Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

329 PLANTERIGETS DVÆRGE 330 Svovlbrinten, der udvikler sig i Mudderet, hvor Milliarder og atter Milliarder af svovlbrintedan- nende Bakterier færdes. De indeholde Svovlkorn (Fig. 18) og ere hyppigt stærkt rødfarvede, saa at undertiden lange Kyststrækninger endog paa stor Afstand vise sig ganske rode. Andre svovl- brintedannende Bakterier forekomme paa flere Steder i varme Svovlkilder. Hele den ovenfor meddelte Fremstilling af Svampenes (Bakteriernes) Forhold til forskjellige Sygdomme kunde maaskee synes at indeholde en hel Del Sørgeligt, for ikkø at sige Trøstesløst. Da der fra alle Sider — med Føden,’ som vi spise, med Vandet, soiifvi drikkø og med' Luf- ten, som vi indaande — trænge Bakterier ind\_i os, skulde det synes, at der stadigt maatte op- at gjøre nogen Skade, men dersom kun en ene- ste, den være nok saa lille, falder i et Krudt- forraad, saa skeer der en Explosion. Paa sam- me Maade ere ikke alle Legemer modtagelige for Smitten eller — som man ogsaa kunde udtrykko det — de frembyde ikke en passende Jordbund for Bakteriernes Udvikling; men er Jordbunden god, behøves der kun en eneste Bakteriespore for at Sygdommen — ofte saa at sige med en Explo- sions Hurtighed og Voldsomhed — bryder ud og mangen Gang i Løbet af ganske kort Tid kan bringe det forhen sundeste og1 kraftigste Menne- ske til at bukke under. Dog, det maa nu være nok om dette gan- ske vist betydningsfulde, men tillige sørgelige Emne. Idet vi altsaa forlade dette, ville vi Fig. 18. Svovlbrintedannende Bakterier fia vore Kyster. Svovlkornene sees inden i dem. 660 Gange forstorret. staa Sygdomme, foraarsagede af disse Flanter, og at hele Menneskeslægten hurtigt maatte gaa til Grunde i Kampen mod de usynlige Fjender. Det seer imidlertid ikke fuldt saa sørgeligt ud i Virkeligheden. Vel er det sandt, at Forraad- nelses-Bakterierne og nogle andre Arter fore- komme saa godt som over alt, men de forman ikke at fremkalde de ovennævnte Sygdomme. En- hver af disse foraarsages af sin særskilte Bakterie- Art, og disse ere langtfra almindelige, men op- træde kun — i alt Fald i større Mængde — hvor Betingelserne for deres Liv ere særligt gun- stige. Og selv om de forekomme paa et Sted, er det ingenlunde derfor givet, at de nødvendig- vis maa fremkalde Sygdom. Ikke alle de Korn, som Sædemanden udstrør, komme til Udvikling-, men kun de, der falde i en god og passende Jordbund og senere erholde tilstrækkelig1 og1 pas- sende Næring; utallige Ildgnister falde ned uden endnu opkaste det Spørgsmaal: om Bakteri- erne nu ogsaa ere de mindste af alle Planter. Vi maa hertil svare: Ja, saa vidt vi hidtil vide. Men heraf følger ingenlunde, at Svaret i en nær- mere eller fjernere Fremtid ikke vil komme til at lyde anderledes; det er tværtimod sandsynligt, at jo stærkere Forstørrelse vi kunne frembringe, desto mere ville vi — ogsaa indenfor Plante- verdenen — opdage af Gjenstande, som hidtil have været skjulte for os. Verden er uendelig baade i det Store og i det Smaa; Teleskopet har aabenbaret os Verdener uden Tal, og jo kraftigere astronomiske Instrumenter vi erholde, desto flere Solsystemer opdage vi bag de tidli- gere kjendte. Saaledes gaar det ogsaa i det Smaa. Men paa samme Tid som vi ydmygt maa bøie os for denne Uendelighed, nødes vi til med Beundring at erkjende, hvorledes det netop er det Mindste, Naturens simpleste og tilsyneladende