Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

333 KILDER OG FLODER. 334 og at Floden saaledes selv danner sig sit Leie; men naar Jorden paa denne Maade i lange Tids- rum er ført ud i Havet og Flodsengen derved er bleven stærkt udvidet, saa indtræffer tilsidst det Tidspunkt, da Vandets Evne til at bortføre de fastere Masser aftager, det vil sige, da Flo- den, selv paa de Tider, da den har sin største Vandmængde, ikke har Styrke og Hurtighed nok til at forstørre sit Leie. I sine unge Dage, da Floden selv udgravede Dalen, i hvilken den løber, og førte Rullestene, Klippestykker og Jord ud i Havet eller i Indsøerne, var den tøilesløs og voldsom, men efter at den omsider har fuldbyrdet sit Værk, er den bleven stille og spagfærdig, og i sin høie Alder er den ofte neppe i Stand til at bortføre det Dynd og de andre Hindringer, der hobe sig- op og søge at spærre den Veien. Enhver vil kunne sige sig selv, at en Flods Kraft beror paa Størrelsen af dens Vandmængde og den Hurtighed, med hvilken denne bevæger sig. Den sunde Fornuft siger os ogsaa, at jo større Mængder af Nedbøren der kan naa til en Flod og optages i denne, og- jo stærkere Flod- sengens Skraaning ned mod. Havet er, desto større ville ogsaa de Virkninger være, som Flod- vandet fremkalder. Efterhaanden som en Flod i Aarhundredernes eller Aartusindernes Løb skjæ- rer sit Leie dybere og dybere ned i Jordsmonnet, saa at dens Bund kommer mere og mere i Høide med Havfladen, vil dens Skraaning blive mindre og Vandets Hastighed som Følge deraf formind- skes. Dannelsen af en stor Floddal staar derfor i den nøieste Forbindelse med Vandtilførselen og den Hurtighed, med hvilken Vandet atter kan strømme bort. Hvad forstaa vi ved en Floddal? En af en Flod gjennemstrommet Dal, som med sin ene Ende udmunder enten i Havet eller i en Indsø. Paa begge Sider omgives den af et Jordsmon, som ligger høiere end Floden, Indsøen eller Ha- vet, medens den længst fra Flodens Munding liggende Ende af Dalen tilligemed det omliggende Terræn hæver sig høiere og høiere. De Land- strækninger, der paa begge Sider af Floden skraane ned imod denne, kalder man Flodens Vandomraade eller »hydrografiske Bæk- ken«. De omgivende Høiders øverste Toppe eller Rygge danne altsaa Grændserne imellem de paa hver Side af Høiderne lig-gende Vandomraader, og Regnen, som falder paa disse Høider, løber altsaa ned ad Skraaningerne, enten til den ene eller den anden Floddal. Udtrykket »hydrografisk« hentyder paa Muligheden af at beregne saavel Mængden af den Nedbør, der falder paa det af Floden og dens Bifloder gjennemskaarne Vand- omraade, som den Indflydelse, der herved udøves paa den paagjældende Egn. En Flods Vandom- raade omfatter derfor tillige alle dens Bifloder og disses Forgreninger samt alt det omkring disse liggende Landsdækninger, fra hvilke Vandet tilføres den. Saadanne Vandomraader kunne naturligvis have hoist forskjellige Udstrækninger, alt efter- som Flodens Kilder ligge i større eller mindre Afstand fra dens Udløb, og eftersom Biflodernes Antal og Længde er større eller mindre. Den vældige Mississippis og dens Bifloders Vandom- raade indtager saaledes en betydelig- Del af Nordamerika. Flere af Bifloderne i dette umaade- lige »Flodsystem« ere hver for sig meget store Floder med udstrakte Vandomraader, og selve Hovedfloden kan i Forhold til dem betragtes som en Sø, i hvilken Bifloderne løbe ud. Men i Virkeligheden tilhøre alle de Sidedale, som ud- munde i den store Slette, gjennem hvilken Mis- sissippi strømmer, et og samme Vandomraade. Disse Floder optage altsaa Vandet fra det paa- gjældende hydrografiske Bækken, og som Følge deraf hersker der et bestemt Forhold mellem den Regn- og Snemængde, som i et vist Tidsrum falder paa ^Vandomraadet, og den Vandmængde, som i Lobet af samme Tid bortføres med Floden. En lille Udflugt til en Flod og dens Vand- omraade vil kunne lære os Adskilligt, og vi ville derfor nu foretage en saadan Exkursion f. Ex. til Themsen. *) Naar vi da tage ad Jernbanen fra London til Vest-England, saa kjøre vi over Thems-Dalen ved Windsor, Reading og Oxford; derefter stiger Banen opad mod Lechlade og Cricklade til Cirencester, og nogle faa Mile Syd for sidstnævnte By ligger Thames Head, hvor vi træffe de Kilder, der betragtes som Themsens Udspring. Paa denne Udflugt ere Høiderne paa Nord- og Sydsiden af den jevne Slette, g’jennem hvilken Themsen flyder, kun synlige i lang Af- stand, men tilsidst nærme de sig dog hinanden, saa at altsaa Vandomraadet bliver smallere. Fremdeles bemærke vi, at Dalen lidt efter lidt hæver sig, saa at f. Ex. Oxford ligger hoiere over Havfladen end London, og Thames Head atter høiere end Oxford. Forinden Themsen og Severnkanalen have optaget Vandet fra de fjernest liggende Kilder, træffe vi Floden paa Trewsbury Mead, hvor dens Høide over Havfladen er om- trent 340 Fod. Toppene af de omliggende Høi- der, fra hvilke Vandet strømmer ned mod Thomsen, *) Et godt Kort over England kan til en vis Grad træde i Stedet for Reisen til disse Egne.