Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

5 INSEKTÆDENDE PLANTER. 6 næsten knust. Efter kort Tids Forlob er Insektet kvalt eller paa anden Maade dræbt, uden at man just, saaledes som i ældre Tider, behøver at paastaa, at Planten, trods sin Grusomhed, foler Medlidenhed med sin ulykkelige Fange og giver ham Dødsstødet med sine sex Pigge. Forsøger man med Magt at aabne et saa- dant sammenlukket Blad, gaar dette som oftest itu under Forsøget. Lykkes dette derimod, saa ville Bladklapperne, saasnart man atter slipper dem, paany smække i med et tydeligt om end svagt Knald. Dette angives i alt Fald af den amerikanske Botaniker Canby, som har havt rig Leilighed til at anstille Iagttagelser over Planten i vild Tilstand. Det kan naturligvis let hænde, ut et Sand- korn, en lille Barkstump eller lignende Gjenstand af Vinden eller paa anden tilfældig Maade kan komme til at berøre et af de omtalte sex Haar. 1 saa Fabl klapper Bladet sig sammen, men det varer i Regelen ikke længe, sjeldent over 24 Timer, førend det paany har aabnet sig. Man bemærker da ikke nogen som helst Forandring ved Bladet, og- særligt bør det fastholdes, at Blad- pladen er lige saa tor, som forinden den klap- pede sig sammen. Helt anderledes forholder det sig, naar et lille Stykke af et eller andet fug- tigt, dyrisk (kvælstofholdigt) Stof, f. Ex. Kjod, Æggehvide, et dødt Insekt eller Lignende, bliver lagt paa Bladet. Det fremmede Legeme om- sluttes, men nu varer det længe, idetmindste en Uge, inden Bladet atter aabner sig, og — hvad der er særligt overraskende — de smaa rødlige Kjortler paa Bladets øverste (indadvendende) Side, som hidtil have forholdt sig ganske uvirksomme, begynde nu at arbeide. Forst afsondre de en Vædske, saasnart de komme i Berøring med det kvælstofholdig-e Legeme. De Kjertier, paa hvilke dette hviler, ere de første til at give denne Vædske fra sig, og da selve denne sidsto er kvælstofholdig, tage efterhaanden flere og flere Kjertier Del i Afsondringen, alt eftersom Væd- sken breder sig over den indre Bladflade. Efter nogen Tids Forlob finde vi derfor Rummet mellem Bladklapperne opfyldt af en slimet, farveløs og stærkt syrlig Vædske, som kan være tilstede i saa rigelig Mængde, at den udflyder draabevis, dersom man gjør et Snit ind igjennem Bladet, eller dersom det indespærrede Insekt er saa stort, at en Del af det rager ud mellem Bladets Rande og derved holder en lille Sprække aaben. At denne Vædske i alt Fald ikke udelukkende hidrører fra det forraadnede Dyr, fremgaar deraf, at den begynder at dannes allerede medens Dyret endnu lever. Alt efter Byttets Størrelse holder Bladet sig lukket i én å to, ja endog indtil fem Ug'er, og- i Løbet af denne Tid opløses alt det Fordøielige i denne »temporære Mavesæk«, som en Forfatter har kaldt det. Har Byttet været et Insekt, er der, naar Bladet endelig aabner sig, kun Vinger, Bon og andre haarde, ufordøielige Dele til Rest; alt det Øvrige, som kunde fordeles, er derimod forsvundet, opsuget af Bladet, sandsynligvis af dets Kjortler. Ligesom Slangerne efter et rige- ligt Maaltid. ligge dvaske og ubevægelige, saa- ledes er ogsaa Dionæa-Bladet nu i længere Tid uvirksomt og uden Følelse, og sædvanligvis op- naar det enkelte Blad under hele sin Levetid kun at fortære et eneste, høist to ä tre Insekter. Vi liave imidlertid ikke nødigt at reise over Oceanet til Syd-Karolinas Sumpe for at trælle Planter med Blade, der ere skabte som Insekt- fælder. 1 det sydlige Europa og saa langt mod Nord som i Schlesien forekommer der nemlig en rodløs Ferskvandsplante, Aldrovanda vesiculosa, Fig. 3. Gren af Aldrovanda vesiculosa. som allerede for mange Tider siden har tildraget sig’ Botanikernes Opmærksomhed paa Grund af forskjellige eiendommelige Forhold, men hvis Evne til at fange Vandinsekter, smaa Ferskvands- snegle o. L., mærkværdigt nok, først i den nyeste Fiff. 4. Sammenklappet Blad af Aldrovanda (forstørret). Tid er bleven opdaget. Ogsaa hos denne Plante sidder der paa Bladets Overside nogle Haar, vod hvis Berøring Bladpladens to Sidehalvdele klappe sig sammen mod hinanden, og ligesom hos Dionæa opløses de fangne Dyr ved Hjælp af en afson- dret Vædske. Grunden til, at dette biologiske Fænomen saalænge er blevet overseet, maa vist- nok nærmest søges deri, at Bladene klappe sig sammen, saasnart Planten tages op af Vandet, og at de, medens de ere i Vandet, kun aabne sig ved en Temperatur af 34 å 37° C., men ellers ere lukkede. Da der forøvrigt, saavidt man veed, ikke er nogen væsenlig l’orskjel 1*