Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

417 ET STYKKE STENKUL. 418 kul, er den, at Tørven som Følge af sin lose Beskaffenhed indeholder forholdsvis mindre Kul- stof, flere Askebostanddele og en betydeligt større Mængde Vand. Naar Tørvemassen underkastes et meget stærkt Tryk, saa at Vandet uddrives af den, bliver den tæt og stenhaard, og den kan da betragtes som kunstigt Stenkul, fra hvilket den dog skiller sig bl. A. ved sin Mangel paa bituminøse Stoffer. Det fremgaar heraf, at Stenkul og Torv have meget tilfælles med hinanden; Alt, hvad der forklarer det ene af disse Stoffers Tilblivelses- maade, kaster ogsaa Lys over det andets Oprin- delse. Heldigvis have vi ingen Vanskelighed ved at forklare os, hvorledes Tørven er bleven dan- net. Den viser sig nemlig tydeligt at være sam- mensat af Levninger af forskj ellige Planter og fortrinsvis af saadanne, som trives i fugtig Jord- bund. Her i Landet er Tørvemassen ofte for en stor Del dannet af Hvidmosser {Sphagnum). som have den mærkelige Eiendommelighed, at medens de stadigt voxe opad og skyde nye Skud, dor den nedre Del af Stængelen efterhaanden bort. Paa denne Maade danner dette Mos en tæt, sammenfiltret Masse, som gjennemtrænges af Vand og raadner eller visner forneden, medens den friske og bestandigt voxende Top tiltager i Høide. Ved Siden af Hvidmosserne kan man i Tørven ofte gjenkjende Blade og Stængler af Stargræs (Careæ) og andre Sumpplanter, og ofte træffer man, ikke sjeldent i mange Fods Dybde, Træ- stammer og Grene, ja endog opret staaende Træ- stubbe. Dette Forhold lader sig dog- let forklare, idet mangfoldige Tørvemoser bevisligt have dan- net sig paa Steder, hvor der har staaet Skov. Naar Træerne ere styrtede omkuld, hvad enten (let nu har været paa Grund af Alder eller ved Stormens Indflydelse, have de spærret Vandets Afløb, hvorved der efterhaanden er opstaaet et Morads. Herved er Hvidmossernes Yppighed og Væxt tiltaget, og flere og flere vandelskende Planter have indfundet sig, saa at der lidt efter lidt har dannet sig en Tørvemose, i hvilken de omstyrtede Træer ere bievne begravede.*) Der er al Grund til at formode, at Sten- kullet er opstaaet paa en lignende Maade, ja vi tage end ikke i Betænkning at sige, at Formod- ningen efterhaanden er bleven til Vished. For- inden vi gaa videre i vor Undersøgelse, skulle vi dog i al Korthed omtale to Stenarter, af hvilke den ene i de fleste Henseender frembyder stor Lighed med almindeligt Stenkul, hvorimod den anden, livad det Ydre angaar, er meget afvigende derfra. For at faa denne sidste at see i dens oprindelige Leie, ville vi begive os til en lille, lavt liggende og af tæt Skov bevoxet Pynt, den saa kaldte »Kettle Point«, ved den sydlige Bred af den store Huron-Sø i Nordamerika. Lange, sorte Klippekjæder strække sig ud i Søen, og naar vi med Hammeren slaa paa Stenmassen, af hvilken de bestaa, mærke vi strax, at vi her have at gjøre med en af disse bløde, leragtige Stenarter, som let lade sig kløve i tynde Lag, og som af Geologerne benævnes »Skifer«. Dette kan da vel ikke være Stenkul? Nei, det er det ganske vist ikke, men man kan let overtyde sig om, at denne Skifer har en af Stenkullets Egen- skaber; thi den brænder med Lethed og med en klar Flamme. En nærmere Undersøgelse vil fremdeles vise, at den ogsaa i andre Henseen- der adskiller sig fra sædvanlig Skifer; Lagenes Flader ere nemlig bedækkede med smaa, runde, brune Pletter, mindre end et Knappenaalshoved, men dog fuldkomment synlige for det blotte Oie. For at komme paa det Rene med disse Pletters Natur maa vi tage en Flise af Skiferen og slibe den saa tynd, at Lyset kan skinne igjennem den og vi kunne undersøge den ved Hjælp af Mi- kroskopet. Vi finde da, at enhver af de smaa Pletter (Fig. 1) er en ganske lille Blære, som enten er tom eller fyldt med ganske smaa Korn. Fig. 1. En tyndt sleben Plade af Skifer fra Keltle- Point, visende de smaa deri indleirede Spore- gjemmer. (Forstørret.) Hvad ere nu disse smaa Blærer? Botanikeren siger os strax, at det simpelthen er Frugter, som indeslutte Frø af Planter, der have Lighed med vore nulevende »Ulvefødder« (Lycopodiwm). Disse Frugter eller — for at bruge den viden- *) At den oven for skildrede Tilblivelsesmaade dog langtfra gjælder for alle Tørvemoser, er en bekjendt Sag, og at end ikke alle saa kaldte Skovmoser ere dannede paa denne Maade, er lige saa sikkert. O. A. 27