Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
275 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 276 anføre Resultaterne af nogle Lodninger. Den smallere Del al den irske Kanal har intetsteds en Dybde, der overstiger 3GO Fod, i den engel- ske Kanal naaer Dybden kun paa faa Steder til mere end 300 Fod, og paa Strækningen mellem Dover og Calais ger |der ikke over 200 Fod. Antager man nu, at de nævnte Lande have væ- ret sammenhængende med hverandre, og at der da er indtraadt en langsom og ensartet Sænk- ning, maatte selvfølgelig først Irland være bleven til en O, og dette kunde da meget vel have fundet Sted, forinden Fastlandets Dyr havde trængt saa langt frem mod Vest som til dette Land. En saadan Antagelse linder en kraftig Støtte i følgende Kjendsgjerninger angaaende den nuværende Pattedyr-Fauna. Medens der nem- lig i England nu lever 44 Arter af Pattedyr og- i Skotland 31, omfatter don irske Fauna kun 22 Arter af disse Dyr. Af Englands 33 ud- døde Pattedyr-Former har man i Skotland kun fundet 10 og i Irland ikke flere end 7, saa at altsaa det langt overveiende Flertal af de briti- ske øers uddøde Pattedyr-Arter tilhører England. Et Forhold, der har en ganske særlig In- teresse saavel for de nulevende britiske Patte- dyr-Arters Vedkommende som hvad de uddøde Former angaar, er at —paa en eneste uvæsenlig Undtagelse nær — de Arter, som forekomme i Irland, netop ere de samme, som høre til den skotske Fauna, hvilket synes at tyde hen paa, at Irlands Pattedyr ere indvandrede fra Skot- land, eller med andre Ord, at den tidligere Land- forbindelse mellem Irland og Storbritanien fandt Sted mellem den førstnævnte O og det sydvest- lige Skotland samt det nordvestlige England. I ethvert Tilfælde synes det at fremgaa af det omtalte Forhold, at do paag-jældende Lande bleve skilte fra hinanden af Havet, forinden de Dyr, som i Storbritanien beboede Strækninger, hvis Bredegrader svarede til Irlands, naaede at ud- brede sig til denne Q. Dette gjælder navnlig om de langsomt vandrende Pattedyr og om Fugle med kun svagt udviklet Flyveevne. I Forbin- delse hermed fortjener det at anføres, at der i Skotland og England findes et dobbelt saa stort Artsantal af Krybdyr og Padder som i Irland. Muldvarpen og den almindelige Skrubtudse fin- des ikke i Irland, og det Samme er Tilfældet med Hasselmusen, som dog ligeledes mangler i Skotland. Fremdeles findes hverken Vandspids- musen, Haren eller Raadyret i Irland, hvor der foruden de allerede nævnte Arter mangler flere andre engelske og skotske Dyr; men dette lader sig vanskeligt forklare paa anden Maade end den ovenfor angivne. Og endeligt ere de ud- døde Dyrearter, hvis Levninger forekomme i Ir- land, netop de samme, om hvem man paa Forhaand maatte vente, at de havde dannet Fortroppen af Isti- dens Pattehyr-Hær. Den uldhaarede Elefant (Mammuten) tilligemed dens gamle Ledsager, Hesten, Kæmpehjorten, Rensdyret og Kronhjor- teir), vandrede mod Nord, forfulgte af Bjørnen og Ulven**), hvorimod de mere stedbundne Be- boet c al 1 lodgebeterne og Skovstrækningerne — Flodhesten, Næshornet og Uroxen samt Løven og de andre store Rovdyr, som levede af dem — lode sig* noie med Opholdet paa de græsrige Sletter i England, Belgien og det nordlige Frankrig-, hvor de klimatiske Forhold vistnok ogsaa bedre stemmede overens med deres Smag. Adskillige Geologer have paastaaet, at Slut- ningen af Istiden var charakteriseret ved store Afvexlinger i Klimaet, og Nogle antage endog-, at de større Pattedyr gik til Grunde som Følge af, at der efter en Periode, i hvilken Tempera- turen var meget hoi, paany indtraadte en arktisk Kulde. Forekomsten i England, ja endog i det sydlige Frankrig, al saadanne Dyr, som nu bebo Polaregnene — Rensdyret, Moskusoxen —, sam- men med Flodhesten, Næshornet, Loven og Iropeegnenes Hyæne, kunde ogsaa ved første Oiekast synes at støtte en saadan Antagelse; men af de ovenfor omtalte Fund af frosne Mam- mut- og Næshorn-Lig, der viste, at disse Dyr vare beklædte med en tyk, lodden Pelts, frem- gaar det, at i hvor vel disse Dyrs nulevende Slægtninge have en nøgen Hud, var Forholdet et ganske andet hos dem, der levede i hint fjerne Tidsrum, med hvilket vi her beskjæftige os. Der er saaledes med Undtagelse af enkelte tvivlsomme Tilfælde — intet Usandsynligt i, at hin Tids Dyr vare vel udrustede med Alt, hvad dei kunde tjene til at beskytte dem mod Kul- den, og at saaledes ogsaa den britiske Løve, ligesom de Tigere, der i vore Dage besøge de koldere Egne i Nordasien, havde en Beklædning »“s-