Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

391 HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER? 392 for de Buskmænd, som bebo dette øde, ufrugt- bare Land. । Hos nogle Vandplanter, som Blæreroden (Utricularia), forvandles en Del af Bladene til smaa luftfyldte Blærer, ved hvis Hjælp Planten hæves op til Vandets Overflade*); hos visse andre Vandplanter (af Slægten Jussiæa) spille Rødderne samme Rolle, idet nogle af dem omdannes til Svømmeblærer af en more eller mindre cylin- drisk Form. Foruden Roddernes hidtil omtalte Opgaver har man antaget, at de endvidere kunne tjene til at udskille fra Planterne saadanne Stoffer, som ere uden Nytte for disse, og som derfor kunde bidrage til at gjøre Jordbunden mindre passende for dem. Saaledes fortælles det temmelig almin- deligt, at det er skadeligt, naar Svingel (Festuca) og Loppefrø (Jnula pulicaria) voxe paa Hvede- marker, at den vidt omkrybende Tidsel »viser Antipathi« mod Havre lige som den stilkbladede Vortemælk (Euphorbia Peplus) og den alminde- lige Blaahat (Knautia arvensis) mod Hør eller Spergel mod Boghvede — og saaledes videre med en Mængde af vore øvrige dyrkede Planter. Paa den anden Side har man ment, at det er hensigtsmæssigt at dyrke Hvede før Bønner eller Ærter, fordi Hveden ved Hjælp af sine Rødder skulde have afsondret Stoffer, som ere gavnlige for de to andre Plantearter. Der er imidlertid ingen som helst fornuftig Grund til at tro, at Rødderne kunne afsondre Stoffer, og selv om man vilde antage, at saadanne afsondrede Stoffer længe kunde forblive i Jorden uden at undergaa nogen Forandring eller Sønderdeling, saa vilde det være ubegribeligt, at saa mange Planter kunde trives paa en og samme Mark, og at store Landstrækninger Aar efter Aar kunde være be- dækkede af sannne Planteart, uagtet der stadigt blev afsondret Stoffer, som vare skadelige for denne Plantes Sundhed; det vilde være vanskeligt at forstaa, hvorledes Skovene da kunde dannes af forskjellige Slags Træer, eller hvorledes enkelt- staaende Træer kunde i Aarhundredernes Løb trives i en Jordbund, som jo maatte være mættet af deres egne Afsondringer eller Exkrementer. Enhver Plante gjør ganske vist i Længden Jorden uskikket til at tjene som Voxested for nye Ge- nerationer af samme Art eller endog for Arter af samme Slægt, medens den samtidigt gjør Jordbunden passende for Arter af andre Plante- familier. Egen gjør saaledes Jordbunden god for Fyr og omvendt. Men det er let at paavise Grunden hertil. De Planter, som trives godt sammen eller »have Sympathi for hverandre«, ere saadanne, hvis Rødder for en væsenlig Del op- tage forskjellige Næringsstoffer, hvorimod »Anti- pathien« opstaar, naar de forskjellige Plantearter paa samme Sted behøve omtrent samme Næring, i hvilket Tilfælde den Stærkere — saaledes som det saa ofte gaar her paa Jorden i andre For- hold — undertrykker den Svagere og bemægtige? sig de Stoffer, som den behover for at trives. Sympathi og Antipathi bero saaledes ogsaa hos Planterne særlig paa, om disse behøve at kæmpe med hverandre eller ikke. Ganske blottede for Evne til at afsondre Stofler ere Rødderne imidlertid ikke. I det mindste nytter det ikke at nægte, at de kunne udøve en — om end ringe — kemisk Virkning paa visse faste Legemer, hvilket ikke vilde kunne finde Sted, dersom do ikke afsondrede Noget. Man har saaledes engang iagttaget, at Roden af en Katteurt (Nepeta Cataria) havde boret sig tværs igjennem en Ferskenkjærne og det er — for blot at nævne et enkelt Exempel af denne Natur — uomtvisteligt, at Planterødder have en, om end i ringe Grad, opløsende Indvirkning' paa Marmor. Det skulde næsten synes, at det var en eller anden Syre, men man veed intet Sikkert derom. Vi have saaledes seet, at Rødderne skaffe Planterne Næring-, at de samtidigt tjene dem som en Slags Ankere, og at de ere deres underjor- diske Aanderedskaber, fremdeles, at de hos nogle Vandplanter gjere Tjeneste som Svømmeblærer og hos adskillige Landplanter som Oplagssteder for Forraad til kommende Tider. For saa vidt kjender man deres Funktioner, men hvor langt man end er trængt ind i Kundskaben om Ro- dens Udvikling-, Bygning og- fysiologiske Betyd- ning, saa er al vor Viden derom dog- kun at betragte som en af de Nøgler, der aabne Portene til vidtstrakte og endnu kun ufuldstændigt under- søgte Omraader i Videnskabens Verden. (Frit oversat af Udg.) *) Sammenlign dog hermed, hvad der i en foregaaende Afhandling (om de insektædende Planter Sp. 18—20) er anført om disse Blærers Betydning. O. A.