Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
383 HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER? 384 paa samme Mark, kan maaskee derimod i tre paa hverandre følgende Aar have en rigelig Afgrøde af Havre, Kartofler og- Græs efter hverandre paa samme Sted, og dette simpelthen af den Grund, at li vad Havren ikke bryder sig- om, søger Kar- toflen med Begjærlighed, og livad disse to Planter have vraget, kan tjene til god Næring for Græssot. Ved at g’.jQde Jorden tilsigter man jo netop at nedlægge i Jorden de Næringsstoffer, som pusso bedst for de Plantor, som skulle dyrkes der; gjennem Dybpløining bringes den Jord op, som ikke tidligere (eller dog. kun for en ringe Del) har været naaet af Rodderne, og som endnu er fuld af Næringsstoffer for Planterne. Man lader jo ogsaa Markerne ligge brak, eller oppløiede, men ubesaaede, og dette skeer, for at de i Jorden tilstedeværende, men endnu ikke opløste Nærings- stolfer kunne I'aa Tid til at forandres saaledes, at Planterne blive i Stand til at optage dem. Paa disse Forhold bero ogsaa saadanne Udtryk som »god« eller »daarlig Jord», »fattig«, »ma- ger«, »rig Jordbund«, »god Hvedejord« o. s. v. Ja, Røddernes Evne til at vælge Næring har i Sandhed havt langt vigtigere og større Følger, end man ved forste Betragtning skulde formode. I Virkeligheden have vi deri den egenlige og ganske naturlige Aarsag til Folkeslagenes Ud- bredelse over Jorden. De maatte have Jord for at skaffe sig Næring, og forinden man havde lært den Kunst at vedligeholde Jordens Frugt- barhed, tabte denne sig mere og niere, Jorden blev udmagret og udpint, og- de agerdyrkende Folkeslag maatte søge fil nye Egne, hvor Jord- bunden endnu svulmede i jomfruelig Yppighed. Den amerikanske Borgerkrig var ikke uden Forbindelse med denne Planterøddernes Evne til at. vælge Næringsstofferne og med Indbyggernes Ukyndighed i Læren om Planternes Ernærings- vilkaar. De rent politiske Forhold see vi bort fra, men vor Paastand er ikke greben ud af Luften, om den end kan lyde noget absurd. Syd- staternes vigtigste Kulturplanter ere Tobak og Bomuld, som begge to udmagre Jorden i hoi Grad. Der belioves mange forskjellige Slags Stoffer for at ernære dem. og de kræVe betyde- lige Mængder af dem alle. Som Folge heraf fandtes der langs Mississippis Bredder store Stræk- ninger af udpinte Landeiendomme, som tilhørte udygtige og forsømmelige Plant,ageeierc. En Tid lang havde dette ikke sa’a meget at, betyde, thi der fandtes Land i Overflødighed, som aldrig for havde været berørt af en Ploug eller Spade. Lidt efter lidt bleve imidlertid de Arealer, som egnede sig til Dyrkning af de to nysnævnte Han- delsplanter, sjeldnere og sjeldnere. Hos Plant,age- eierne viste der sig derfor en stadigt stærkere Tilbøjelighed til at flytte længere mod Vest, ud til de unge, nydannede Stater, og til at føre deres »eiendommelige Institutioner«, fornemmelig Slaveriet med sig- dertil. Herimod nedlagde de frie Stater Indsigelse, og dermed begyndte disse Stridigheder, som naaede deres Høidepunkt i en fireaarig Blodsudgydelse og endte med Slaveriets Afskaffelse indenfor de forenede nordamerikanske Staters Omraade. Dersom Sydstaternes Befolk- ning havde kjendt til Gjodning, eller rettere, havde den villet benytte sit Kj ondskab dertil, saa- ledes som den nu er tvungen til at gjore, saa vildo »den sidste Ubehagelighed« have været en uskreven Del af den store .Republiks Historie; Strømme af Taarer og Blod vildo da ej være biovne udgydte over dens Jord, men maaskee da ogsaa Slaveinstitutionens Forbandelse endnu længe vilde have smudset det stolte Stjernebanner som en vanærende Plet. Naturen har yderligere overdraget Rodderne et for Plantens Velbefindende meget vigtigt Hverv. Vi ville lade en Plante voxe med sine Rødder i et Glas Vand, og vi undgaa at ryste dette, for at der ikke skal blande sig niere atmosfærisk Luft i Vandet; til yderligere Sikkerhed liælde vi et tyndt Lag Olie paa Vandets Overflade og spærre saaledes Luften Adgang dertil. En Tid lang trives Planten ret godt deri, men efter en Stunds Forløb faar den et sygeligt Udseende, og paa den Del af Stænglen, som er oven for Olien, iagttager man smaa Knolde, som nogen Tid derefter udvikle sig til Rødder; disse Rødder søge lidt efter lidt nedad, ganske som de almin- delige Rødder, der udgaa fra Stænglens nederste Ende. Et saadant Experiment har vel ikke altid det samme Udfald, men hvad vi her have anført hænder ofte og er mange Gange blevet iagttaget. Grunden til, at de omtalte Rødder komme frem og forøge det oprindelige Antal af Plantens Rødder, synes at maatte soges i den Omstændighed, at. de andre, ældre Rødder have optaget største Delen af den i Vandet tilstedeværende Luft, eller rettere den deri indeholdte Ilt. Da nemlig Olien hindrer Tilgangen af ny Luft, tvinges Planten til at udsende nye Rødder oven for Olien, for at disse kunne fuldbringe den for Rodderne nød- vendige Respirationsproces. Det forholder sig nemlig saa, at Rodderne ikke alene optage flydende Næring-, men tillige aande. De maa derfor have Luft lige saa vel som Bladene, om end ikke i samme Mængde som disse. Beviser her- paa kunne vi hente fra mange Steder. Saaledes hænder det f. Ex. ikke sjeldent, at Rødder trænge ind i og opfylde underjordiske Render, og Grunden, om just ikke den eneste, hertil er, at de søge efter Luft. Røddernes Aandedræt, d. v. s. Op-