Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
285
SMAGEN.
286
SMAGEN.
AF
F. JEFFREY BELL.
At udforske Sammenhængen imellem Sandse-
Fornemmelserne og Sandse-Rodskabernes Bygning
og Funktion er en af de aller vanskeligste blandt
de mange vanskelige Opgaver, som Fysiologerne
have at løse, og- dette gjælder ikke mindst, hvor
Spørgsmaalet angaar Smagssandsen. Denne Sands
er maaskee den mindst udviklede og den mindst
paalidelige af dem alle, og den kan, navnlig
hvad Indtrykkenes Paalidelighed angaar,
langtfra maale sig med Synet eller Høre-
sandsen, ja neppe nok med Lugtesand-
sen. Meget ofte er det, som man kalder
Smag, en sammensat Fornemmelse, en
Blanding af Indtryk, som samtidigt træffe
Lugte-og Smagsnerverne, Lugte-og Fole-
nerverne eller Smags- og Følenerverne.
Det er ligeledes ofte Tilfældet, at Lugt-
og Smags-Fornemmelserne forvexles med
hinanden, og det ligger saaledes i Sa-
gens Natur, at der stiller sig- store Van-
skeligheder i Veien for en nøiagtig Be-
stemmelse af de Steder i Mundhulen,
som besidde eller mangle Evnen til at
muliggjøre Smags-Fornemmelse.
Det vigtigste, om end ikke det ene-
ste Parti af Mundhulen, i hvilket der
findes særegne Organer for Muliggjø-
relsen af Smags-Fornemmelser, er det
muskelrige Redskab, som vi kalde Tun-
gen, og som er af saa stor Betydning
saavel ved Fødemidlernes Tygning og
Nedsynkning som ved Stemmens Benyt-
telse til at udtrykke vore Tanker. Tun-
gen (Fig. 1) er beklædt med en Slim-
hinde, paa hvis Overflade man kan skjelne
en Mængde større eller mindre Ophøi-
ninger, som man i Regelen kalder Pa-
Piller. Nogle af disse ere forholdsvis store (Fig.
1- cv) og omgivne lige som af en ringformig
Vold af Slimhinder (Papillæ circumvallatæ), andre
ere mindre og have en tyndere Rodende og tyk-
kere Spids, hvorfor man har kaldt dem kølle-
formige eller svampformige Papiller (Papillæ
fungiformes). Disse forekomme i større Mængde
end de voldomgivne Papiller, af hvilke der paa
Menneskets Tunge kun findes tolv, som have de-
res Plads lang't tilbage, i Nærheden af Tunge-
roden. En tredie Slags Tungepapiller ere endnu
mindre og have en lang, smal Form. Disse sid-
ste, de saakaldte traadformige Papiller,
forekomme især paa Tungeryggen og ere ude
Fig. 1. Tungen, seet fra Oversiden; cv, Papiller, omgivne af en ringformig
Vold af Slimhinder (Papillæ circumvallatæP, f, kolleformigc Papiller.
ved Tungens Spids og paa Siderandene rigeligt
blandede med kølleformige Papiller.
Papillernes Hovedbestanddel er Bindevæv;
de ere rige paa Blodkar og Nerver og beklædte
med et Epithel. Paa Siderne om de voldomgivne
Papiller, i den mellem dem og Volden værende