Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
297 PLANTERIGETS DVÆRGE. 298 Beskrivelse maa liave viist sig paa »Crimson- cliff«, da han første Gang opdagede den der. Overhovedet er det vistnok sjeldent, at den op- træder saaledes som da Ross fandt den; i Al- mindelighed danner den kun rosenfarvede Pletter paa den hvide Sne eller ligger spredt, som om et rødbrunt Støv var faldet ned paa Sneen. Forøvrigt staar denne Hæmatococcns nu ikke længere alene som den eneste Plante, der tri- ves og formerer sig- i Sneen. Allerede for tem- melig lang Tid siden begyndte man at modtage mere eller mindre svævende og uklare Meddelel- ser om »gron Sne«, og man har i de senere Aar faaet fuld Bekræftelse paa disse Meddelel- sers Rigtighed. Jeg har selv under et Ophold i Grønland faaet Leilighed. til at indsamle en saadan lille Plante, der kun bestod af ganske smaa gronne Kugler, som dannede klumpformige Kolonier paa en Ismark. En anden Svensker, Docent 6'. Berggren, som fulgte med Professor Nordenskjøld paa hans bekjendte eventyrlige Van- dring ind paa den umaadelige Ismark, der dan- ner Grønlands saakaldte Indlands-Is, traf til sin store Overraskelse flere forskjellige og tildels høist mærkelige, hidtil ukjendte Algeformer, som trivedes i denne ellers ganske livløse Egn, hvor en Botaniker vilde have følt sig aldeles sikker paa ikke at træffe en eneste Plante. Som et af Resultaterne af de svenske Polar-Expeditioner fortjener det ogsaa at anfores lier, at vor nuvæ- rende Kundskab om Is- og Sne-Floraen omfatter mindst en Snes forskjellige Arter. Trods den overordenligt ringe Størrelse af do Alge-Individer, der danne den »røde Sne«, er der dog- intet Overraskende deri for Nutidens Na- turforskere; thi saa godt som overalt — paa fugtig Jord, i Grøfter, paa Stenene ved rindende Vand og lignende Steder — findes, for blot at nævne et enkelt Exempel, en Alge (Chroococcus minor), som danner tynde Overtræk af en graa- gron Farve, og som er saa lille, at der paa en Kubiktomme godt og vel kan rummes 600,000 Millioner Individer —, og dog maa denne Alge betragtes som en Kæmpe i Sammenligning med andre, som vi i det Følgende skulle gjore Be- kj endtskab med. Vi ville nu forlade de snedækte Polaregne og begive os ud paa Algernes egenlige Element, Vandet. Under en Seilads over et af Verdens- havene, i Særdeleshed i dets nordligere Egno, har man god Leilighed til at iagttage Vandets vexlende Farve, og man har længe været i Uvis- hed om hvorfra denne skrev sig. Snart seiler man gjennem Vand, der er saa azurblaat som var det en Afspeiling af Tropernes klare Himmel, snart derimod ligner Vandet en smudsig, grøna^tig1 eller næsten brungrøn Vælling, der har et alt andet end appetitligt Udseende. Lader man et fint- masket Net slæbe efter Fartøiet, vil man imid- lertid snart opdage Aarsagen til Vandets Udse- ende. I det klare, blaa Havvand vil man rig- tignok som oftest paa denne Maade fange en Del forskjellige Havdyr, men der er intet af disse, som kan meddele Vandet nogen eiendoinmelig Farve; naarNettet derimod har slæbt i det smudsig- grønne Vand, vil hele dets Inderside være be- dækket af en ildelugtende, brungrön Slim, som er bleven hængende i Maskerne. For det blotte Øje er der intet som helst Tiltalende ved denne Slimmasse, men lægger man blot en ganske lille Smule deraf under Mikroskopet, vil man hurtigt faa et andet og- rigtigere Syn derpaa. Eig. 1. Diatomaceer, sete under Mikroskop. Vi finde nemlig da, at vi have at gjore med Repræsentanter for en meget stor Plante- orden, som man liar givet Navnet Diatomaeece (Fig. 1), og at talrige Former af disse ligge ind- leirede i Slinmiassen. Man træffer forskjellige Arter af disse lavt staaende Planter saavel i Ha- vet som i Ferskvand og- Brakvand, men Havfor- merne opnaa en betydeligere Størrelse; de træf- fes snart flydende i Overfladen — og hvor de optræde i stor Mængde, danne de hvad de Sø- farende kalde en «Saugspaan-Sø —, snart lig- gende spredte paa Bunden eller med en Slags Stilk fæstede til Tangarter og andre Gjenstande. Deres ydre Form vexler i det Uendelige; de kunne være naaleformige eller spoledannede, ovale, firkantede, med lige Sider eller ined langt ud- skydende, armformige Forlængelser; ofte have de