Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

287 SMAGEN. 288 Fure, lige som hist og her paa de kølleformige Papiller, findes der nogle eiendommelige, knop- eller flaskeformige Dannelser, de af Lovén og Sch/walbe opdagede, saa kaldte Smagsløg. Disse flaskeformige Organer, der i Almindelighed be- tragtes som Smagsnervernes Terminal-Apparater (o: Ende-Apparater), ligge indleirede i Epitheliet og hvile med deres afrundede Basis paa det un- derliggende Bindevæv. Paa Epitheliets Overflade have de hver en rund Aabning, der saa at sige danner Flaskehalsens Munding (Fig. 2). Naar man sammenligner Smagsløgenes Byg- ning- hos forskjellige Dyr, vil man dog finde, at den kan variere en Del; mon da det for den Op- gave, vi her have sat os, er unødvendigt at gaa ind i de finere Detailler angaaende disse For- hold, ville vi her kun anføre Hovedtrækkene i paa de traadformige Papiller. De findes frem- deles paa Ganeseilet og paa Bagsiden af Strube- laaget. De traadformige Papiller synes snarere at være en Slags Føleorganer end Smagsorganer og, i alt Fald hos de fleste Dyr, at spille en Rolle ved Fødens Tygning. For at en Smags-Fornemmelse skal kunne opstaa er det, saa vidt de hidtil anstillede Iagt- tagelser strække, nødvendigt, at de paag-jældende Stoffer i opløst Tilstand komme i Berøring med eller maaskee trænge ind i de flaskeformige Or- ganer, Smagsløgene. Den Virkning, som Stof- ferne derved udøve paa Nerve-Enderne, fremkal- der visse fysiske eller kemiske Processer, som gjennem Nerverne ledes til Hjernen og- der be- virke Smugs-Fornemmelser. Men noget Nærmere om disse Processers Natur vide vi endnu ikke. Sammenhængen mellem Smagsnerverne og Smags- løgene er et Sporgsmaal af stor fysiologisk In- teresse, men uagtet der, navnlig i de senere Aar, er anvendt særdeles megen Omhu paa Undersø- gelser af disse vanskelige Forhold, staar Proble- met dog- endnu for flere Punkters Vedkommende som uløst. Tynde Nervetraade, forstærkede af Fig. 2. A, Smagsløg i Kaninens Tunge; B, Tværsnit grjennem Pa- piller med Furer og Smagslog- (i Kaninens Tunge). Efter Engelmann., Fig. 3. Smagsceller; a, isolerede Celler; b, Smagscelle med Dækeeller. disse Organers Bygning. Smagslogene indeholde to Slags Celler, af hvilke de ydre, »Dækcel- lerne«, danne lige som en Skal (omtrent som Dækbladene paa et Løg) om Logets Indre og- saavel i Henseende til Form som hvad deres ind- byrdes Ordning angaar, minde noget om Staverne i en Tønde. Disse Dækceller, der forøvrigt kun- ne danne flere eller færre, ikke regelmæssigt af- grændsede Lag, staa ikke i Forbindelse med Nervegrene, hvorimod de indre Celler, de saa kaldte »Smagsceller« (Fig. 4), der ere lange og tynde og i deres øverste Ende ofte ere for- synede med et traadagtigt Vedhæng, antages at staa i Forbindelse med Smagsnerverne. Som oven for anført, forekomme Smagslogene fortrins- vis paa de voldomgivne Papiller og mere spar- somt paa de kølleformige, hvorimod de mangle smaa, runde Nerveknuder, »Ganglier«, udgaa fra de større Nervegrene til hver Papil, forgrene sig og danne under Papillen et Netværk (»PleæusP), fra hvilket yderst fine Traade stige op i den og nærme sig dens Top; men hvorledes Forbindel- sen i Virkeligheden er mellem disse fine Nerve- traade og Smagscellerne, er det hidtil ikke lyk- kedes at blive fuldstændigt paa det Rene med. Naar vi nu skulle gaa over til Spørgsmaa- let om, hvilke de Nerver ere, der maa betragtes som de egenlige Smagsnerver, saa bliver det nød- vendigt først at give en Række indledende Be- mærkninger til Orientering for den ikke sagkyn- dige Læser. Fra den store Masse af Nervevæv, som hos Mennesket danner Hjernen, udgaar der paa hver Side 12 Nerver. Nogle af disse have kun den Opgave at virke paa Ansigtsniusklerne