Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
275
NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN.
276
anføre Resultaterne af nogle Lodninger. Den
smallere Del al den irske Kanal har intetsteds
en Dybde, der overstiger 3GO Fod, i den engel-
ske Kanal naaer Dybden kun paa faa Steder til
mere end 300 Fod, og paa Strækningen mellem
Dover og Calais ger |der ikke over 200 Fod.
Antager man nu, at de nævnte Lande have væ-
ret sammenhængende med hverandre, og at der
da er indtraadt en langsom og ensartet Sænk-
ning, maatte selvfølgelig først Irland være bleven
til en O, og dette kunde da meget vel have
fundet Sted, forinden Fastlandets Dyr havde
trængt saa langt frem mod Vest som til dette
Land. En saadan Antagelse linder en kraftig
Støtte i følgende Kjendsgjerninger angaaende
den nuværende Pattedyr-Fauna. Medens der nem-
lig i England nu lever 44 Arter af Pattedyr og-
i Skotland 31, omfatter don irske Fauna kun
22 Arter af disse Dyr. Af Englands 33 ud-
døde Pattedyr-Former har man i Skotland kun
fundet 10 og i Irland ikke flere end 7, saa at
altsaa det langt overveiende Flertal af de briti-
ske øers uddøde Pattedyr-Arter tilhører England.
Et Forhold, der har en ganske særlig In-
teresse saavel for de nulevende britiske Patte-
dyr-Arters Vedkommende som hvad de uddøde
Former angaar, er at —paa en eneste uvæsenlig
Undtagelse nær — de Arter, som forekomme i
Irland, netop ere de samme, som høre til den
skotske Fauna, hvilket synes at tyde hen paa,
at Irlands Pattedyr ere indvandrede fra Skot-
land, eller med andre Ord, at den tidligere Land-
forbindelse mellem Irland og Storbritanien fandt
Sted mellem den førstnævnte O og det sydvest-
lige Skotland samt det nordvestlige England. I
ethvert Tilfælde synes det at fremgaa af det
omtalte Forhold, at do paag-jældende Lande bleve
skilte fra hinanden af Havet, forinden de Dyr,
som i Storbritanien beboede Strækninger, hvis
Bredegrader svarede til Irlands, naaede at ud-
brede sig til denne Q. Dette gjælder navnlig
om de langsomt vandrende Pattedyr og om Fugle
med kun svagt udviklet Flyveevne. I Forbin-
delse hermed fortjener det at anføres, at der i
Skotland og England findes et dobbelt saa stort
Artsantal af Krybdyr og Padder som i Irland.
Muldvarpen og den almindelige Skrubtudse fin-
des ikke i Irland, og det Samme er Tilfældet
med Hasselmusen, som dog ligeledes mangler i
Skotland. Fremdeles findes hverken Vandspids-
musen, Haren eller Raadyret i Irland, hvor der
foruden de allerede nævnte Arter mangler flere
andre engelske og skotske Dyr; men dette lader
sig vanskeligt forklare paa anden Maade end
den ovenfor angivne. Og endeligt ere de ud-
døde Dyrearter, hvis Levninger forekomme i Ir-
land, netop de samme, om hvem man paa Forhaand
maatte vente, at de havde dannet Fortroppen af Isti-
dens Pattehyr-Hær. Den uldhaarede Elefant
(Mammuten) tilligemed dens gamle Ledsager,
Hesten, Kæmpehjorten, Rensdyret og Kronhjor-
teir), vandrede mod Nord, forfulgte af Bjørnen
og Ulven**), hvorimod de mere stedbundne Be-
boet c al 1 lodgebeterne og Skovstrækningerne —
Flodhesten, Næshornet og Uroxen samt Løven
og de andre store Rovdyr, som levede af dem —
lode sig* noie med Opholdet paa de græsrige
Sletter i England, Belgien og det nordlige Frankrig-,
hvor de klimatiske Forhold vistnok ogsaa bedre
stemmede overens med deres Smag.
Adskillige Geologer have paastaaet, at Slut-
ningen af Istiden var charakteriseret ved store
Afvexlinger i Klimaet, og Nogle antage endog-,
at de større Pattedyr gik til Grunde som Følge
af, at der efter en Periode, i hvilken Tempera-
turen var meget hoi, paany indtraadte en arktisk
Kulde. Forekomsten i England, ja endog i det
sydlige Frankrig, al saadanne Dyr, som nu bebo
Polaregnene — Rensdyret, Moskusoxen —, sam-
men med Flodhesten, Næshornet, Loven og
Iropeegnenes Hyæne, kunde ogsaa ved første
Oiekast synes at støtte en saadan Antagelse;
men af de ovenfor omtalte Fund af frosne Mam-
mut- og Næshorn-Lig, der viste, at disse Dyr
vare beklædte med en tyk, lodden Pelts, frem-
gaar det, at i hvor vel disse Dyrs nulevende
Slægtninge have en nøgen Hud, var Forholdet
et ganske andet hos dem, der levede i hint fjerne
Tidsrum, med hvilket vi her beskjæftige os.
Der er saaledes med Undtagelse af enkelte
tvivlsomme Tilfælde — intet Usandsynligt i, at
hin Tids Dyr vare vel udrustede med Alt, hvad
dei kunde tjene til at beskytte dem mod Kul-
den, og at saaledes ogsaa den britiske Løve,
ligesom de Tigere, der i vore Dage besøge de
koldere Egne i Nordasien, havde en Beklædning
»“s-