Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
INSEKTÆDENDE PLANTER. 4 Gjenstand for en saa almindelig Opmærksomhed paa Grund af deres morderiske Adfærd mod de intet Ondt anende Fluer og det andet Smaakryb. Bladstilken er henimod selve Bladet vingeformigt udbredt, dog ikke helt hen til Bladpladen, men saaledes, at der mellem denne og det vinge- formige Parti findes et Stykke af Bladstilken, der har den hos Planterne sædvanlige tynde og trinde Form. Paa Enden af hver Bladstilk sidder en næsten kredsrund Bladplade, som ved eu Midtribbe er delt i to Sidehalvdele, der, naar Bladet er aabent, danne omtrent en ret Vinkel med hinanden. Langs Randene af Bladpladen findes en Række lange, stive og spidse Borster, som imidlertid ikke staa lige ud til Siderne, men ere rettede noget opad. Fremdeles bemærker man ved nærmere Eftersyn, at der paa hver af Bladpladens Halvdele findes tre korte, temmelig1 grove og spidse Haar, der ere ordnede saaledes, at de danneHjør- nerne af en lille Trekant. Føie vi endnu her til, at Bladene, lige- som de fleste andre Planters, ere grønne, men at dog hele Over- siden, med Und- tagelse af Stil- ken og Spidsen, er beklædt med smaa stilkede Kjertier af en rødagtig Farve, saa have vi anført Blades Ydre. De fleste af vistnok seet eller saakaldte følsomme Mimose (Mimosa pudica) og vide saaledes, at der gives Planter, som ved Berøring eller Pirring vise tydelige Bevægelser. Til saadanne Planter hører nu ogsaa den omtalte Fluefanger, om der end, livad Bevægelsernes Opstaaen angaaer, er væsenlige Uligheder tilstede mellem den og Mimosen. Udsætte vi f. Ex. begge disse Planter for Blæst eller Regn, saa lukker Mimosen skyndsomst sine Blade, medens Dionæa ikke viser nogen som helst Forandring. Bibringer man derimod den sidste et dybt Stik eller Snit i Bladkjøddet eller i Midtribben, saa boie Bladpladens Sidehalvdele sig sammen mod hinanden. Ved en sagte Berøring fremkaldes derimod — i Modsætning- til Forholdet lios Mi- mosen — ingen Bevægelse, naar man blot und- gaar at rore ved noget af de sex korte Haar Fig. 2. Blade af Dionæa. A. aabent. B. halvt lukket- Naturlig Størrelse. det Vigtigste angaaende disse denne Artikels Læsere have i alt Fald hørt omtale den paa Bladpladens Overside; men skeer dette, om ond nok saa lemfældigt, da er det som om man havde rørt ved Stille-Pinden paa en Fælde. Ere Bladene unge (de meget gamle Blade mangle nemlig ganske Bevægelsesevnen), saa bøie de to Sidestykkor sig langs Midtribben op mod hin- anden, og saa lynsnar kan denne Bevægelse være, at dersom en Flue eller et andet Insekt blot med sin Klospids streifer et af de nævnte Haar, vil det i Regelen ikke lykkes det stakkels Dyr at undfly. Randbørsternes Retning spiller herved en ikke uvæsenlig Rolle; da de nemlig, saaledes som ovenfor anført, ere rettede lidt opad, ville Børsterne paa den ene Rand ved Bladets Sammenklapning krydse dem paa den modstaaeiide Rand og i Forening med dem danne ligesom et Gitterværk, indenfor hvilket Insektet sidder arresteret (Fig. 2). Bladets Sider hvælve sig noget udad, og- Sammenklapningen skeer ikke strås fuldstæn- digt ; ogsaa heri har inan troet at finde et For- hold, der- kom- mer Planten til Nytte. Det inde- spærrede Insekt stræber nemlig selvfølgelig at slippe ud og sø- ger herved sta- digt hen mod Lyset,som falder ind gjennem det af Randbør- nu et meget lille Insekt, vil det lykkes dette at trænge ud mellem Børsterne, og- efter et Døgns Forløb har Bladet atter indtaget sin oprindelige Stilling-, færdigt til en ny Fangst; det er — siger den berømte Darwin — aabenbart langt formaalstjenligere for Planten at vente, indtil den kan erholde et idet- mindste nogenlunde stort Insekt, end at spilde Tid og Kræfter paa at fange og fortære en saa ubetydelig Bid, og derfor handler Planten efter samme Grundsætning som Fiskeren gjor (eller burde g'jore), naar han lader Fiskeyngelen slippe gjennem Nettet ved at gjøre Maskerne tilstrække- ligt store. Er det derimod et større Insekt, saa spærrer Børstegitteret Udgangen, og under det fangne Dyrs fortsatte Bestræbelser efter at bryde ud, lukker Bladet sig langsomt, men sikkert, mere og mere sammen; tilsidst ere de to Side- halvdele pressede saa tæt mod hinanden, at en Udbugtning paa hver Sido af Bladet angiver det Sted, livor Dyret ligger fastklemt og undertiden C. helt sammenklappet. sterne dannede Gitter. Er det