Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

273 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 274 finder man ikke i Tørven Levninger af oven- omtalte Dyr, men kun af Hjorte og Husdyr, som i en langt senere Tid ere druknede i Kjærene. De irske Moser tale saaledes om tvende Afsnit i -Øens forhistoriske Tid, det ældre, der betegnes ved Mergelen, og det yngre, hvortil den oven over Mergelen liggende Tørvemasse hører. Om de britiske øers tidligere Udstrækning over en Del af Nordsøen afgive de Dyrelevninger, som findes paa Havbunden langs Kysterne, høist Norfolk i Løbet af tolv Aar er indsamlet Skelet- dele af samme Dyr i et Antal, der repræsenterer ikke mindre end fire Hundrede Individer. Lig- nende Vidnesbyrd om Englands tidligere For- bindelse med det europæiske Fastland har~ man erholdt fra de lavere Steder i den engelske Kanal, lige som man ogsaa har truffet ganske de samme Dyrelevninger paa den modsatte Side af Kanalen, ved Frankrigs, Belgiens og Hollands Kyststræk- ninger. Af Kæmpehj orten har man dernæst fundet Fig. 6. Den irske Kæmpehjort; restaureret. (Efter en Tegning af C. Bzrgeau). interessante Vidnesbyrd. Ved Englands østlige Kyst, fra Flamborough Head til Dover og saa langt ud i Havet som Fiskerne gaa med deres Vaad og Skrabere, har man optaget en betydelig Mængde Knokler og Tænder af de store oven- nævnte Dyrearter, især af Elefanter. Ja, det er ingen Overdrivelse, naar vi sige, at der alene fra Doggersbanken er bragt en hel Vognladning af Maminuttænder og at der paa Havets Bund udfor Skeletter paa øen Man. og Mammuttænder ere trufne ved Udgravningsarbeiderne i Holyheads Havn. Levninger af sidstnævnte Dyr ere end- videre fundne paa Antrims Kyst, i Clyde-Bæk- kenet og i Galway-Bugten, paa sine Steder sam- men med Knokler af Kæmpehjorten, den vilde Hest og Rensdyret*). For at give Oplysninger om Dybden af Havet, som nu adskiller de nævnte Lande, skulle vi *) Rensdyret siges at have levet i det nordlige Skotland endnu i Midten af det tolvte Aarhundiede, da en norsk Jarl jagede Dyret i Caithness. 18