Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

257 FLYVENDE KRYBDYR. 258 ved Hjælp af deres Flyvehud at hæve sig op i Luften, slutte vi deraf, at deres Brystben er forsynet med en fremspringende Længdekam (Fig. 5, B.) ganske som den, der findes hos alle l?ugle med Flyveevne og hos Flagermusene. Til denne Kam ere de Muskler fasthæftede, som tjene til at trække Vingerne nedad. Hos Fugle, som ikke kunne flyve (saaledes hos Strudsen) mangler den, men hvor den forekommer, staar dens Størrelse i Forhold til Styrken og de vig- tigste Vingemuskler. Der gives ganske vist ogsaa gravende Dyr, hos hvilke Forlemmernes Muskler ere meget stærkt udviklede (f. Ex. Muldvarpen), og hvis Brystben er forsynet med en lignende Kam; men dels er denne langt min- dre hos saadanne Dyr, dels fremgaar det aldeles klar^ af Forlemmernes hele øvrige Bygning hos Flyve-øglerne, at disse Dyr have været ganske ude af Stand til at grave i Jorden. Dertil kommer endvidere, at Knoklerne hos Flyve-øglerne vare meget lette og at de vare hule og luftfyldte (pneumatiske). Hos Flager- musene findes rigtignok ikke saadanne luftfyldte Skeletdele, idet de lange Knokler ere marvfyldte ligesom hos de andre Pattedyr, og det sees saa- ledes, at »Pneumaticiteten« ikke er en absolut nødvendig Betingelse for Flyveevnen, men hos alle flyvende Fugle ere Knoklerne mere eller mindre luftfyldte, og der er saaledes al Grund til at antage, at Hulhederne i Flyve-Øglernes Skeletdele stode i Forbindelse med disse Dyrs Flyveevne. .• Hvor megen ydre Lighed der end ved før- ste -Øiekast har været mellem Pterodactylerne og Flagermusene, saa ere disse Ligheder dog kun at betragte som Udtryk for en Overensstem- melse i visse Sider af Dyrenes Biologi (navnlig Bevægelsesmaaden), og der kan ikke være Tale om noget virkeligt Slægtskab mellem de to Grup- per. Det Samme gjælder om Flyve-Øglernes Forhold til Fuglene. Derimod frembyder deres Skeletbygning saa mange væsenlige Overensstemmelser med Kryb- dyrenes, at der er al Grund til at betragte Ptero- dactylerne som horende til denne Hvirveldyr- Klasse. Retten til at sættte dem paa denne Plads i Systemet bestyrkes yderligere ved den Omstændighed, at man aldrig sammen med Lev- ningerne af disse Dyr har fundet Spor af Fjer eller anden Hudbedækning, der har kunnet tjene som Beskyttelse mod Kulden, hvorimod man iblandt de FugJelevninger, som træffes i de samme Lag, har fundet vel vedligeholdte Aftryk af Fjer. Dette tyder med stor Styrke paa, at Flyve-øglerne have havt en nøgen Hud, og- at deres Blod, ligesom Krybdyrenes, har været koldt. Men have vi end saaledes Ret til at betragte disse Forverdenens besynderlige Dyr som Repti- lier, saa er det paa den anden Side ogsaa vist, at de indenfor denne Klasse danne en fra de øvrige høist afvigende Gruppe. Levningerne af Flyve-Øgler forekomme i saa stor Mængde, at man nødes til at antage, at disse Dyr i den sekundære Periode have ud- gjort det overveiende Flertal blandt de flyvende Hvirveldyr. Dog vare de ikke ene om Besid- delsen af Herredømmet i Luften, thi virkelige Fugle manglede ikke i dette Afsnit af Jordens Udvikling. De mindre Arter af Flyve-øgler levede sandsynligvis af Insekter, medens de større Ar- ter maaskee have hentet deres Føde i Havet. Ogsaa de kæmpestore Arter — hvis Hoved havde en Længde af over tre Fod, og hos hvem Afstanden mellem Vingespidserne beløb sig til mellem tyve og tredive Fod, — have muligvis levet af Fiske, uagtet man hos dem ikke har fun- det Tænder i Kjæberne. Det kan ikke være Andet, end at Pterodac- tylerne maa have udbredt et ganske eiendomme- ligt Præg over Dyrelivet i hine fjerne Tider. Man forestille sig en Klippekyst, hvor disse spøgelseagtige Dyr enten stode stille, lurende med dere store øine paa Fiskenes Bevægelser i Vandet, eller svævede omkring i den taagefyldte Lv.ft over Vandfladen for nu og da at styrte med Pilens Hurtighed ned. over deres værgeløse Bytte. Vi tro ikke, at selv de, der ere de ivrig- ste til at fordømme vor Tid, vilde fristes til at bytte denne imod hin Tid, da de »flyvende Kryb- dyr« vare Luftens Beherskere. (Oversat og omarbeidet af Udg.) 17