Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

327 PLANTERIGETS DVÆRGE. 328 Vfcdsker paa smaa Glasflasker eller saa kaldte Kolber, hvis Halse bleve udtrukne til tynde Spid- ser. Vædsken blev derefter ophedet til Kogning, saa at alle Bakterier, der muligvis maatte være tilstede deri, bleve dræbte. Paa en Del af disse Flasker lod han Halsen blive aaben, men paa de andre smeltedes den til, medens Vædsken endnu var meget varm. Resultatet blev da, at i Fla- skerne med aaben Hals gik Vædsken i Løbet af et Par Dage i Forraadnelse, og der viste sig Milliarder af Bakterier, hvorimod Vædsken i de tilsmeltede Flasker holdt sig uforandret i aare- vis, saa længe det skulde være. Naar han efter jlere Aars Forløb afbrød Spidsen paa en af disse Flasker og Luften saaledes fik Adgang til Væd- sken, indtraadte der inden faa Dages Forlob For- raadnelse, selv om Mundingen kun i ganske kort Tid havde været aaben og derefter igjen var bleven tilsmeltet. Det fremgaar altsaa heraf, at der kun behøves en kortvarig Adgang for Luf- ten, for at Bakterierne skulle indfinde sig og bringe Forraadnelses-Processen i Gang. Natur- ligvis optræder der ogsaa en Bakterie-Vrimmel og Forraadnelse, dersom der gjennem en saadan Vædske ledes en Luftström; men lader man først denne passere gjennem et glødende Rør eller gaa gjennem en tæt Bomuldsprop, vil der ikke ind- træde Forraadnelse; i det glodcnde Ror dræbes nemlig alle de i den gjennemstrømmende Luft- masse værende Bakterier eller Sporer, og' i Bomul- den sigtes de fra. Forsogene kunne naturligvis modificeres paa mange Maader, men Resultatet bliver altid det samme. Da vi nu kunne betragte det som uimod- sigeligt bevist, at f. Ex. Kjødets Forraadnelse indtræder ved Bakteriernes Tilstedekonist, saa ligger det Spørgsmaal nær, om disse Planter da ikke ogsaa kunne fremkalde lignende Fænomener i vort eget levende Legeme. Naturligvis! I alle Saar, som afsondre en mero eller mindre ilde- lugtende Materie, findes der utallige Bakterier, og saa snart det lykkes at dræbe disse,, antager Saaret strax et bedre Udseende, og Helbredelsen skrider hurtigere frem. I Karbolsyre og Bor- syre (Aseptin) have Lægerne fortrinlige Hjælpe- midler mod Bakterierne, idet de nævnte Stoffer virke som stærke Gifter paa disse Plante-Orga- nismer, men derimod ikke have nogen skadelig Indflydelse paa det menneskelige Legeme. Den saa kaldte antiseptiske Methode, der netop gaar ud paa at holde Saarene frie for Bakterier ved Anvendelsen af Karbolsyre, anvendes derfor i de senere Aar efter en meget betydelig Maalestok og har navnlig ved øhirurgiske Operationer viist glimrende Resultater, idet Dødeligheds-Procenten blandt de Opererede er aftaget overordenligt stærkt. Ogsaa indvendigt i Menneskets Legeme op- træde Bakterierne, idet de bane sig Vei til for- skellige Organer og- fremkalde Sygdomme i disse. At saaledes Miltbrand, Rekurrens-Tyfus, Kopper, Diftheritis, Pyæmi og- flere andre Sygdomsformer skyldes Bakterier, kan ansees for tilstrækkeligt bevist, og der er al Sandsynlighed for, at Mæs- linger, Skarlagensfeber, Pest, Kolera og mange andre epidemisk optrædende Sygdomme have sam- me Oprindelse. Undersøgelserne paa dette Om- raade synes at skulle fuldstændigt kuldkaste de ældre Anskuelser om disse Sygdommes Aar- sag-er og Natur og derved at aabne Veien for en mere rationel Behandling af dem. At der imidlertid herved er begaaet mange og store Feiltagelser, kan ikke nægtes, men Ingen har Ret til at domme for haardt om disse. Bakte- riernes overordenligt ringe Størrelse er Skyld i, at man, selv med Nutidens bedste Mikroskoper, ikke med Sikkerhed kan studere Enkelthederne i Fig. 17. Miltbrands-Bakterier mellem hvide (a) og rode (b) Blodkorn. deres Bygning1 og- Udvikling; »man føler sig« — siger den fremragende Bakterie-Undersøger Cohn i Breslau — »som en Reisende, der i Tus- mørke flakker omkring- i et fremmed Land; det er ikke muligt at see et klart Billede af Gjen- standene, og selv om man er nok saa forsigtig-, farer man dog hvert Øieblik vild.« Vi maa trø- ste os med, at engang i Tiden vil Spørgsmaalet nok blive klart og Gaaderne løste. Forinden vi slutte, skulle vi kun tilfoie et Par Ord om nogle høist mærkelige Former af Traad-Bakterier, Beggialoaer, der ofte forekomme paa Bunden af stillestaaeude eller svagt rin- dende, saltholdigt Vand. De udmærke sig- ved deres Evne til at opløse de svovlsure Salte saa- ledes, at de optage krystallinsk Svovl i sig og udvikle Svovlbrinte. Enhver kjender den gjen- nemtrængende Stank, som om Sommeren udbre- der sig fra Brakvandspytterne og Lavvandet langs mange af vore Kyster, og som hidrører fra