Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

255 FLYVENDE KRYBDYR. 25G to nærmest ved den siddende Fingre frembyde intet Mærkeligt; de vare forsynede med spidse Kløer og omtrent af ens Længde; men den fjerde Finger (Fig. 4, f.) var af en uhyre Længde, hos visse Arter næsten lige saa lang som Dy- rets Krop, og manglede Klo. Allerede af det ovenfor Meddelte kunne vi drage adskillige Slutninger i Henseende til disse Dyrs Levemaade. At de have været i Stand til at bevæge sig paa Jorden, have vi allerede an- tydet, men det er dog sandsynligt, at en saadan Bevægelse har været forbunden med nogen Van- skelighed paa Grund af den fjerde Fingers over- ordenlige Længde. For at besvare Spørgsmaa- let om, hvortil denne da har tjent, maa vi. gaa tilværks paa samme Maade som Naturforskerne altid gjøre, hvor det gjælder om ved Hjælp af enkelte Levninger af Fortidens Dyr at slutte sig Kroppens Sider helt hen til Baglemmerne; ja hos mange Arter fortsætter Flyvehuden sig end- ogsaa bagom disse helt hen til Halen, der i en større eller mindre Del af sin Længde er inde- sluttet i denne Hud. Slutte vi nu fra Forhol- det hos Flagermusene, saa maa vi antage, at Flyve-øglernes forlængede og kloløse Finger har tjent til Støtte for en Flyvehud, som udgik fra Kroppens Sider og strakte sig fra Forleninierne helt hen til Halen, idet saavel denne som Bag- lemmerne vare omsluttede af denne Hud. Vi have fremdeles fuld Ret til at antage, at Flyve- Øglerne have bevæget deres Vinger paa samme Maade som Flagermusene. T Fig. 6 er fremstillet en Flyve-øgle, saa- ledes som den maa antages 'at have seet ud i levende Live. Den er gjengivet efter en Teg- ning af den berømte engelske Palæontolog Fig. 6. En Flyve-øgle (Dimorphodon macronyx) i restaureret Skikkelse og i betydeligt formindsket Størrelse (efter Owen). til disse Dyrs Udseende, med andre Ord: vi sammenligne saadanne Levninger med tilsvarende Partier af nulevende, mere eller mindre med hine beslægtede Dyr, og fra Ligheden paa visse Punkter drage vi da Slutninger om Overensstem- melse i andre. De eneste af Nutidens Dyreformer, hos hvilke vi finde en Haand, som frembyder en vis Lighed med Flyve-øglernes, ere Flagermusene. Ligheden er imidlertid langtfra tilstede paa alle Punkter. Hos Flagermusene findes der saaledes fem Fingre (Fig. 5, C), af hvilke Tommelen er yderst lille og forsynet med en krum og spids Klo, medens de andre fire Fingre ere overor- denlig lange og mangle Kløer. Enhver veed, at disse fire stærkt forlængede Fingre hos Fla- germusene tjene til at støtte Flyvehuden, som er udspændt mellem dem og strækker sig langs Richard Owen, og er hans Fremstilling rigtig i Hovedtrækkene, er der ingen Tvivl om, at Ptero- dactylerne ved Hjælp af deres, af den ene lange Finger støttede Flyvehud have været i Stand, til at bevæge sig i Luften ved en virkelig Flugt ligesom Fuglene og Flagermusene, og at de ikke have været indskrænkede til at lade sig falde ud i Luften fra høiere Steder saaledes som f. Ex. den oven omtalte Drage. I hvor vel alt dette rigtignok er »Antagel- ser«, ere disse dog støttede paa saa vægtige Grunde, at de næsten have Værd som Kjends- gjerninger. Den Omstændighed, at man intet Spor har fundet af selve Flyvehuden, kan ingen- lunde svække vore Slutningers Paalidelighed, thi i Levninger fra hine fjerne Tider ere overhove- det alle Bløddele fuldstændigt forsvundne. At Pterodactylerne have været i Stand til