Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

321 PLANTERIGETS DVÆ’RGE. 322 overordenligt fine, lange Traade (Fig. 12). Naar disse flaskeformige Legemer (»Sædhuse«) aabne sig, udstrømmer der fra Traadenes Spidser en Masse meget smaa, ovale og af en Slim omhyllede Korn (»Spermatier«), hvis Betydning endnu ikke er ganske klar. Paa Undersiden af Bladet ud- vikles derimod senere en Slags smaa, særdeles pyntelige, blegrøde Skaale eller bægerformige Organer med udadbøiet takket Rand — Berberis- sens saa kaldte »Skaalrust« (Fig. 13), og disse Skaale, som Enhver kan faa at see i Naturen, ere helt fyldte med et fint Pulver, der dannes af perlesnorformigt sammenhængende, kuglerunde Sporer (Fig. 12) — altsaa en fjerde Slags Spo- rer hos denne Svamp. Først naar disse Sporer overføres paa. Sædens eller andre Græsarters Blade, udvikler der sig Rustpletter paa disse, og Rustsvampens Livsløb er nu fuldbragt. Men Rust kan jo optræde ødelæggende ogsaa i saadanne Egne, hvor der ikke forekommer Ber- beris-Planter — vil maaskee En eller Anden ind- vende, og Bemærkningen er ganske rigtig. Men Sagen er, at der lindes en anden, lige saa ska- delig Rust-Art, som i Stedet for at benytte Ber- beris-Busken som sin anden Vært-Plante, vælger forskjellige andre paa Marker og Enge alminde- ligt forekommende Planter som Oxetunge (An- chusa), Slangehoved (Echium) og flere andre nærstaaende Slægter. Vi behøve neppe yderligere at fremhæve det Forunderlige i denne lille Plantes Livshistorie. At eu Svamp kan optræde under forskjellige Ud- viklingsformer paa en og samme Plante, er ingen- lunde noget Usædvanligt, men i det Foregaaende have vi havt at gjøre med en Svamp, til hvis fuldstændige Udvikling der nødvendigvis hører to andre Planter og tilmed Arter, der staa hin- anden saa fjernt som Berberissen og Hveden. Forholdet havde i sine Hovedtræk været anet af Landmændene længe forinden det blev videnska- beligt konstateret af Botanikerne, og det mødte hos disse i Begyndelsen stor Mistillid, og Mod- stand. Indenfor Planteriget kjendes der ogsaa kun faa tilsvarende Forhold, medens Dyreriget, som bekjendt, kan opvise mangfoldige analoge Tilfælde. Blandt de mest bekjendte af saadanne Ge- nerations-Skifter i Planteverdenen skulle vi exem- pelvis nævne Arter af Slægten Roestelia^ hvis første Generation om Foraaret udvikles som »Bævrerust« paa Grenene af Enebærtræer, medens den anden Generation træffes om Efter- aaret paa Pomaceernes eller Rønnens Blade, og Slægten Puccinia, af hvilken den saakaldte »Kron- rust« (P. corcmala) har sin første Generation paa Fløielsgræs og andre Græsarter, medens den anden Generation forekommer som Skaalrust paa Vrietornen. Dog, Pladsen tillader mig ikke at gaa videre ind paa Skildringer af de Smaasvampe, som fremkalde Epidemier blandt Planterne. Jeg maa derfor forbigaa den lange Række af saa- danne — lige fra dem, der optræde som haard- nakkede Angribere af vore Naalesköve, til dem, som danne de sorte Pletter, der findes paa vore Æbler, og som ingenlunde kunne betragtes som Skønhedspletter. Ligeledes tør jeg kun ganske i Forbigaaende nævne den store Skare af mikro- skopiske Svampe, som blandt Dyrene — og navn- lig blandt de lavere af disse — udbrede saa megen Ødelæggelse; for at nævne et Exempel paa den Skade, som saadanne Svampe anrette, skal jeg blot anføre den under Navnet »Mus c ar- dine« bekjendte Sygdom, som alene i Frankrig og Italien har fremkaldt en Literatur, der er tilstrækkeligt omfangsrig til at fylde en forsvar* lig Boghylde. Aarsagen til Sygdommen er en Svamp, som angriber Silkeormene, og som ofte har bragt Silkefabrikanterne til Fortvivlelse og skaffet Damerne bittre Skuffelser, naar de paa Grund af Silketøiets stigende Pris ere gaaede glip af en ny, længe ønsket Silkekjole. Endnu lettere kunne vi lære at kjende en anden Svamp, som hvert Aar anretter stor ødelæggelse blandt vore almindelige Fluer og som bevirker, at disse ud paa Eftersommeren findes staaende dode paa Vinduer, Vægge og Gardiner, med udspærrede Ben og opsvulmet lys Bagkrop, som Offere for en vistnok ingenlunde let Død. Det fine Støv, som sees omkring en saadan død Flue paa Vin- duesruden, bestaar af en utallig Mængde Svampe- sporer, som, naar en anden Flue er uforsigtig nok til at slikke dem i sig, hurtigt udvikle sig og uundgaaeligt medføre Dyrets Død. Med lige saa stor Fart ile vi forbi alle de forskjellige Syg'domsformer, som de mikroskopi- ske Svampe fremkalde hos Mennesket, saa ve) udvendigt paa Huden som i de indre Organer. Vi ville blot nævne, at det er saadanne Svampe, som hjemsøge Menneskene, snart i Form af uskyldige »Leverpletter« paa Huden, snart som Trodske i Smaabørns Mundhule. Andre Svampe slaa sig ned i hule Tænder og danne der mi- kroskopiske Urskove, i hvilke talrige Infusions- dyr sværme omkring, atter andre angribe Haa- rene og gjore Hovedet saa skaldet som paa den bedst ragede Munk. Alt dette og endnu Mere maa vi imidlertid skynde os forbi for at faa Leilighed til at sige et Par Ord om dc mindste af alle smaa Planter, hvis umaadelige Betydning- i Naturen indtil for kort Tid siden har været en Hemmelighed for Verden. 21