Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
389 HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DEKES RØDDER? 390 oprindelige Rod bliver beskadiget. Hos gamle Piletræer har man ofte Leilighed til at iagttage, at uaar Stammen er bleven mere eller mindre trøsket, udskyder der Hjælper odder fra den øverste Del af Stammen, ligesom om Træet derved for- søgte at skaffe sig- Næringstilførsel ad en ny og bedre Vei. Det paastaas fremdeles, at den i vore ferske Vande almindelige g'tile Aakande (Nu- phar luteum) hvert Aar fælder sine gamle Hjælpe- rødder og i Stedet for disse udskyder nye. deraf. I den første Vinter ere de tykko Rodder (Roerne) friske, saftige og kjødfulde; næste Efter- aar derimod, naar Blomstringen og Frøsætningen finder Sted, ere de før saa velnærede Roer blevne sammenskrumpede og ubrugelige som Foderstof. Saa godt som Alt, livad der Aaret forud fandtes af Stivelse, Sukker og Saft, er forbrugt for at muliggjøre Blomstrings- og Frøudviklings-Pro- cessen. Det er derfor, at Landmanden allerede det første Efteraar tager Roerne op af Jorden Fig 5. Mangrovetræet (Mizophora) med sine Luftrødder, som efter Hovedrodens Dod holde Stammen cppe. Roden er imidlertid noget endnu Mere end et Redskab for Plantens Fæste i Jorden, fol- dens Ernæring' og Aandedræt. Vi kjende Alle Gulerodens, Roens og flere andre Planters tykke kjødfulde Redder, i hvilke der ophobes Forraad af Sukker og Stivelse, som kunne tjene Mennesker og Dyr til Føde; men at Planterne ikke, samle disse Forraad, for at de skulle blive fortærede af Andre, turde vel være overflødigt at bemærke. Det egenlige Formaal for denne Ophobning- af Næringsstof kunne vi opdage, naar vi lade en Roemark staa urørt, saaledes.som Landmanden g’jør, naar han har til Hensigt at indhøste Frø og opbevarer de kjødfulde Rødder, som — der- som de fik Lov at staa det følgende Aar — vilde anvende netop de Stoffer, som gjøre disse Planter saa nyttige for Mennesket, til at udvikle Blomster, Frugter og Frø. Paa samme Maade medgaar hos vore almindelige Gjogeurter (Orchis) den Stivelse, som findes i deres haandfligede Knolde, til Plantens Underhold. Ikke sjeldent indeholde saadanne Knolde tillige en klar Saft, som ogsaa kan komme Mennesker til Nytte; saa- ledes er — ifølge Livingstones Beretning —- den Vædske, som i Kalahari-Ørkenen samles i lignende Planters Rødder, af uskatterligt Værd 25*