Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

259 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 260 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. AF LEITH ADAMS og A. G. NATHORST. Det er almindeligt bekjendt, at der i en længst forsvunden Fortid har hersket et arktisk Klima over de britiske øer og den nordlige Del af det europæiske Fastland. Geologisk talt ligger hin Tid imidlertid ikke langt tilbage, thi »Is- tiden« tilhører vor nuværende Jordperiode, men den falder langt forud for den historiske Tid. Vi vilde derfor ogsaa være uden Kundskab om den, dersom vi ikke tog vor Tilflugt til Geo- logernes Methode og benyttede de Vink og Oplys- ninger, som Jordlagene og de i dem indeholdte Plante- og Dyrelevninger give os. Men ved et ihærdigt Studium af disse Vidnesbyrd ere Natur- forskerne bievne i Stand til ikke alene at angive de Forandringer, der i Tidernes Løb have fundet Sted i Fordelingen af Land og Hav under og1 efter Istiden, men ogsaa at uddrage adskillige Slutninger angaaende Klimatforholdene og meget Andet. Den Omstændighed at Bjergarterne ere afleirede paa en bestemt Maade i Forhold til hverandre, alt efter deres forskjellige Alder, har ligeledes gjort det muligt at bestemme Tiden for de Naturbegivenheder, om hvilke Geologerne have paaviist, at de fordum have fundet Sted. Men denne Tidsbestemmelse er dog kun relativ; den siger os, i hvilken Rækkefølge disse Naturbegiven- heder ere foregaaede, men den kan ikke ud- trykkes i Aar, og de Beregninger, som man i saa Henseende har søgt at anstille, ere i den Grad afhængige af forskjellige individuelle Op- fattelser, at medens nogle Naturforskere mene, at denne eller hin Naturbegivenhed er indtruffen f. Ex. for 10,000 Aar siden, paastaa andre med lige saa stor Sikkerhed, at den har fundet Sted for mindst 100,000 Aar tilbage. Saa længe man ikke har et sikkrere Grundlag for den Slags Be- regninger, end. det, man hidtil har havt, kan det derfor ikke tilraades at lægge for megen Vægt paa saadanne Tidsangivelser. Af de Planter og Dyr, som ere bievne ind- lejrede i Jordlagene under disses Dannelse, ere kun saadanne bievne opbevarede, hos hvem et eller andet Organ har besiddet tilstrækkelig Fast- hed, til at modstaa Tidens og Omgivelsernes Paa- virkning. Alle de øvrige ere fofsvundne uden at efterlade sig noget Spor af deres fordums Til- værelse. Da desuden kun en forholdsvis ringe Del af den hele organiske Verden ved sin Død er bleven indesluttet i saadanne Afleiringer, som senere have dannet Jordlag, og da Geologerne naturligvis kun have kunnet undersøge en for- svindende lille Del af de Lag, som strække sig over saa godt som hele Jorden, er det indlysende, at vor Kundskab om Fortidens organiske Verden maa være i høi Grad mangelfuld. Men ikke desto mindre er dog det, vi vide om de forskjellige Perioders Dyr og Planter tilstrækkeligt til, at vi kunne gjøre os en nogenlunde fyldig Forestilling om Hovedtrækkene i Plante- og Dyrerigets Ud- seende i hine længst forsvundne Tider. Og ved at raadspørge en hel Gruppe af fossile Dyr eller Planter fra samme Jordlag bliver Naturforskeren i Stand til at afgjøre, om de have levet under et arktisk, tempereret eller tropisk Klima, om Landet eller Vandet, hvori de have levet, har havt en stor eller en lille Udstrækning o. s. v. Vi ville maaskee bedre kunne forstaa dette gjenneni den Fremstilling', som vi i det Følgende skulle give af visse Dyrs Forekomst under eller strax efter Isperioden. Naar man ved Studiet af Dyrelevninger vil søge at komme til Kundskab om et Lands for- tidige Klima og øvrige naturlige Beskaffenhed, er det af flere Grunde hensigtsmæssigst at vælge Pattedyr - Levningerne, forsaavidt saadanne fore- komme. Thi i hvor vel der findes Pattedyr over alt paa Jorden, have dog de enkelte Arter i Regelen en forholdsvis snever Udbredningskreds,