Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

281 NOGLE TKÆK AF DYRELIVET UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 282 pilen og Fjeldanemonen (Dri/as octopetdla, L. Fig. 8) og andre mere eller mindre urte- agtige Former, der i Hovedsagen svare til den Vegetation, som nu findes paa Spitsbergen. I Lerets øverste Lag- træffer man fremdeles Blade af Dværgbirken og buskagtige Pilearter, svarende til Arterne i den nuværende Pileregion høit oppe paa Fjeldene. Desuden forekommer der en Del Blade og Frø af forskj ellige Fersk- vandsplanter. Det ovenpaa /> liggende Lag (c) bestaar ligesom alle de følgende af Tørvemasse og inde- holder især Blado af Asp, men ved Siden af lige Mosarter, blandt hvilke (ler dog ogsaa hist og her findes Levninger af det nævnte Træ, men hvor Bredderne ere steile (saaledes som paa høire Side af hosstaaende Figur), træflor man omstyrtede Fyrrestammer i stor Mængde, sammen med talrige Kogler og Naale.^ Paa samme Maade finder man Stammer og Frugter af Eg nærmest Udkanten i det følgende Lag (e) af Masson, hvorimod det øverste Lag (./) paa lignende Maade udmærker sig ved Levninger af El. Af Bøgen, som nu er Danmarks alminde- ligste Skovtræ, findes derimod i de fleste Til- fælde intet Spor. ^Def’fremgaar af disse Forhold, Fiff. 7. Skematisk Fremstilling af Gjennemsnittet af en sjællandsk Tørvemose; a, Indlandsisens Rullestensler;"!e£’”ode af arktiske Planter; c, Torvemasse med Blade af Asp; d, Torvemasse med Fyr; e, Torvelag med hg, f, Torvelag med LI. disse forekommer der ogsaa Blade af Birk, saa- vel af den almindelige Form som af Dværgbir- ken. Den første af disse gjenfinder man i alle de øvrige Tørvelag. Oven over c ligger Laget Fiff. 8. Fjeldanemonen (Dryas octopetala, L.) Naturlig Størrelse. d, som udmærker sig ved Levninger af Fyr, hvilket Træ ikke fandtes vildtvoxende i Danmark efter den historiske Tids Begyndelse. Ude i Mosen bestaar dette Lag i Regelen af forskj el- at slige Skovmoser ere opstaaede længe for den historiske Tids Begyndelse, og de Begiven- heder, om hvilke de fortælle, ere tydelige nok. De vise en fremskridende Mildhed i Klimaet og en dermed i Forbindelse staaende Forandring af Planteverdenen, ganske som naar man fra en høitliggende Bjergtop begiver sig ned mod Dalen og træffer flere og flere sydlige Former. Efter de almindeligst forekommende Planter i Mosernes forskjellige Lag kau man henføre disse til for- skjellige Perioder, som man har givet Benæv- nelserne: Dryas-, Asp-, Fyrre-, Eg- og Elle- Perioden. Betragte vi nu de Dyrearter, af hvilke man har fundet Levninger i Tørvemoserne, da maa vi forst nævne Rensdyret. Dette Dyr er nu ind- skrænket til det høie Norden, hvor det ernærer sig af en Vegetation, der svarer til den, som er repræsenteret af de ovennævnte arktiske Former i Lerlaget b, og det er derfor høist sandsynligt, at Rensdyret fortrinsvis tilhører samme Tid som hint Lag (hvad man ogsaa i enkelte Tilfælde har faaet ligefremt bekræftet ved Fund af dets Levninger) — og delvis det nærmest ovenfor liggende Lag1, c. I de danske »Kjøkkenmøddin-