Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

331 KILDER OG FLODER. 332 ubetydeligste Skabninger, der have faaet det Hverv at tjene som Redskaber til Fuldbyrdelsen af de ypperste Værker, i Sammenligning med hvilke al menneskelig Gjerning er for Intet at regne. Vel ere vi stolte over de mægtige Bygninger, vi have reist, men hvor findes der nogen saadan, som i Størrelse og Modstandsevne mod Åartusindernes Magt kan kappes med livad de smaa Koraldyr eller endog Diatomaceerne have bygget. Og de verdensberømte Hærførere, som skylde deres Navns Uforgængelighed til al den Død og øde- læggelse de have udbredt, — kunne deres Be- drifter i saa Henseende maale sig med dem, som Bakterierne hver Dag udføre i al Stilhed? Nodes vi da ikke til at erkjende Sandheden af det gamle Ord.: Natura in minimis maxima — Naturen er størst i det Smaa. (Frit oversat og forøget af Udg.) KILDER OG FLODER. AF P. MARTIN DUNCAN. i finde Alle Behag i Synet af en brusende Flod, og vi kunne Alle glæde os over en rislende Bæk eller en skummende Elv, men de Færreste af os tænke paa, hvorledes disse Vandstrømme ere opstaaede, eller have nogen Forestilling om den indviklede Virksomhed, der finder Sted i Naturen, forend Kildens Vanddraaber naa til Havet. En eller anden Egn kan hjemsøges af Torke efter nogle Ugers vedholdende varmt og tørt Veirligt, men Floden, som strømmer der igjennem, vedbliver ikke desto mindre at løbe, og er det en større Flod, vil man noppe kunne spore nogen Forandring af Vandstanden. Naar derimod Nedbøren i nogen Tid har været be- tydelig, hvor forskjelligt fra det sædvanlige er da ikke det Billede, som Egnen saa frembyder! Flodsengen er helt fyldt eller flyder over sine Bredder, Vandet breder sig milevidt til Siderne, det styrter brusende afsted, river Træer op med Kode og- fører dem med sig, undergraver og omstyrter Bygninger og- bortfører Broer. Enhver, der har været Vidne til Begivenheder af denne Natur, vil erkjende, at Vandets Magt er uimod- staaelig og forfærdelig. Endeligt ophører Regnen, Vandstanden i Floden falder, og efter nogen Tids Forløb strøm- mer Floden atter jevut og roligt som før Over- svømmelsen. Men der er foregaaet en Forandring i Forholdene, For det Første øre Flodbredderne traadte længere tilbage end tidligere, hvilket med andre Ord vil sige, at Floden er bleven bredere, idet Stene, Grus og Jord ere revne med af Strømmen og forte længere ud mod Havet. For det Andet er Flodleiet blevet fordybet, idet Vand- strømmen ogsaa af Bundens Stene og Grus har medført større eller mindre Masser paa sin Fart mod Havet. I tættere befolkede Egne, hvor der lettere kan træffes Foranstaltninger til Beskyttelse af Flodbredderne, saa at disse kunne modstaa den rivende Vandstrøm, finder naturligvis slige Forandringer i Regelen kun Sted efter en ringere Maalestok, men i svagt bebyggede Egne, hvor Befolkningen ikke kan offre saa Meget paa slige Foretagender, kan man ofte see frygtelige Beviser paa Vandets Magt under Oversvømmelser. I nogle af Bengalens Floder har Vandet saaledes en ganske forbausende Indflydelse paa Jordsmonnet, og i en af dem bortskyller det hvert Aar saa mægtige Sten- og Jordmasser fra Flodens Bund, at dens Leie fordybes omtrent 90 Fod. Alt, hvad der under den tørre Aarstid har ophobet sig i den af nedrullende Stenmasser og nedskreden Jord, skylles med den brusende Vandmasse ud imod Havet, naar Regntiden er indtraadt. Det følger af sig- selv, at i Regntiden, eller naar Floden af en eller anden Grund svulmer op, udskjæres der Partier af det Jordsmon, der omgiver Floden eller hen over hvilket den løber,