Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
389
HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DEKES RØDDER?
390
oprindelige Rod bliver beskadiget. Hos gamle
Piletræer har man ofte Leilighed til at iagttage,
at uaar Stammen er bleven mere eller mindre
trøsket, udskyder der Hjælper odder fra den øverste
Del af Stammen, ligesom om Træet derved for-
søgte at skaffe sig- Næringstilførsel ad en ny og
bedre Vei. Det paastaas fremdeles, at den i
vore ferske Vande almindelige g'tile Aakande (Nu-
phar luteum) hvert Aar fælder sine gamle Hjælpe-
rødder og i Stedet for disse udskyder nye.
deraf. I den første Vinter ere de tykko Rodder
(Roerne) friske, saftige og kjødfulde; næste Efter-
aar derimod, naar Blomstringen og Frøsætningen
finder Sted, ere de før saa velnærede Roer blevne
sammenskrumpede og ubrugelige som Foderstof.
Saa godt som Alt, livad der Aaret forud fandtes
af Stivelse, Sukker og Saft, er forbrugt for at
muliggjøre Blomstrings- og Frøudviklings-Pro-
cessen. Det er derfor, at Landmanden allerede
det første Efteraar tager Roerne op af Jorden
Fig 5. Mangrovetræet (Mizophora) med sine Luftrødder, som efter Hovedrodens Dod holde Stammen cppe.
Roden er imidlertid noget endnu Mere end
et Redskab for Plantens Fæste i Jorden, fol-
dens Ernæring' og Aandedræt. Vi kjende Alle
Gulerodens, Roens og flere andre Planters tykke
kjødfulde Redder, i hvilke der ophobes Forraad
af Sukker og Stivelse, som kunne tjene Mennesker
og Dyr til Føde; men at Planterne ikke, samle
disse Forraad, for at de skulle blive fortærede af
Andre, turde vel være overflødigt at bemærke.
Det egenlige Formaal for denne Ophobning- af
Næringsstof kunne vi opdage, naar vi lade en
Roemark staa urørt, saaledes.som Landmanden
g’jør, naar han har til Hensigt at indhøste Frø
og opbevarer de kjødfulde Rødder, som — der-
som de fik Lov at staa det følgende Aar —
vilde anvende netop de Stoffer, som gjøre disse
Planter saa nyttige for Mennesket, til at udvikle
Blomster, Frugter og Frø. Paa samme Maade
medgaar hos vore almindelige Gjogeurter (Orchis)
den Stivelse, som findes i deres haandfligede
Knolde, til Plantens Underhold. Ikke sjeldent
indeholde saadanne Knolde tillige en klar Saft,
som ogsaa kan komme Mennesker til Nytte; saa-
ledes er — ifølge Livingstones Beretning —-
den Vædske, som i Kalahari-Ørkenen samles i
lignende Planters Rødder, af uskatterligt Værd
25*