Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
417
ET STYKKE STENKUL.
418
kul, er den, at Tørven som Følge af sin lose
Beskaffenhed indeholder forholdsvis mindre Kul-
stof, flere Askebostanddele og en betydeligt større
Mængde Vand. Naar Tørvemassen underkastes
et meget stærkt Tryk, saa at Vandet uddrives
af den, bliver den tæt og stenhaard, og den kan
da betragtes som kunstigt Stenkul, fra hvilket
den dog skiller sig bl. A. ved sin Mangel paa
bituminøse Stoffer.
Det fremgaar heraf, at Stenkul og Torv
have meget tilfælles med hinanden; Alt, hvad der
forklarer det ene af disse Stoffers Tilblivelses-
maade, kaster ogsaa Lys over det andets Oprin-
delse. Heldigvis have vi ingen Vanskelighed ved
at forklare os, hvorledes Tørven er bleven dan-
net. Den viser sig nemlig tydeligt at være sam-
mensat af Levninger af forskj ellige Planter og
fortrinsvis af saadanne, som trives i fugtig Jord-
bund. Her i Landet er Tørvemassen ofte for
en stor Del dannet af Hvidmosser {Sphagnum).
som have den mærkelige Eiendommelighed, at
medens de stadigt voxe opad og skyde nye Skud,
dor den nedre Del af Stængelen efterhaanden
bort. Paa denne Maade danner dette Mos en
tæt, sammenfiltret Masse, som gjennemtrænges af
Vand og raadner eller visner forneden, medens den
friske og bestandigt voxende Top tiltager i Høide.
Ved Siden af Hvidmosserne kan man i Tørven
ofte gjenkjende Blade og Stængler af Stargræs
(Careæ) og andre Sumpplanter, og ofte træffer
man, ikke sjeldent i mange Fods Dybde, Træ-
stammer og Grene, ja endog opret staaende Træ-
stubbe. Dette Forhold lader sig dog- let forklare,
idet mangfoldige Tørvemoser bevisligt have dan-
net sig paa Steder, hvor der har staaet Skov.
Naar Træerne ere styrtede omkuld, hvad enten
(let nu har været paa Grund af Alder eller ved
Stormens Indflydelse, have de spærret Vandets
Afløb, hvorved der efterhaanden er opstaaet et
Morads. Herved er Hvidmossernes Yppighed og
Væxt tiltaget, og flere og flere vandelskende
Planter have indfundet sig, saa at der lidt efter
lidt har dannet sig en Tørvemose, i hvilken de
omstyrtede Træer ere bievne begravede.*)
Der er al Grund til at formode, at Sten-
kullet er opstaaet paa en lignende Maade, ja vi
tage end ikke i Betænkning at sige, at Formod-
ningen efterhaanden er bleven til Vished. For-
inden vi gaa videre i vor Undersøgelse, skulle
vi dog i al Korthed omtale to Stenarter, af hvilke
den ene i de fleste Henseender frembyder stor
Lighed med almindeligt Stenkul, hvorimod den
anden, livad det Ydre angaar, er meget afvigende
derfra. For at faa denne sidste at see i dens
oprindelige Leie, ville vi begive os til en lille,
lavt liggende og af tæt Skov bevoxet Pynt, den
saa kaldte »Kettle Point«, ved den sydlige Bred
af den store Huron-Sø i Nordamerika. Lange,
sorte Klippekjæder strække sig ud i Søen, og
naar vi med Hammeren slaa paa Stenmassen, af
hvilken de bestaa, mærke vi strax, at vi her
have at gjøre med en af disse bløde, leragtige
Stenarter, som let lade sig kløve i tynde Lag,
og som af Geologerne benævnes »Skifer«. Dette
kan da vel ikke være Stenkul? Nei, det er det
ganske vist ikke, men man kan let overtyde sig
om, at denne Skifer har en af Stenkullets Egen-
skaber; thi den brænder med Lethed og med en
klar Flamme. En nærmere Undersøgelse vil
fremdeles vise, at den ogsaa i andre Henseen-
der adskiller sig fra sædvanlig Skifer; Lagenes
Flader ere nemlig bedækkede med smaa, runde,
brune Pletter, mindre end et Knappenaalshoved,
men dog fuldkomment synlige for det blotte Oie.
For at komme paa det Rene med disse Pletters
Natur maa vi tage en Flise af Skiferen og slibe
den saa tynd, at Lyset kan skinne igjennem den
og vi kunne undersøge den ved Hjælp af Mi-
kroskopet. Vi finde da, at enhver af de smaa
Pletter (Fig. 1) er en ganske lille Blære, som
enten er tom eller fyldt med ganske smaa Korn.
Fig. 1. En tyndt sleben Plade af Skifer fra Keltle-
Point, visende de smaa deri indleirede Spore-
gjemmer. (Forstørret.)
Hvad ere nu disse smaa Blærer? Botanikeren
siger os strax, at det simpelthen er Frugter, som
indeslutte Frø af Planter, der have Lighed med
vore nulevende »Ulvefødder« (Lycopodiwm).
Disse Frugter eller — for at bruge den viden-
*) At den oven for skildrede Tilblivelsesmaade dog langtfra gjælder for alle Tørvemoser, er en bekjendt
Sag, og at end ikke alle saa kaldte Skovmoser ere dannede paa denne Maade, er lige saa sikkert.
O. A.
27