Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317
PLANTERIGETS DVÆRGE.
318
med Bønner og Sange, bragte man ham ogsaa
Offer af Faar og unge, rødbrune Hunde, og’ at
adskillige af disse sidste have maattet lade de-
res Liv, synes at fremgaa af den Omstændighed,
at den Port, gjennem hvilken Veien fører til
Lunden, kaldtes »Hundeporten«. Paa den Tid,
da Hundestjernen lyste stærkest, maatte man
især frygte for Rustens Ødelæggelser. »Naar
der paa denne Tid af Aaret«, hedder det i de
gamle Beretninger, »følger varme Solskinsdage
ovenpaa kolde Nætter med stærk Dug, da farer
Rusten som en brændende Ræv gjennem Korn-
markerne«. Ogsaa ved Foraars-Festen til Host-
Gudinden Ceres’s Æi-e forekom en Episode, som
skulde minde om Rustens Spredning over Korn-
markerne, idet man nemlig lod næve med bræn-
dende Fakler, bundne til Haler e, drive tværs
over Cirkus. Man kommer herved til at tænke
paa Samsons Bedrift, da han slap 500 Ræve
ind paa Filisternes Agre, efter at han havde bund-
sten anrettede, og som mange Gange medførte
total Misvæxt. At bekæmpe en saadan Fjende
har naturligvis fra Arilds Tid været et af For-
maalene for Menneskets Bestræbelser, men et saa-
dant Maal naaes hverken ved at slagte Hunde
eller — saaledes som det endnu den Dag idag-
undertiden skeer i de katholske Lande — ved
med høitidelig Pomp og Pragt at slæbe mere
eller mindre ægte Benstumper af mere eller min-
dre hellige »Helgener« omkring Markerne. For
at kunne optage Kampen mod denne Sygdom
med nogen Udsigt til et lykkeligt Resultat, er
det først og fremmest nødvendigt at have Kund-
skab om Forholdets virkelige Natur, og det er
først de senere Aaringers omhyggelige videnska-
belige Forskninger, der have bragt os en saadan
Kundskab.
Betragter man et af Rust angrebet Blad,
vil man let see, at Sygdommen først viser sig
derved, at Bladets tynde, gjennemsigtige Overhud
det dem sammen, to og1 to, med Ild mellem Ha-
lerne. Vi ville ikke indlade os paa at afgjøre,
hvor vidt Beretningen om denne Daad virkeligt
skal förstaas bogstaveligt, eller om man, i Over-
ensstemmelse med de orientalske Folkeslags bil-
ledrige Sprog, blot skal betragte disse Bibelens
Ord som en Skildring af en ved Rustens Angreb
fremkaldt, ualmindelig voldsom Hærgning af Mar-
kerne; men det kan i alt Fald ikke nægtes, at
der er Adskilligt, som taler for den sidste Op-
fattelse, thi det pleier ikke at være nogen let
Sag i en Fart at fange 500 Ræve.
Men nok herom — saa meget er vist, at
man allerede for henved 3000 Aar siden har
hørt Klageraab over de Ødelæggelser, som Ru-
Fig. 11. Vintersporer af Rustsvampen.
løfter sig og tilsidst revner, hvorved en rund
eller aflang Plet af brunagtigt Pulver kommer
tilsyne. Under Mikroskopet viser en saadan Plet
sig som en Mængde fine Mycelietraade, der
slynge sig omkring i Bladets Cellevæv og sprænge
de nærliggende Dele af Bladvævet, berøve dette
dets Næring og derved hindre Bladets videre
Udvikling. Op over Bladfladen udsende disse
Traade Knipper af tæt stillede, tynde Grene, af
hvilke hver enkelt i Spidsen bærer et rundagtigt
eller aflangt lille Legeme, en Slags Frø (Sporer),
som imidlertid snart falder af og føres mere eller
mindre vidt omkring af Vinden. De blive ved