Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
383
HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER?
384
paa samme Mark, kan maaskee derimod i tre paa
hverandre følgende Aar have en rigelig Afgrøde
af Havre, Kartofler og- Græs efter hverandre paa
samme Sted, og dette simpelthen af den Grund,
at li vad Havren ikke bryder sig- om, søger Kar-
toflen med Begjærlighed, og livad disse to Planter
have vraget, kan tjene til god Næring for Græssot.
Ved at g’.jQde Jorden tilsigter man jo netop at
nedlægge i Jorden de Næringsstoffer, som pusso
bedst for de Plantor, som skulle dyrkes der;
gjennem Dybpløining bringes den Jord op, som
ikke tidligere (eller dog. kun for en ringe Del)
har været naaet af Rodderne, og som endnu er
fuld af Næringsstoffer for Planterne. Man lader
jo ogsaa Markerne ligge brak, eller oppløiede,
men ubesaaede, og dette skeer, for at de i Jorden
tilstedeværende, men endnu ikke opløste Nærings-
stolfer kunne I'aa Tid til at forandres saaledes,
at Planterne blive i Stand til at optage dem.
Paa disse Forhold bero ogsaa saadanne Udtryk
som »god« eller »daarlig Jord», »fattig«, »ma-
ger«, »rig Jordbund«, »god Hvedejord« o. s. v.
Ja, Røddernes Evne til at vælge Næring har i
Sandhed havt langt vigtigere og større Følger,
end man ved forste Betragtning skulde formode.
I Virkeligheden have vi deri den egenlige og
ganske naturlige Aarsag til Folkeslagenes Ud-
bredelse over Jorden. De maatte have Jord for
at skaffe sig Næring, og forinden man havde
lært den Kunst at vedligeholde Jordens Frugt-
barhed, tabte denne sig mere og niere, Jorden
blev udmagret og udpint, og- de agerdyrkende
Folkeslag maatte søge fil nye Egne, hvor Jord-
bunden endnu svulmede i jomfruelig Yppighed.
Den amerikanske Borgerkrig var ikke uden
Forbindelse med denne Planterøddernes Evne til
at. vælge Næringsstofferne og med Indbyggernes
Ukyndighed i Læren om Planternes Ernærings-
vilkaar. De rent politiske Forhold see vi bort
fra, men vor Paastand er ikke greben ud af
Luften, om den end kan lyde noget absurd. Syd-
staternes vigtigste Kulturplanter ere Tobak og
Bomuld, som begge to udmagre Jorden i hoi
Grad. Der belioves mange forskjellige Slags
Stoffer for at ernære dem. og de kræVe betyde-
lige Mængder af dem alle. Som Folge heraf
fandtes der langs Mississippis Bredder store Stræk-
ninger af udpinte Landeiendomme, som tilhørte
udygtige og forsømmelige Plant,ageeierc. En Tid
lang havde dette ikke sa’a meget at, betyde, thi
der fandtes Land i Overflødighed, som aldrig for
havde været berørt af en Ploug eller Spade.
Lidt efter lidt bleve imidlertid de Arealer, som
egnede sig til Dyrkning af de to nysnævnte Han-
delsplanter, sjeldnere og sjeldnere. Hos Plant,age-
eierne viste der sig derfor en stadigt stærkere
Tilbøjelighed til at flytte længere mod Vest, ud
til de unge, nydannede Stater, og til at føre
deres »eiendommelige Institutioner«, fornemmelig
Slaveriet med sig- dertil. Herimod nedlagde de
frie Stater Indsigelse, og dermed begyndte disse
Stridigheder, som naaede deres Høidepunkt i en
fireaarig Blodsudgydelse og endte med Slaveriets
Afskaffelse indenfor de forenede nordamerikanske
Staters Omraade. Dersom Sydstaternes Befolk-
ning havde kjendt til Gjodning, eller rettere,
havde den villet benytte sit Kj ondskab dertil, saa-
ledes som den nu er tvungen til at gjore, saa
vildo »den sidste Ubehagelighed« have været en
uskreven Del af den store .Republiks Historie;
Strømme af Taarer og Blod vildo da ej være
biovne udgydte over dens Jord, men maaskee da
ogsaa Slaveinstitutionens Forbandelse endnu længe
vilde have smudset det stolte Stjernebanner som
en vanærende Plet.
Naturen har yderligere overdraget Rodderne
et for Plantens Velbefindende meget vigtigt Hverv.
Vi ville lade en Plante voxe med sine Rødder i
et Glas Vand, og vi undgaa at ryste dette, for
at der ikke skal blande sig niere atmosfærisk
Luft i Vandet; til yderligere Sikkerhed liælde vi
et tyndt Lag Olie paa Vandets Overflade og
spærre saaledes Luften Adgang dertil. En Tid
lang trives Planten ret godt deri, men efter en
Stunds Forløb faar den et sygeligt Udseende,
og paa den Del af Stænglen, som er oven for
Olien, iagttager man smaa Knolde, som nogen
Tid derefter udvikle sig til Rødder; disse Rødder
søge lidt efter lidt nedad, ganske som de almin-
delige Rødder, der udgaa fra Stænglens nederste
Ende. Et saadant Experiment har vel ikke altid
det samme Udfald, men hvad vi her have anført
hænder ofte og er mange Gange blevet iagttaget.
Grunden til, at de omtalte Rødder komme frem
og forøge det oprindelige Antal af Plantens Rødder,
synes at maatte soges i den Omstændighed, at.
de andre, ældre Rødder have optaget største
Delen af den i Vandet tilstedeværende Luft, eller
rettere den deri indeholdte Ilt. Da nemlig Olien
hindrer Tilgangen af ny Luft, tvinges Planten til
at udsende nye Rødder oven for Olien, for at
disse kunne fuldbringe den for Rodderne nød-
vendige Respirationsproces. Det forholder sig
nemlig saa, at Rodderne ikke alene optage flydende
Næring-, men tillige aande. De maa derfor
have Luft lige saa vel som Bladene, om end
ikke i samme Mængde som disse. Beviser her-
paa kunne vi hente fra mange Steder. Saaledes
hænder det f. Ex. ikke sjeldent, at Rødder trænge
ind i og opfylde underjordiske Render, og Grunden,
om just ikke den eneste, hertil er, at de søge
efter Luft. Røddernes Aandedræt, d. v. s. Op-