Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
297
PLANTERIGETS DVÆRGE.
298
Beskrivelse maa liave viist sig paa »Crimson-
cliff«, da han første Gang opdagede den der.
Overhovedet er det vistnok sjeldent, at den op-
træder saaledes som da Ross fandt den; i Al-
mindelighed danner den kun rosenfarvede Pletter
paa den hvide Sne eller ligger spredt, som om
et rødbrunt Støv var faldet ned paa Sneen.
Forøvrigt staar denne Hæmatococcns nu ikke
længere alene som den eneste Plante, der tri-
ves og formerer sig- i Sneen. Allerede for tem-
melig lang Tid siden begyndte man at modtage
mere eller mindre svævende og uklare Meddelel-
ser om »gron Sne«, og man har i de senere
Aar faaet fuld Bekræftelse paa disse Meddelel-
sers Rigtighed. Jeg har selv under et Ophold
i Grønland faaet Leilighed. til at indsamle en
saadan lille Plante, der kun bestod af ganske
smaa gronne Kugler, som dannede klumpformige
Kolonier paa en Ismark. En anden Svensker,
Docent 6'. Berggren, som fulgte med Professor
Nordenskjøld paa hans bekjendte eventyrlige Van-
dring ind paa den umaadelige Ismark, der dan-
ner Grønlands saakaldte Indlands-Is, traf til sin
store Overraskelse flere forskjellige og tildels
høist mærkelige, hidtil ukjendte Algeformer, som
trivedes i denne ellers ganske livløse Egn, hvor
en Botaniker vilde have følt sig aldeles sikker
paa ikke at træffe en eneste Plante. Som et af
Resultaterne af de svenske Polar-Expeditioner
fortjener det ogsaa at anfores lier, at vor nuvæ-
rende Kundskab om Is- og Sne-Floraen omfatter
mindst en Snes forskjellige Arter.
Trods den overordenligt ringe Størrelse af
do Alge-Individer, der danne den »røde Sne«, er
der dog- intet Overraskende deri for Nutidens Na-
turforskere; thi saa godt som overalt — paa
fugtig Jord, i Grøfter, paa Stenene ved rindende
Vand og lignende Steder — findes, for blot at
nævne et enkelt Exempel, en Alge (Chroococcus
minor), som danner tynde Overtræk af en graa-
gron Farve, og som er saa lille, at der paa en
Kubiktomme godt og vel kan rummes 600,000
Millioner Individer —, og dog maa denne Alge
betragtes som en Kæmpe i Sammenligning med
andre, som vi i det Følgende skulle gjore Be-
kj endtskab med.
Vi ville nu forlade de snedækte Polaregne
og begive os ud paa Algernes egenlige Element,
Vandet. Under en Seilads over et af Verdens-
havene, i Særdeleshed i dets nordligere Egno,
har man god Leilighed til at iagttage Vandets
vexlende Farve, og man har længe været i Uvis-
hed om hvorfra denne skrev sig. Snart seiler man
gjennem Vand, der er saa azurblaat som var det
en Afspeiling af Tropernes klare Himmel, snart
derimod ligner Vandet en smudsig, grøna^tig1 eller
næsten brungrøn Vælling, der har et alt andet
end appetitligt Udseende. Lader man et fint-
masket Net slæbe efter Fartøiet, vil man imid-
lertid snart opdage Aarsagen til Vandets Udse-
ende. I det klare, blaa Havvand vil man rig-
tignok som oftest paa denne Maade fange en
Del forskjellige Havdyr, men der er intet af disse,
som kan meddele Vandet nogen eiendoinmelig
Farve; naarNettet derimod har slæbt i det smudsig-
grønne Vand, vil hele dets Inderside være be-
dækket af en ildelugtende, brungrön Slim, som
er bleven hængende i Maskerne. For det blotte
Øje er der intet som helst Tiltalende ved denne
Slimmasse, men lægger man blot en ganske lille
Smule deraf under Mikroskopet, vil man hurtigt
faa et andet og- rigtigere Syn derpaa.
Eig. 1. Diatomaceer, sete under Mikroskop.
Vi finde nemlig da, at vi have at gjore
med Repræsentanter for en meget stor Plante-
orden, som man liar givet Navnet Diatomaeece
(Fig. 1), og at talrige Former af disse ligge ind-
leirede i Slinmiassen. Man træffer forskjellige
Arter af disse lavt staaende Planter saavel i Ha-
vet som i Ferskvand og- Brakvand, men Havfor-
merne opnaa en betydeligere Størrelse; de træf-
fes snart flydende i Overfladen — og hvor de
optræde i stor Mængde, danne de hvad de Sø-
farende kalde en «Saugspaan-Sø —, snart lig-
gende spredte paa Bunden eller med en Slags
Stilk fæstede til Tangarter og andre Gjenstande.
Deres ydre Form vexler i det Uendelige; de
kunne være naaleformige eller spoledannede, ovale,
firkantede, med lige Sider eller ined langt ud-
skydende, armformige Forlængelser; ofte have de