Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
285 SMAGEN. 286 SMAGEN. AF F. JEFFREY BELL. At udforske Sammenhængen imellem Sandse- Fornemmelserne og Sandse-Rodskabernes Bygning og Funktion er en af de aller vanskeligste blandt de mange vanskelige Opgaver, som Fysiologerne have at løse, og- dette gjælder ikke mindst, hvor Spørgsmaalet angaar Smagssandsen. Denne Sands er maaskee den mindst udviklede og den mindst paalidelige af dem alle, og den kan, navnlig hvad Indtrykkenes Paalidelighed angaar, langtfra maale sig med Synet eller Høre- sandsen, ja neppe nok med Lugtesand- sen. Meget ofte er det, som man kalder Smag, en sammensat Fornemmelse, en Blanding af Indtryk, som samtidigt træffe Lugte-og Smagsnerverne, Lugte-og Fole- nerverne eller Smags- og Følenerverne. Det er ligeledes ofte Tilfældet, at Lugt- og Smags-Fornemmelserne forvexles med hinanden, og det ligger saaledes i Sa- gens Natur, at der stiller sig- store Van- skeligheder i Veien for en nøiagtig Be- stemmelse af de Steder i Mundhulen, som besidde eller mangle Evnen til at muliggjøre Smags-Fornemmelse. Det vigtigste, om end ikke det ene- ste Parti af Mundhulen, i hvilket der findes særegne Organer for Muliggjø- relsen af Smags-Fornemmelser, er det muskelrige Redskab, som vi kalde Tun- gen, og som er af saa stor Betydning saavel ved Fødemidlernes Tygning og Nedsynkning som ved Stemmens Benyt- telse til at udtrykke vore Tanker. Tun- gen (Fig. 1) er beklædt med en Slim- hinde, paa hvis Overflade man kan skjelne en Mængde større eller mindre Ophøi- ninger, som man i Regelen kalder Pa- Piller. Nogle af disse ere forholdsvis store (Fig. 1- cv) og omgivne lige som af en ringformig Vold af Slimhinder (Papillæ circumvallatæ), andre ere mindre og have en tyndere Rodende og tyk- kere Spids, hvorfor man har kaldt dem kølle- formige eller svampformige Papiller (Papillæ fungiformes). Disse forekomme i større Mængde end de voldomgivne Papiller, af hvilke der paa Menneskets Tunge kun findes tolv, som have de- res Plads lang't tilbage, i Nærheden af Tunge- roden. En tredie Slags Tungepapiller ere endnu mindre og have en lang, smal Form. Disse sid- ste, de saakaldte traadformige Papiller, forekomme især paa Tungeryggen og ere ude Fig. 1. Tungen, seet fra Oversiden; cv, Papiller, omgivne af en ringformig Vold af Slimhinder (Papillæ circumvallatæP, f, kolleformigc Papiller. ved Tungens Spids og paa Siderandene rigeligt blandede med kølleformige Papiller. Papillernes Hovedbestanddel er Bindevæv; de ere rige paa Blodkar og Nerver og beklædte med et Epithel. Paa Siderne om de voldomgivne Papiller, i den mellem dem og Volden værende