Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

325 PLANTERIGETS DVÆRGE. 326 tale om mange andre lignende Fortrædeligheder. For at forebygge alt dette anvender man, som bekjendt, Is-Skabe, Saltning, Aseptin, jevnlig Op- kogning, Opbevarelse i hermetisk lukkede Be- holdere m. m. — men hvorfor? Naar vi ved Hjælp af Mikroskopet betragte en Draabe Vand, hvori der i kort Tid har lig- get en lille Stump endnu friskt Kjød, ville vi ikke opdage noget Besynderligt eller Mistænke- ligt; men ganske anderledes forholder det sig, naar Kjødet har henligget saa længe i Vandet, at der er begyndt at indtræde Forraadnelse, hvil- ket strax giver sig til Kjende derved, at Vandet bliver blakket og uklart. Under Mikroskopet viser der sig da en vrimlende Masse af Milliarder og atter Milliarder, fine, stavformige Legemer, af hvilke de fleste ere i en hurtigt omkringsnur- rende Bevægelse paa et og samme Sted, medens andre fare raskt afsted i lige eller uregelmæs- Fig. 16. Forraadnelses-Bakterier (Tacterium Termo); a, inde- sluttede i en fælles Slimklump; b, frie. sige, zigzagformige Linier, idet de smaa Lege- mer af og til lige som krampagtigt krumme og- vride sig. Uden at saadaune smaa Stav-Bakte- rier ere tilstede og i Virksomhed, kan Forraad- nelsen ikke opstaa. Naar det derfor lykkes at forebygge deres Tilstedekomst eller at dræbe dem eller ved Anvendelse af forskj ellige Midler at hindre deres Udvikling, saa vil det paagjæl- dende Fødemiddel holde sig friskt. Det er paa denne Kjendsgjerning, at alle de forskj ellige Me- thoder for Opbevaring af Næringsmidler ere ba- serede. Men naar vi nu gaa ud fra den almindeligt antagne Mening, at Bakterierne ere en absolut nødvendig Forudsætning for, at der kan opstaa Forraadnelse, saa staar der dog det Spørgsmål tilbage, hvorledes de kunne være tilstede over alt, hvor der findes Stoffer, som kunne gaa i Forraadnelse. Til Svar herpaa skulle vi da forst oplyse, at der i saa godt som alt Vand findes Bakterier i rigelig1 Mængde; fremdeles maa det ikke lades ude af Betragtning, at hvor smaa disse Planter end ere, saa maa deres Sporer dog være endnu langt mindre og’ tillige saa lette, at de uden Vanskelighed kunne svæve omkring over alt i Luften. Ogsaa selve de fuldt udviklede Bak- terier træffes svævende mellem Støvgranene i Luften, og direkte Undersøgelser have godtgjort, at hele Luftmassen, navnlig paa beboede Steder, er stærkt opfyldt af disse Planter og deres Spo- rer. Paa Grund af deres ringe Størrelse ere de i Stand til at passere igjennem de smaa Porer, som vi kun ved Hjælp af Forstørrelsesglas kunne opdage i Æggenes Skaller, og paa denne Maade kunne de fremkalde Forraadnelse inde i Ægget, naar man ikke paa en eller anden Maade — f- Ex. ved at nedlægge Æggene i Aske, som til- stopper Porerne, eller ved at overtrække dem med Fernis o. L. — sørger for at spærre Ad- gangen gjennem Porerne. Der behøves kun, at en eneste saadan Bakterie eller dens Spore kom- mer paa et Sted, hvor den kan udvikle sig, thi den vil da strax formere sig med en Hurtighed, der grændser til det Utrolige. Man har beregnet, at af et eneste Individ kan der i Løbet af 24 Timer opstaa noget over 16’/2 Million, i to Døgn omtrent 281 Milliarder, i tre Døgn 47 Trillioner og i en Uge et Antal, der maa skri- ves med 51 Ziffre. Afkommet af en eneste For- raadnelses-Bakterie vilde allerede efter to Dages Forløb fylde et Rum af 442,570 Kubik-Millinie- ter, og efter fem Degns Forlob vilde de kunne opfylde alle Havene paa Jorden, selv om man anslog’ disse til at bedække de to Trediedele af Jordens Overflade og deres Gjennemsnitsdybde til en Mil — selvfølgelig under Forudsætning af, at samtlige Bakterier fandt tilstrækkelig Næring og ikke hindredes i deres Udvikling. Dei- er sikkert Mange, som ville stille sig noget mistroiske med Hensyn til den store Be- tydning, som man tillægger disse Smaaplanter, og antage, at Videnskabsmændene paa dette Punkt hovedsagelig støtte deres Theori paa frie Fanta- sier eller — for at udtrykke sig lidt høfligere — paa ubeviste Formodninger. Vi indrømme, at en saadan Tvivl til en vis Grad kan have sin Be- rettigelse, men vi ere saa heldige at have Bevi- ser for Sandheden af vore Oplysninger. For at vise, at man ikke har gaaet letsindigt til Værks ved Opstillingen af Theorierne, skulle vi i den størst mulige Korthed anfore nogle almindeligt bekjendte Experimenter, som Franskmanden Pa- steur har udført, og ved hvilke der er kastet et stærkt og tidligere aldrig anet Lys over Spørgs- maalet. Blandt de forskjellige Maader, paa hvilke han foretog sine Forsøg, ville vi anføre folgende: Han fyldte forskjollige til Oiemedet passende 21*