Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

277 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN, 278 af lang-e Haar. Forovrigt foretage jo Rensdy- rene, de vilde Oxer og Tartariets vilde Æsler ligesom Central-Afrikas Zebraer, Antiloper og- flere andre Pattedyr regelmæssige Vandringer, naar Foden slipper op, og man er saaledes og- saa berettiget til at antage, at Istidens Pattedyr i England paa samme Maade aarligt foretog Vandringer, alt eftersom Aarstiderne skiftede. Der er en høi Grad af Sandsynlighed for, at de store Pattedyr ere indvandrede til Storbri- tanien før Mennesket, thi dette vilde vel neppe have taget Ophold paa Steder, hvor der intet saadant Dyreliv fandtes, og hvor der som Følge deraf inaatte blive Mangel paa passende Føde. Det er derimod sikkert bevist, at Mennesket var samtidigt med hine Dyr, og at det for en stor Del ernærede sig- af de planteædende Pattedyr, der vare den egenlige Gjenstand for Menneskets Jagt, og hvis endelige Udryddelse vistnok til- dels skyldtes de Efterstræbelser, for hvilke de vare udsatte fra Menneskets Side. I Brixham- Huleii i Devonshire har man (undet Jagtredska- ber af Flint, saaledes Pile- og Spydspidser, Oxer og’ Knive, sammen med sønderbrudte Knokler af bjørne, Løver, Kæmpelijorte, Rensdyr, Heste, Elefanter og Næshorn. Det Samme er Tilfældet hvad den foran nævnte Kents-Hule angaar, og lignende Fund ere gjorte f. Ex. i G-ower og an- dre Huler i Sommersetshire. I Skotland og Irlaud har man fundet de samme Redskaber, Wn ikke i Forening med Levninger af disse Landes uddode Dyr. Ifølge de fleste Archæolo- gers Mening have de groveste Former af disse l?lintredskaber tilliort et tidligere og mere raat Folkeslag (den ældre Stenalders Folk), hvorimod de fint slebne og ofte mesterligt tilhuggede Pilespidser og andre Redskaber ansees for at hidrøre fra en senere Tid og fra et mere civiliseret Folk (den yngre Stenalders Folk). Man har dog ment at kunne spore en gradvis Overgang fra de forste til de senere og at kunne paavise en vis Overensstemmelse mellem de fra den yngre Stenalder stammende Redskaber og dem, som i vor Tid benyttes af de vilde Indbyggere paa de Polynesiske øer og tidligere ligeledes af India- nerne i Nordamerika. Hvor længe Istiden varede, og hvor langt et Tidsrum der ligger imellem dens Ophor og vor historiske Tids Begyndelse (don saakaldte Postglaciale Tid) veed man ikke. At begge disse Perioder have været meget lange, er aldeles utvivlsomt, og det fremgaar bl. A. af de umaa- delige Afleiringer fra hine Tider. En uoverskuelig Række af Aar maa være forløben, medens Dyrene og endnu mere de Planter, som udgjorde de førstes Næring, have kunnet udbrede sig, thi vi maa erindre, at da Isens Udbredelse var paa sit Høieste, fandtes der ingen Vegetation eller i alt Fald var denne indskrænket til nogle faa arktiske Arter, som havde deres Tilhold paa de nøgne Klippetincler, der hævede sig op over Isdækkets Overflade. Sammenfatte vi nu i Korthed hvad der i det Foregaaende er fremstillet, saa see vi bl. A., at i en fjern Fortid vare de britiske øer for største Delen bedækkede af vældige Ismasser, og at der henimod Istidens Slutning fandt eu Landförbindelse Sted mellem disse øer og det europæiske Fastland, saa at en Indvandring- af de Dyr og Planter, som fandtes paa Kontinentet, derved gjordes mulig. Senere hen paafulgte en Sænkning1, som forst skilte Irland fra Storbritannien og derefter dette fra Fastlandet. Vi have fremdeles lært at kjende nogle af de mærkeligste Dyr, som levede paa de britiske øer paa et senere Stadium af Istiden, og vi have seet, hvilke Slutninger der kunne drages af deres Forekomst paa disse øer. Dersom der ikke var blevet opbevaret Levninger af disse Dyr, og- dersom dø. ikke paa forskjellige Steder vare bievne trufne sammen med Redskaber, som vare tildannede af Menneskehænder, saa vilde vor Kundskab om hin Tid have været hoist mangel- fuld. Men hvor langt tilbage Istiden end ligger, naar vi maale dens Afstand i Aar, saa er den dog for den geologiske Tidsregning- næsten som den Dag igaar, og dens Afstand bliver saa godt som forsvindende i Sammenligning med de Tids- rum, det gj ældet, hvor Talen er om tidligere Jordperioder og disses Plante- og Dyreliv. Hvor mangelfuld vor Kundskab herom end er, saa er det dog- vist, at en paa videnskabeligt Studium grundet Indsigt i Læren om de. nulevende og uddøde Dyr er af den allerstørste Betydning, hvor det kommer an paa at udforske Begiven- hederne i Jordens Historie. Ogsaa i Sverrig har man fundet en Mammut- Tand,*) nemlig i Skaane; men da denne sand- *) At der ogsaa fra Danmark kjendes adskillige Mammut-Levninger, er en belqendt Sag; da disse imid- lertid, saavidt vides, alle ere fundne i Rullestensdannelser (Rullestensler, Mergellagene under lørve- moser o. s. v.) og aldrig i selve Tørvemoserne, er der al Grund til at betragte dem som hidbragte niea det Diluvium, der af Istidens Gletschermasser fortes ned over den nordeuropæiske Slette. O. A. 18*