Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

295 PLANTERIGETS DVÆRGE. 296 ukjendte eller upaaagtede Verden af Plantefor- mer, om hvis Tilværelse vi først gjennem Mikro- skopet have faaet Kundskab, og af hvilke mang- foldige ere af en saa ufattelig' ringe Størrelse, at de, selv under den stærkeste Forstørrelse, vi hidtil have været i Stand til at opnaa, kun frem* træde (or os som smaa, afrundede eller aflange Legemer, uden at det endnu er lykkedes os at erhverve noget rigtigt Begreb om deres indre Bygning. Det er nogle af disse Planterigets tilsyne- ladende ubetydeligste og af Naturen stedmoder- ligst behandlede Former, som jeg har onsket her at fremstille for Læserne. Da imidlertid Pre- sentationen kun kan finde Sted med et ganske ringe Antal af den uhyre Mængde, er det natur- ligt, at jeg fortrinsvis udvælger saadanne, som spille en mere iøinefaldende — og tillige en overordenlig vigtig — Rolle i Naturens Hus- holdning. I Virkeligheden ere flere af dem af en langt større Betydning for Mennesket end mange af de Planter, som kneise med ranke Stammer eller have en frodig Bladvæxt og glim- rende Blomster. At vi ikke skulle søge Planterigets mindste Former blandt de blomsterbærende, (saa kaldte fanerogame) Planter, vil allerede af det ovenfor Yttrede være temmelig klart, og lige saa lidt ville vi finde dem blandt de høiere staaende blom- sterløse (kryptogame) Planter som Bregner, Mos- ser o. L. Vi begive os derfor ned til Krypto- gamernes laveste Afdelinger, blandt hvilke man fra gammel Tid af har anvendt Benævnelserne Alger og Svampe for at betegne de Grupper, som hver for sig omfatte et næsten uoverskue- Antal af Arter og Former, der variere i det Uendelige i Henseende til Bygning og- Størrelse. Forskjellen mellem disse to Grupper indbyrdes kan kortest angives at bestaa i, at hos Svam- pene mangler et bos Algerne forekommende grønt Farvestof, der svarer til det, som giver de høiere Planter deres grønne Udseende, i hvor vel denne Farve hos Algerne undertiden kan være mere eller mindre trængt tilbage og have veget Plad- sen for eller blandet sig med andre lignende Farvestoffer. Dette er saaledes Tilfældet med en vis Alge- art, der mangfoldige Gange har været Gjenstand for Omtale, og som, da den blev opdaget, satte hele den naturvidenskabelige Verden i den stør- ste Forbauselse. Paa sin Expedition til de ark- tiske Farvande i Aaret 1818 opdagede nemlig James Hoss i Amerikas Polaregne, en Bjergstræk- ning, hvis snedækte Skraaninger allerede i lang Afstand skinnede med den klareste, karmoisin- rode Farve, og- han dobte strax disse Bjerge: »Crimson-cliff« eller de karmoisinrode Klipper. De af hans Ledsagere, som sendtes derhen for nærmere at undersøge Aarsagerne til dette over- raskende Fænomen, fandt, at Sneen, som oftest rigtignok kun paa Overfladen, men paa nogle Steder dog helt ned til en Dybde af 10—12 Fod, var rodfarvet, og af denne »røde Sne«, et Navn, som da for første Gang bleve brugt, og som anvendes endnu den Dag idag, fyldtos en ikke ringe Mængde paa Flasker, hvori der se- nere, da Sneen smeltede, dannedes en Vædske, som — for at bruge Ross’s egne Ord — »lig- nede grumset Portvin«. Saasnart Flaskerne i no- gen Tid havde staaet stille, fremkom der et pulverformigt Bundfald, som ved en Forstørrelse af omtrent 100 Gange viste sig at bestaa af smaa røde, kngleformige Legemer. De til Eu- ropa hjemførte Flasker og tørrede Prøver satte hin Tids Videnskabsmænd adskillige Fluer i Ho- vedet, og- man forsmaaede ikke de dristigste For- klaringer; de Lærde disputerede om, hvorvidt man her havde at gjøre med Planter, Dyr eller Meteorstoffer. Nu er man dog saa temmelig paa det Rene med, at Fænomenet skyldes en lille Alge (IJæmatococciis nivabis), og at ethvert Indi- vid af denne kun bestaar af en eneste lille, kugleformig Blære (Celle), hvis farvelose, klare Hinde omslutter en olieagtig, noget slimet og- grynet Masse af rød Farve. Det mærkeligste herved er i Grunden, at en saa ubetydelig' og — i alt Fald tilsyneladende — mod ugunstige ydro Forhold saa svagt udrustet Organisme ikke blot kan friste Livet, mon ogsaa forplante sig- paa Polaregnenes Snetæppe. Forbausende er for øv- rigt det umaadelige Antal Individer, der i hine Egne lindes af denne Organisme. De enkelte In- divider af denne Alge ere nemlig- saa smaa, at der for at fylde et Rum af en Kubiktommes Størrelse behøves 300—400 Millioner. Hvem er i Stand til at fatte det Tal, som kunde ud- trykke Individ-Mængden, der findes paa on Stræk- ning af otte engelske Mile i Længde og lienimod 600 Fod i Høide, og som giver Crimson-cliff denne skinnende røde Farve. Det er almindeligt bekjendt, at den »rode Sne« ingenlunde er indskrænket til den nævnte Bjergmasse i Amerikas Polaregne, men at den optræder temmelig almindeligt saavel i de arkti- ske Egne i Almindelighed som paa Snemarkerne i de høiere Fjeldegne baade i det nordlige og sydlige Europa, i Nordamerika og mange andre Steder. Selv har jeg ofte havt Leilighed til at see den saavel paa Spitsbergen og i Grønland som i Norges nordlige Egne, men jeg maa dog bemærke, at jeg paa intet af disse Steder har truffet den saa skinnende som den efter Ross’s