Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
319
PLANTERIGETS DVÆRGE.
320
deres Affalden og- Omkringsvæven let hængende
paa samme eller andre Blade, især naar disse
ere fugtige af Regn eller Dug, og saa snart de
komme i Hvile, udsende de fine Mycelietraade,
som trænge ind i Bladet, hvor de begynde eller
fortsætte ødelæggelsesværket. Efter nogle faa
Dages Forløb have de frembragt en ny Genera-
tion af samme Slags Sporer, og- saaledes følger
den ene Generation hurtigt efter den anden, saa
Fig. 12. Spirende Vintersporer af Rustsvampen. Stærkt forstørret,
at Sygdommen, naar Omstændighederne for dens
Udvikling ere nogenlunde gunstige, kan udbrede
sig med en rivende Fart.
De omtalte Sporer kalder man «S omnier-
sporer« (Fig. 10), fordi de kun udvikles i den var-
me Aarstid og ikke ere i Stand til at overvintre.
Dette kunne derimod de saakaldte Vinter-
sporer«, (Fig; 11) der ere noget større end
hine samt torummede, i Regelen tilspidsede mod
begge Ender og omgivne af en mørkt farvet
Hinde, der er langt tykkere end den, der omgiver
Sommersporerne. Deres Udvikling foregaar ikke
samme Aar, men først i det følgende.
Dersom nu denne Udvikling fandt Sted paa
den samme Planteart (Hvede eller en anden
Kornsort), paa hvilken vi Aaret forud havde seet
Rustsvampen voxe, saa vilde der allerede i det
ovenfor Meddelte være givet en kortfattet Skil-
dring af Svampens Livshistorie; men vi skulle
nu høre videre. De omtalte Vintersporer kunne
vel gro og udsende traadformige Forlængelser,
som atter danne smaa, farveløse Knolde af
temmelig ubestemt Form, altsaa en tredie Slags
Sporer, (Fig. 12) men disse naa ikke videre frem
Fig. 13. Gjennemsnit af et Berberis-Blad med Skaalrust. (Æci-
dium lierberidis). Paa Oversiden sees de smaa flaskeformige Le-
gemer (»Sædliusene«), udsendende Sædlegemer. Paa Undersiden
et ungt og to fuldt udviklede Sporehuse.
Fig. ii. Skaalrust. En Rustplet paa Undeifladen af et Berberis-
Blad. Sporerne ere for største Delen udfaldne af de skaalformige
Sporehuse.
i Udvikling-, med mindre de af Vinden eller paa
anden Maade overføres paa Berberis-Buskens Blade
netop naar disse om Foraaret springe ud. Men
ere de heldige nok til at føres til de nævnte
Blade, saa udsende de en Del tynde Traade, som
trænge ind i de spæde Berberis-Blade. Efterat
de have udbredt sig i Cellevævet, hvorved der
fremkommer en lille, rødbrun, som oftest rund-
ag-tig Plet paa Bladet, opstaar der først paa
Oversiden af dette yderst smaa, rødbrune Prikker,
som under Mikroskopet vise sig at have en flaske-
agtig Fonn og paa Indersiden ere beklædte med