Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
391
HVILKEN NYTTE HAVE PLANTERNE AF DERES RØDDER?
392
for de Buskmænd, som bebo dette øde, ufrugt-
bare Land. ।
Hos nogle Vandplanter, som Blæreroden
(Utricularia), forvandles en Del af Bladene til
smaa luftfyldte Blærer, ved hvis Hjælp Planten
hæves op til Vandets Overflade*); hos visse andre
Vandplanter (af Slægten Jussiæa) spille Rødderne
samme Rolle, idet nogle af dem omdannes til
Svømmeblærer af en more eller mindre cylin-
drisk Form.
Foruden Roddernes hidtil omtalte Opgaver
har man antaget, at de endvidere kunne tjene til
at udskille fra Planterne saadanne Stoffer, som
ere uden Nytte for disse, og som derfor kunde
bidrage til at gjøre Jordbunden mindre passende
for dem. Saaledes fortælles det temmelig almin-
deligt, at det er skadeligt, naar Svingel (Festuca)
og Loppefrø (Jnula pulicaria) voxe paa Hvede-
marker, at den vidt omkrybende Tidsel »viser
Antipathi« mod Havre lige som den stilkbladede
Vortemælk (Euphorbia Peplus) og den alminde-
lige Blaahat (Knautia arvensis) mod Hør eller
Spergel mod Boghvede — og saaledes videre
med en Mængde af vore øvrige dyrkede Planter.
Paa den anden Side har man ment, at det er
hensigtsmæssigt at dyrke Hvede før Bønner eller
Ærter, fordi Hveden ved Hjælp af sine Rødder
skulde have afsondret Stoffer, som ere gavnlige
for de to andre Plantearter. Der er imidlertid
ingen som helst fornuftig Grund til at tro, at
Rødderne kunne afsondre Stoffer, og selv om
man vilde antage, at saadanne afsondrede Stoffer
længe kunde forblive i Jorden uden at undergaa
nogen Forandring eller Sønderdeling, saa vilde
det være ubegribeligt, at saa mange Planter
kunde trives paa en og samme Mark, og at store
Landstrækninger Aar efter Aar kunde være be-
dækkede af sannne Planteart, uagtet der stadigt
blev afsondret Stoffer, som vare skadelige for
denne Plantes Sundhed; det vilde være vanskeligt
at forstaa, hvorledes Skovene da kunde dannes
af forskjellige Slags Træer, eller hvorledes enkelt-
staaende Træer kunde i Aarhundredernes Løb
trives i en Jordbund, som jo maatte være mættet
af deres egne Afsondringer eller Exkrementer.
Enhver Plante gjør ganske vist i Længden Jorden
uskikket til at tjene som Voxested for nye Ge-
nerationer af samme Art eller endog for Arter
af samme Slægt, medens den samtidigt gjør
Jordbunden passende for Arter af andre Plante-
familier. Egen gjør saaledes Jordbunden god for
Fyr og omvendt. Men det er let at paavise
Grunden hertil. De Planter, som trives godt
sammen eller »have Sympathi for hverandre«, ere
saadanne, hvis Rødder for en væsenlig Del op-
tage forskjellige Næringsstoffer, hvorimod »Anti-
pathien« opstaar, naar de forskjellige Plantearter
paa samme Sted behøve omtrent samme Næring,
i hvilket Tilfælde den Stærkere — saaledes som
det saa ofte gaar her paa Jorden i andre For-
hold — undertrykker den Svagere og bemægtige?
sig de Stoffer, som den behover for at trives.
Sympathi og Antipathi bero saaledes ogsaa hos
Planterne særlig paa, om disse behøve at kæmpe
med hverandre eller ikke.
Ganske blottede for Evne til at afsondre
Stofler ere Rødderne imidlertid ikke. I det mindste
nytter det ikke at nægte, at de kunne udøve en
— om end ringe — kemisk Virkning paa visse
faste Legemer, hvilket ikke vilde kunne finde
Sted, dersom do ikke afsondrede Noget. Man
har saaledes engang iagttaget, at Roden af en
Katteurt (Nepeta Cataria) havde boret sig tværs
igjennem en Ferskenkjærne og det er — for blot
at nævne et enkelt Exempel af denne Natur —
uomtvisteligt, at Planterødder have en, om end i
ringe Grad, opløsende Indvirkning' paa Marmor.
Det skulde næsten synes, at det var en eller
anden Syre, men man veed intet Sikkert derom.
Vi have saaledes seet, at Rødderne skaffe
Planterne Næring-, at de samtidigt tjene dem som
en Slags Ankere, og at de ere deres underjor-
diske Aanderedskaber, fremdeles, at de hos nogle
Vandplanter gjere Tjeneste som Svømmeblærer
og hos adskillige Landplanter som Oplagssteder
for Forraad til kommende Tider. For saa vidt
kjender man deres Funktioner, men hvor langt
man end er trængt ind i Kundskaben om Ro-
dens Udvikling-, Bygning og- fysiologiske Betyd-
ning, saa er al vor Viden derom dog- kun at
betragte som en af de Nøgler, der aabne Portene
til vidtstrakte og endnu kun ufuldstændigt under-
søgte Omraader i Videnskabens Verden.
(Frit oversat af Udg.)
*) Sammenlign dog hermed, hvad der i en foregaaende Afhandling (om de insektædende Planter Sp. 18—20)
er anført om disse Blærers Betydning. O. A.