear samt endeligt mod Syd paa meget dybt Vand (2500 Favne) til den nord- lige Del af den biskayiske Bugt. I 1870 ud- videdes Omraadet lige ned til Gibraltar-Strædet og ind i selve Middelhavet. Med en lige saa sjelden som paaskjonnelsesværdig- Interesse for Videnskaben udrustede Marshall //all i samme Aar sin Lyst-Yacht »Norna« til Skrabninger langs Spaniens og Portugals Kyster indtil en Dybde af 800 Favne. De Iagttagelser, som gjordes paa denne Tour, bleve af overordenlig stor Betydning, idet de paa en Mængde Punkter supplerede og bekræftede de ved »Porcupines« Expedition ind- vundne Resultaler, der i alt Væsenligt stemmede overens med de Erfaringer, der to Aar tidligere vare gjorte ved »Lightnings« Undersøgelser. Det kunde nu betragtes som fuldstændigt bevist, at Atlanterhavet paa alle Dybder indtil 2500 Favne besidder en rig og- charakteristisk Verden af hvirvelløse Dyr. I Middelhavet er Havbunden derimod — som Følge af de eiendommelige og for det dyriske Liv høist ugunstige Forhold —, saa snart Dybden overstiger nogle faa Hundrede Favne, saa godt som blottet for Liv, uagtet Temperaturen ved Bunden aldrig synker ned under 12,2° C., selv paa en saa umaadelig Dybde som 2000 Favne. Den stærke Modsætning’ mellem Middelhavets og Atlanterhavets Fauna paa samme Dybder synes at hidrøre fra, at alle de større Dybder i det førstnævnte Hav ere bedækkede af et Lag af overordenlig't fint Mudder, som Rhöne, Nilen og de andre store Floder fore ud deri, og som af Strømningerne i Havet fores videre, indtil det afleirer sig paa de store Dybder. Den Uklarhed, som Bundvandet derfor har paa disse Steder, virker i høi Grad hæmmende paa Dyrelivet. Saa godt som alle Havdyr indaande nemlig Luften, som er i det Vand, der kommer i Berøring enten med den ydre Krophud eller med den eiendomme- lige Fortsættelse af denne, der i Form af Gjæller tjener som Respirationsorgan; men naar dette Vand er opfyldt af en Masse ganske smaa Par- tikler, saa hindres naturligvis Aandedrættet derved, at disse Smaadele afsætte sig- paa Dyrenes Hud eller Gjælleslimhinderne. Saaledes kunne f. Ex. østersbanker ikke bestaa paa saadanne Steder, hvor der afleires en Mængde fint Mudder, og det Samme er Tilfældet med Koraller, der ikke kunne trives og danne Rev ud for Flodmundingerne,