Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

411 VASKESVAMPEN. 412 Blandt Middelhavssvampene skjelner man mellem »Lo vantiner-S vamp o«, «Zimocca- Svampe« og »Heste-Svampe«; (le forsto af disse sorteres af Kjobmændene i følgende Grupper: 1) »Skaalsvampe« eller »Cham- pignon-Svampe«. Disse ere, saaledes som Navnet angiver, skaalformige og have i Regelen en tynd Stilk; deres Fibre ere af overordenlig Finhed, Blodhed og- Elasticitet. Uagtet do sjel- dent opnaa nogen botydelig Størrelse, ere de dog meget efterspurgte og' holdes liøiest i Pris. 2) Dames vampe af alle Størrelser; de ere af meget forskjellig' Form, men ofte runde, Had- trykte eller svagt skaalformede; deres Fibre ere grovere end de foregaaend.es. 3) Toilet-Bade- svampe; de store Åabninger ere ordnede saa- ledes, at Svampen i Udseende minder noget om en Bikage. De ere ofte meget storo og have hyppigt Form som en noget fladtrykt ellor uregelmæssig Kugle. Deres Fibre ere tykko'og elastiske, og da de paa Grund af deres mange større og’ mindre Hulheder med stor Hurtighed indsuge Vand, egne de sig' særligt til Bade- svampe. 4) Smaa Le vantiner-Svampe, der fortrinsvis anvendes som Øiensvampe eller til andet lignende Brug. »Zimocca-Svampene« ere i Regelen af grovere Struktur end Levantiner-Svampene og variere meget saavel hvad Form og Størrelse som hvad Elasticitet angaar. De ere hyppigst af mørkere, brun Farve. Efter Størrelsen ad- skilles do i »Badesvampe«, »Vindues- Svampe« og Tavlesvampe«. Hestesvani- pene ere af en los Struktur, i Almindelighed noget flade og ofte af en meget betydelig Størrelse. Man skjelner blandt disse mellem »Herre- B ailesvampe«, »Fabrik-S vampe«, og »al- mindelige Heste s vampe«. De vestindiske Svampe eller »Bahama- Svampene« deles i 1) lyse, almindelige Bahama-Svampe med hvide eller gule Fibre, 2) Fløiels-Svampe med brune og biode Fibre, 3) Handskes vampe med biode og' fine Fibre. 4) Sandrev-Svampe, i Regelen smukt for- mede og med tynde og- bløde Fibre. Den forste og do to sidste Sorter ere anseete for de bedste, men sædvanligvis have alle Bahama-Svampene baade grovere, skjørero og stivere Fibre end Levantiner-Svampene. Det bor her endnu til- foies, at dot vestindiske Svampefiskeri i do senere Aar har antaget større og- større Dimensioner, og at Forbruget er tiltaget efter en forøge Maalestok, alt eftersom Svampene ere stegne i Pris paa Grund af deres mangfoldige Anvendelse. De allerfineste Middelhavs-Svampe ere, om end ikke ganske, saa dog- forholdsvis frie for Sand og andre fremmede Partikler. Nogle af Bahama-Svampene kjendes paa, at der i deres Indre findes indleiret forskjellige Havkonchylier og Brudstykker af Koraller. Disse simplere Sorter tabe omtrent 70 Procent af deres oprin- delige Vægt, naar de beroves deres Slimmasse. Et andet ejendommeligt Forhold, der fortjener at anføres, er, at naar Nordenvinden blæser over Middelhavet, indsuge de til Soltørring' henlagte Svampe saa megen Fugtighed af Luften, at de forøges mod en Tiendedel af deres Vægt. Heraf benytte de græske Kjøbmænd sig ofte paa en mindre redelig' Maade ved Afsætningen. Foruden Vaskesvampene forekommer der et stort Antal andre Svampe, som man dog- kun undtagelsesvis træffer i det daglige Liv, men som man maa soge i Museerne. Vi ville ikke her gaa ind paa en nærmere Omtale af dem, mon kun bemærke, at nog'le af dom indeholde Kalk, andre en kiselag’tig Substants og atter andre, ligesom Vadskesvampene, et hornagtigt Væv. Disse Forskjelligheder i Svampenes Skelet- bygning- danne Grundlaget for disse Organismers systematiske Inddeling- i Kalksvampe, Kiselsvampe, Hornsvampe o. s. v. Zoologerne ere dog endnu langt fra enige med Hensyn til Grupperingen af disse ganske vist lavt staaende, men ikke desto mindre overordenligt interessante Dyreformer. (Frit oversat og bearbeidet af Udg.)