Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

319 PLANTERIGETS DVÆRGE. 320 deres Affalden og- Omkringsvæven let hængende paa samme eller andre Blade, især naar disse ere fugtige af Regn eller Dug, og saa snart de komme i Hvile, udsende de fine Mycelietraade, som trænge ind i Bladet, hvor de begynde eller fortsætte ødelæggelsesværket. Efter nogle faa Dages Forløb have de frembragt en ny Genera- tion af samme Slags Sporer, og- saaledes følger den ene Generation hurtigt efter den anden, saa Fig. 12. Spirende Vintersporer af Rustsvampen. Stærkt forstørret, at Sygdommen, naar Omstændighederne for dens Udvikling ere nogenlunde gunstige, kan udbrede sig med en rivende Fart. De omtalte Sporer kalder man «S omnier- sporer« (Fig. 10), fordi de kun udvikles i den var- me Aarstid og ikke ere i Stand til at overvintre. Dette kunne derimod de saakaldte Vinter- sporer«, (Fig; 11) der ere noget større end hine samt torummede, i Regelen tilspidsede mod begge Ender og omgivne af en mørkt farvet Hinde, der er langt tykkere end den, der omgiver Sommersporerne. Deres Udvikling foregaar ikke samme Aar, men først i det følgende. Dersom nu denne Udvikling fandt Sted paa den samme Planteart (Hvede eller en anden Kornsort), paa hvilken vi Aaret forud havde seet Rustsvampen voxe, saa vilde der allerede i det ovenfor Meddelte være givet en kortfattet Skil- dring af Svampens Livshistorie; men vi skulle nu høre videre. De omtalte Vintersporer kunne vel gro og udsende traadformige Forlængelser, som atter danne smaa, farveløse Knolde af temmelig ubestemt Form, altsaa en tredie Slags Sporer, (Fig. 12) men disse naa ikke videre frem Fig. 13. Gjennemsnit af et Berberis-Blad med Skaalrust. (Æci- dium lierberidis). Paa Oversiden sees de smaa flaskeformige Le- gemer (»Sædliusene«), udsendende Sædlegemer. Paa Undersiden et ungt og to fuldt udviklede Sporehuse. Fig. ii. Skaalrust. En Rustplet paa Undeifladen af et Berberis- Blad. Sporerne ere for største Delen udfaldne af de skaalformige Sporehuse. i Udvikling-, med mindre de af Vinden eller paa anden Maade overføres paa Berberis-Buskens Blade netop naar disse om Foraaret springe ud. Men ere de heldige nok til at føres til de nævnte Blade, saa udsende de en Del tynde Traade, som trænge ind i de spæde Berberis-Blade. Efterat de have udbredt sig i Cellevævet, hvorved der fremkommer en lille, rødbrun, som oftest rund- ag-tig Plet paa Bladet, opstaar der først paa Oversiden af dette yderst smaa, rødbrune Prikker, som under Mikroskopet vise sig at have en flaske- agtig Fonn og paa Indersiden ere beklædte med