Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

NOGLE TRÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 280 279 synligvis er ført dertil med Drivisen fra østersø- Bækkenet, afgiver den intet Bevis for, at Mammuten har levet i Sverrig. Derimod kjender man fra Tørvemoserne i den nævnte Provinds Levning-er af en stor Mængde vilde Dyr, af hvilke det ene er fuldstændigt uddødt, medens andre ere udryd- dede af hele Sverrig, atter andre kun findes i det nordlige Sverrig og kun to endnu forekomme i Skaane. En kortfattet Skildring af disse Dyrs Forekomst kan maaskee være af Interesse for Læserne, og vi kunne da med det Samme be- nytte Leiligheden til at hidsætte en og anden Bemærkning om forskjellige Forandringer inden- for Planteverdenen. Da den skandinaviske Indlandsis (svarende til den, der nu bedækker Grønland), som strakte sig ned over Nord-Tydskland, begyndte at aftage, foregik dette med stor Langsomhed. Smeltningen begyndte vod Gletscherisens sydlige Grændse, og- som Følge deraf var selve Skandinavien bedækket af Is endnu længe efter at den nordeuropæiske Slette var bleven isfri. Paa dette sidste Sted levede Istidens store Pattedyr, udsatte for Efter- stræbelser af Rovdyr og Mennesker, indtil en stor Del af dem tilsidst blev udryddet. Dot er sandsynligt, at dette fandt Sted endnu medens Skandinavien var dækket af Is, saa at der, da denne endeligt smeltode ogsaa der og Landet saaledes blev tilgængeligt og beboeligt for Dyr og' Mennesker, var adskillige af Istidens Pattedyr, som allerede vare forsvundne, saaledes Elefan- terne, Næshorneno, Flodhestene, Loven, Hyænerne o. fl. a., og at Mennesket allerede var naaet saa langt frem i Udvikling, at deres Civilisationstrin betegnedes ved slebne Flintredskaber. Det er desuden rimeligt, at selv om de ovennævnte Dyreformer levede i dette Tidsruin, vilde de have foretrukket at opholde sig paa Mellem-Europas Sletter, i Stedet for at vandre mod Nord til Skandinaviens dengang- meget ugjæstmilde og barske Egne. Paa den Tid, da Isen havde sin største Udstrækning-, da den fra Skandinavien strakte sig langt ned i Tydskland, og- da paa den anden Side Alpernes Gletschere skjod et godt Stykke mod Nord, var Vegetationen paa det mellemliggende, af Isen ubedækkede Bælte yderst fattig og maa nærmest have svaret til den, som for Tiden findes paa Alpernes og1 de skandinavi- ske Bjerges Toppe. Da Isen senere trak sig tilbage dels mod Alperne, dels mod Nord, blevø do for Isen befriede Landstrækning-er efterhaan- den bevoxede med den sparsomme Vegetation, som fandtes paa hint Bælte, og i Overensstem- melse hermed findo vi ogsaa, at de skandinavi- ske Fjelde have en stor Mængde Arter fælles med Alperne .og andre hoie Bjerge i det sydlige Europa. Efterhaanden som Klimaet blev mildere, afløstes den nævnte Vegetation paa det europæi- ske Lavland af mere sydlige Former, indtil endeligt de nu herskende Forhold indtraadte. Da Isen smeltede bort fra Skaane, som i hine Tider efter al Sandsynlighed var landfast med Danmark og det nordlige Tydskland, blev saaledes ogsaa denne Landstrækning- først be- dækket af en rent arktisk Vegetation lige som den, der nu findes paa Spitsbergen og de skan- dinaviske Fjelde. Vi vide dette med Sikkerhed g-jennem de Plantelevninger, som findes bevarede i Leret og Dyndet fra denne Tid af. Ligesom Irland var nemlig Skaane dengang bedækket af en utallig Mængde smaa Indsøer og Damme, og- i det Dynd, som gjennem Bække og- Vand- strømme førtes ud i dem og afsattes paa deres Bund, indleiredes Blade, Frø og andre Dele af de Planter, der forekom rundt omkring. Efterat disse Søer og Damme til en vis Grad vare bievne fyldte af Mudder og Lignende og Klimaet samtidigt havde begyndt at antage en mildere Charakter, saa at Buskvæxter og træagtige Plan- ter kunde trives, begyndte Tørvedannelsen at finde Sted i Vandene, og- tilsidst vare disse helt tilgroede og1 forvandlede til Tørvemoser. I de mindre af disse og navnlig i saadanne, hvis Sider vare steile, træffer man en stor Mængde Levninger af de forskjellige Slags Træer, som efter hverandre fandtes i Landet, og, vel at mærke, ikke spredte mellem hverandre, men ordnede lagvis efter den Rækkefølge, i hvilken de optraadte. I denne Henseende ere vore dan- ske Moser bedst kjendte — fornemmelig g’jennem Vaupells og Steenstrups Undersøgelser, — men der er ingen Tvivl om, at med Hensyn til Træ- ernes Rækkefølge har Forholdet været aldeles ens i Danmark og det sydlige Sverrig. For at oplyse det ovenfor Fremstillede, hidsætte vi her et ideelt Gjennemsnit af en sjællandsk »Skovmose« (Fig. 7), ved hvilken Benævnelse man betegner de Moser, som indeholde en stor Mængde Levninger af Træer. Det Bækken, i hvilket Ler- og1 Tørvedan- nelsen er afsat, er en Fordybning i en lerholdig Grusmasse (a) med runde, slidte eller skurede Stene, ganske af samme Slags som det, der har ligget under Indlandsisen og som af Geologerne er bleven kaldt »Rullestensler«. Paa Bækkenets Bund see vi nederst en lag-delt Masse (&), der bestaar af mere eller mindre sandblandet Ler, i Stedet for hvilket der undertiden forekom- mer en Slags Dyndmasse, hvori der hyppigt træfles talrige Skaller af Ferskvands-Bloddyr. I dette nederste Lag findes ofte en stor Mængde Blade af høinordiske Plantearter f. Ex. Dværg1-