Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INSEKTÆDENDE PLANTER.
4
Gjenstand for en saa almindelig Opmærksomhed
paa Grund af deres morderiske Adfærd mod de
intet Ondt anende Fluer og det andet Smaakryb.
Bladstilken er henimod selve Bladet vingeformigt
udbredt, dog ikke helt hen til Bladpladen, men
saaledes, at der mellem denne og det vinge-
formige Parti findes et Stykke af Bladstilken,
der har den hos Planterne sædvanlige tynde og
trinde Form. Paa Enden af hver Bladstilk sidder
en næsten kredsrund Bladplade, som ved eu
Midtribbe er delt i to Sidehalvdele, der, naar
Bladet er aabent, danne omtrent en ret Vinkel
med hinanden. Langs Randene af Bladpladen
findes en Række lange, stive og spidse Borster,
som imidlertid ikke staa lige ud til Siderne, men
ere rettede noget opad. Fremdeles bemærker
man ved nærmere Eftersyn, at der paa hver af
Bladpladens Halvdele findes tre korte, temmelig1
grove og spidse Haar, der ere ordnede saaledes,
at de danneHjør-
nerne af en lille
Trekant. Føie
vi endnu her til,
at Bladene, lige-
som de fleste
andre Planters,
ere grønne, men
at dog hele Over-
siden, med Und-
tagelse af Stil-
ken og Spidsen,
er beklædt med
smaa stilkede
Kjertier af en
rødagtig Farve,
saa have vi anført
Blades Ydre.
De fleste af
vistnok seet eller
saakaldte følsomme Mimose (Mimosa pudica) og
vide saaledes, at der gives Planter, som ved
Berøring eller Pirring vise tydelige Bevægelser.
Til saadanne Planter hører nu ogsaa den omtalte
Fluefanger, om der end, livad Bevægelsernes
Opstaaen angaaer, er væsenlige Uligheder tilstede
mellem den og Mimosen. Udsætte vi f. Ex.
begge disse Planter for Blæst eller Regn, saa
lukker Mimosen skyndsomst sine Blade, medens
Dionæa ikke viser nogen som helst Forandring.
Bibringer man derimod den sidste et dybt Stik
eller Snit i Bladkjøddet eller i Midtribben, saa
boie Bladpladens Sidehalvdele sig sammen mod
hinanden. Ved en sagte Berøring fremkaldes
derimod — i Modsætning- til Forholdet lios Mi-
mosen — ingen Bevægelse, naar man blot und-
gaar at rore ved noget af de sex korte Haar
Fig. 2. Blade af Dionæa.
A. aabent. B. halvt lukket-
Naturlig Størrelse.
det Vigtigste angaaende disse
denne Artikels Læsere have
i alt Fald hørt omtale den
paa Bladpladens Overside; men skeer dette, om
ond nok saa lemfældigt, da er det som om man
havde rørt ved Stille-Pinden paa en Fælde. Ere
Bladene unge (de meget gamle Blade mangle
nemlig ganske Bevægelsesevnen), saa bøie de to
Sidestykkor sig langs Midtribben op mod hin-
anden, og saa lynsnar kan denne Bevægelse
være, at dersom en Flue eller et andet Insekt
blot med sin Klospids streifer et af de nævnte
Haar, vil det i Regelen ikke lykkes det stakkels
Dyr at undfly. Randbørsternes Retning spiller
herved en ikke uvæsenlig Rolle; da de nemlig,
saaledes som ovenfor anført, ere rettede lidt
opad, ville Børsterne paa den ene Rand ved
Bladets Sammenklapning krydse dem paa den
modstaaeiide Rand og i Forening med dem danne
ligesom et Gitterværk, indenfor hvilket Insektet
sidder arresteret (Fig. 2). Bladets Sider hvælve
sig noget udad, og- Sammenklapningen skeer ikke
strås fuldstæn-
digt ; ogsaa heri
har inan troet
at finde et For-
hold, der- kom-
mer Planten til
Nytte. Det inde-
spærrede Insekt
stræber nemlig
selvfølgelig at
slippe ud og sø-
ger herved sta-
digt hen mod
Lyset,som falder
ind gjennem det
af Randbør-
nu et meget lille
Insekt, vil det lykkes dette at trænge ud mellem
Børsterne, og- efter et Døgns Forløb har Bladet
atter indtaget sin oprindelige Stilling-, færdigt til
en ny Fangst; det er — siger den berømte
Darwin — aabenbart langt formaalstjenligere for
Planten at vente, indtil den kan erholde et idet-
mindste nogenlunde stort Insekt, end at spilde
Tid og Kræfter paa at fange og fortære en saa
ubetydelig Bid, og derfor handler Planten efter
samme Grundsætning som Fiskeren gjor (eller
burde g'jore), naar han lader Fiskeyngelen slippe
gjennem Nettet ved at gjøre Maskerne tilstrække-
ligt store. Er det derimod et større Insekt, saa
spærrer Børstegitteret Udgangen, og under det
fangne Dyrs fortsatte Bestræbelser efter at bryde
ud, lukker Bladet sig langsomt, men sikkert,
mere og mere sammen; tilsidst ere de to Side-
halvdele pressede saa tæt mod hinanden, at en
Udbugtning paa hver Sido af Bladet angiver det
Sted, livor Dyret ligger fastklemt og undertiden
C. helt sammenklappet.
sterne dannede Gitter. Er det