Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

335 KILDER OG FLODER. 336 have paa dette Sted en Høide af omtrent 510 Fod over Havet; men længere imod Nord hæver denne højtliggende Egn sig endnu niere, thi vi trælle der Toppe af 737 og 1113 Fods Høide, og saaledes have nogle af Thenisens nordlige Bifloder høiere liggende Vandomraader end selve Themsen. Alle Bifloderne med deres specielle Vandomraader høre imidlertid ind under Hovedfloden Thenisens hydrografiske Bækken. Paa den modsatte Side af Hoiderne, som begrændse dette, træffe vi Vandomraader, som tilhøre andre Floder, f. Ex. Severn, Avon of Wilts, Avon of Warwickshire og flere andre. Vandre vi op over de Høider, som strække sig mod Vest fra Themsens Kilder, see vi Se- verns Floddal ligge udbredt flere Hundrede Fod under os, medens der mod Ost, indenfor faa Miles Omkreds fra det Sted, hvor vi staa, viser sig- adskillige Vanddrag i en Høide af over 300 Fod over Severns Floddal. Denne Høideryg1, der danner Grændseskjellet mellem Themsens og Se- verns Vandomraader, ere de saakaldte Cotswolds. Længden af Thenisens Floddal i lige Linie er omtrent 271/2 Mile, og da dens Kilder kun ligge i en Høide af omtrent 340*) Fod over Havets Overflade, kan Floddalens Skraaning kun være meget ringe. Maaler man imidlertid Flo- dens virkelige Længde med alle dens mange Krumninger, da beløber denne sig til henimod 46 Mile. Naar vi regne, at de høiest beliggende Punkter af Cotswolds, nemlig Cleve og- Edge Hill, hore med til dens Vandomraade, saa bliver 1113 Fod den største Høide, fra hvilken Themsen modtager Tilløb af Vand. 1 den Del af Floden, der er nærmest ved Mundingen, sporer man tyde- ligt Ebbe og Flod, og Nordsøens Vand trænger temmeligt høit op i den, dog nu ikke saa langt som tidligere, idet en Dæmning- og- en Sluse ved Teddington ophæver Forandringerne i Vandstanden. Ovenfor Kingston, der af de fleste Forfattere an- gives som Thenisens Endepunkt, strækker Flodens Vandomraade sig over et Fladerum af 100 Kva- dratmile, og en stor Del af den Regn og Sne, som falder paa dette Areal, tager altsaa sin Vei til Floden, medførende storre eller mindre Mæng- der af Jord, Grus og andre Forvittrings-Produkter. Paa Steder, hvor Egnen omkring en Flods Kilder er bjergrig, kunne disse sidste ligge flere Tusinde Fod over Havfladen, og man kan da ofte skjelne mellem forskjellige skarpt begrændsede Afsnit af Floden som Følge af Terrænforhold og Jordsmonnets forskjellige Beskaffenhed. I virke- lige Bjergegne beg-ynde Floderne som stride Bække og brusende, skummende Elve, i hvilke Vandet ofte fra betydelige Høider styrter ned over Klippe- skraaninger og Stenblokke. Hvor Høilandet der- efter afløses af det flade Land, opstaar der ____ naar Overgangen mellem dette og Bjergegnen foregaar pludseligt — mere eller mindre bratte Vandfald. Efter at Floden er kommen ned paa Slettelandet, breder den sig, sagtner sit Løb og bugter sig fremad gjennem det flade Land, del- er udsat for Oversvømmelse, naar et usædvanligt stærkt Tilløb af Vand finder Sted. Gjennem ét eller flere Udløb naaer Floden endeligt til Havet og danner stundom ved sin Munding et Delta- land. Vi kunne derfor i mange Tilfælde med storre eller mindre Tydelighed skjelne mellem tre Afsnit i en Flods Løb: det øverste, stærkt strømmende, det mellemste, der udmærker sig ved Tilstedeværelsen af Vandfald, og det nederste, jevnt og roligt flydende. Nogle Floder dannes af Elve, som strømme ud fra Gletschere paa høie Bjerge, andre tage deres Udspring fra Bjerg- soer, men ogsaa i saadanne Tilfælde kan man tale om den paagjældende Flods Vandomraade. Én Ting er ganske sikker, uagtet den staar i Modstrid med en besynderlig, almindeligt udbredt Vildfarelse, og det er, at der ved en Flods Kilde eller forste Opstaaen kun kommer en forholdsvis ringe Vandmængde frem af Jorden. Man har tidligere al- tid antaget, at Flodens Kilder bidrage væsenligt til dens Vandmængde, men det forholder sig slet ikke saaledes. Den Vandmængde, som' flyder fra Thenisens øverste Del, udgjør omtrent 540 Ku- bikfod i Minutet, men dette er en aldeles for- svindende Del af den Mængde, der flyder, hvor Floden har naaet Kingston, idet Vandmassen her beløber sig til 12,856,800 Kubikfod i Minutet. Det er klart, at adskillige Bifloder bidrage til at forøge Vandmassen, men selve Kildespringene fra disse ere uden synderlig- Betydning i saa Hen- seende. Under visse Omstændigheder kan dog den Vandmasse, der af en Biflod tilføres Hoved- strømmen være mindre end den Vandmængde, der strømmer ud ved Biflodens Kilde. Dette har saaledes viist sig at være Tilfældet med den lille Flod Churn, der udspringer Vest for Cirencester i en Holde af 700—720 Fod over Havfladen. Den har flere Kilder, af hvilke en er almindeligt bekjendt og Gjenstand for mange Besøg, nemlig den saakaldte Seven Wells. Det krystalklare Vand strømmer her rigeligt ud af naturlige Spalter i den faste Klippe og danner en lille Bæk. I det tørre Efteraar i 1859 beregnede man den Vandmængde, som fra disse Kilder •’) I Ankjærs geografisk-statistiske Haandbog I. S. 690 angives Flodens Fald til kun 242 Fod. O. A.