Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

283 NOGLE TRÆK AF DYRELIVET. UNDER OG STRAX EFTER ISTIDEN. 284 ger« (Affaldsdynger fra Stenalderen) findes ingen Levninger af dette Dyr, og det er vel tvivlsomt, om Mennesket dengang havde udbredt sig saa langt mod Nord, at Rensdyret var udsat for dets Forfølgelser. Under Fyrreperioden var Landet dog beboet af Stenalderens Folkeslag, og der fandtes dengang ingen Mangel paa Dyr, der kunde tjene Mennesket til Føde. I Skovene og paa de aabne Sletter strejfede Uroxen og Bison- oxen omkring tilligemed Elsdyret, Kronhjorten, Raadyret og- Vildsvinet, og- at Mennesket virkeligt liar jaget disse Dyr og fortæret deres Kjod, liave de i Kjøkkennwddingerne fundne Knokler viist med afgjorende Sikkerhed; men vi have desuden ogsaa andre interessante Beviser for, at de nævnte Dyr i hint Tidsrum vare Gjenstand for Menneskets Forfølgelse. Der findes saaledes i Lunds Museum et næsten fuldstændigt Uroxe- Skelet, paa hvilket den ene Ryghvirvel er gjen- nemboret, efter Alt at dømme af en Pil eller et Kastevaaben. I Danmark har man fundet for- skjellige Dyreknokler (saaledes Kronhjorte og Vildsvin), som tydeligt vise, at de have været beskadigede i Dyrets levende Live af Jagtred- skaber af Sten, idet der i Benmassen omkring det lægte Saar endnu sidder fastkilede Brudstyk- ker uf Flint. Det var imidlertid ikke alene Mennesket, som forfulgte disse Dyr; saavel i Skaane som i Danmark har man ved Udgrav- ninger fundet Levninger af Rovdyr, som vare samtidige med. hine, saaledes af en stor Bjørn, Ulven, Lossen og, for Danmarks Vedkom- mende, Vildkatten. Blandt de andre Dyr, af hvilke Torvemoserne indeholde Levninger, maa vi nævne Bæveren, som synes at have været meget almindelig-, navnlig i Danmark, og af hvis Boliger og Diger man har truffet flere Spor i Tørvemoserne omkring Kjøbenhavn, lige- som man ogsaa jevnlig i Moserne finder Grene og Træstammer, som vise tydelige Mærker af dette Dyrs Gnaven med de store Fortænder. Gaa vi udenfor Pattedyrenes Gruppe, kunne vi fremdeles nævne Tjuren og i Nærheden af Kysterne den nu uddøde »vingeløse« Geirfugl, medens der i Kjærene forekommer en Sump- Skildpadde, hvis Levninger træffes helt oppe i Östergötland. De fleste af disse Dyr tilhørte Fyrreperioden, men flere af dem holdt sig ind i Egeperioden, som begyndte omtrent samtidigt med at Stenalderen afløstes af Broncealderen. Af alle de ovenfor nævnte Dyr ere Uroxen og Geirfuglen de eneste, som ere fuldstændigt ud- ryddede, den sidste dog forst i den aller nyeste Tid. Bisonoxen findes i Europa for Tiden kun i Lithauen, hvor den fredes, og Skildpadden samt Vildkatten og Vildsvinet ere endnu udbredte i Mellem- og Sydeuropa. Bæveren er trængt til- bage til de udstrakte Skovegne i det nordligste Europa og vil der sandsynligvis komme til at dele Skjæbne med Uroxen og- Geirfuglen. De øvrige af de ovennævnte Dyr findes endnu dels i det mellemste dels i det nordlige Sverrig, medens kun to af Arterne, Krondyret og Raadyret, for Tiden forekomme i Sydsvemg- og Danmark, den forste dog tildels under Beskyttelse af Menne- sket. — Hvor ubetydelig en Tørvemose end fore- kommer os, har den dog, saaledes som vi nu have seet, en Historie, der er rig paa Afvexliiig, og vi vilde i endnu høiere Grad komme til denne Erkjendelse, dersom vi lyttede efter Alt, hvad don kan fortælle os om Menneskets egen Historie og- om de Kultur-Gjenstande, den skju- ler i sit Indre. Udg. anseer det for rettest at tilføie, at den Anskuelse, som i foranstaaende Afhandling er kommet til Orde angaaende »Istiden«, i meget væsenlige Punkter afviger fra de nyere Theorier, ifølge hvilke kosmiske Aarsager i en fjern Fortid have bevirket, at vor Halvkugle skiftevis underkastedes koldere og mildere Perioder, og- at der saaledes liar existeret en Række af Isperioder med mellemliggende Varmeperioder. En nærmere Udvikling heraf findes i et interessant Arbeide af J. Geickie »The Great Ice-Age«, af hvilken et udforligt Referat er optaget i »Tidsskr. f. pop. Fremst. af Naturvidensk. 5. R. 4. Bd. S. 201. 0. A.