Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

477 EN KODRTVER. 4-78 Fig-g. 3 og 7). Endvidere finde vi, at disse Traade sædvanligvis ere smalle, trinde, underti- den dog niere flade og i saa Fald meget min- dende om Kronbladene (see Fig. 10, Aakanden). Fremdeles bemærke vi, at om end de fleste Stov- traade ligne Primulaens deri, at de ere indbyr- des frie, gives der dog1 Planter, f. Ex. Kornblom- sten, Stokrosen, Ærterne og Katosten, hvor de enten alle eller dog for største Delen ere sain- menvoxede, hvad enten dette er Tilfældet med deres Knopper eller Traade, saa. at de danne et Rør eller flere Knipper. Støvdrageren bestaar altsaa af Traad og Knap. Da hin stundom ganske kan mangle, kan man allerede deraf drage den Slutning, at Knappen maa være den vigtigste Del, hvorfor denne kræver særlig Opmærksomhed. Undersøge vi den nøiere, finde vi snart, at den hos Kodri- veren saa vel som hos de fleste andre Planter, bestaar af tvende Halvdele eller »Rum«, der for- enes og paa samme Tid adskilles ved det af et fint Cellevæv dannede, saa kaldte »Knapbaand«. Dette kan let iagttages med ubevæbnet Oie; navnlig ere Græsserne meget skikkede til at vise det, eftersom Knapbaandet her ikke naaer helt ud til Støvknappens Ender, hvorfor disse ere mere eller mindre tydeligt tvekløvede. For Resten kan selv en temmelig overfladisk Betragtning af for- skjellige Planters Støvknapper snart overbevise os om, at der ogsaa i dette Forhold hersker en broget Formmangfoldighed, og at Farven og Stør- relsen ere meget forskjellige. Hvor forskjellige Støvknapperne end ere i mange Punkter, vise de dog i visse Henseender en mærkelig Overensstemmelse. Forbigaa vi nogle faa Undtagelsestilfælde, finde vi saaledes, at de tidligere ellersenere »springe op« o: revne og lade et i dem indesluttet, fint Pulver, Stø- vet, komme til Syne. Dette Støv, hvis store Vigtighed og Betydning vi fremhæve, dannes alt- saa inden i Støvknappen og paa omtrent én og samme Maade hos de fleste blomstrende Planter. Der turde derfor være gyldig Grund til at for- søge paa ved Mikroskopets Hjælp at lære en endnu ikke udsprungen Støvknaps indre Bygning at kjende. Skjære vi til den Ende Støvknappen igjen- nem paa tværs og lægge den saaledes udskaarne, yderst tynde Skive paa sædvanlig Maade under Mikroskopet, faa vi et Billede at see, som sva- rer til det i Fig. 4, A aftegnede, naar vi blot erindre, at der paa vor Tegning kun findes en Fjerdedel af et sligt Snit afbildet. Som vi strax see, bestaar det Hele af fine Celler, i hvor vel disse ere af forskjellig Form og Udseende. 1 Midten ligger en Samling uf saadanne, som ved det gjensidige Tryk mod hverandre ere bievne noget kantede, og hvoraf hver indeholder to til fire runde Legemer, andre Celler, nemlig de se- nere Støvkorn. Disse Celler, som Støvkornene frembringe, omsluttes paa alle Sider af et sæk- formigt Cellelag, som er sammensat af mere tykvæggede, men løsere med hverandre forbundne Fig. 4. A, Tværsnit af en Fjerdedel af en ung Støvknap. B, Overhud og Mellemlag af en ældre Stovknap. Celler af gulagtig Farve. Udenfor denne Sæk ligger der flere eller færre Lag af andre, tynd- væggede Celler; i det alleryderste Lag gjenkjende vi uden Vanskelighed en Overhud. Saaledes kunne vi da i Støvknappen skjelne mellem føl- gende Dele: 1) Yderlaget eller Overhuden (Fig1. 4, ep), 2) Mellemlaget (ej), 3) Inderlaget (/»), som sækformigt omslutter 4) de støvkorndan- nende Celler (a), der med den videnskabelige Betegnelse kaldes »Pollenmodercellerne« efter det latinske Navn paa Støvkorn, Pollen. Saaledes er Forholdet dog kun hos den unge Støvknap. Det tredie af de nys nævnte Lag, Inderlaget, er nemlig kun af kort Varighed: det opløses og forsvinder, idet det derved muligvis tjener de unge Støvkorn til Næring. Snart un- dergaar ogsaa Mellemlaget en væsenlig Foran- dring; hos en ældre Støvknap finder man nem- lig, at Cellerne lige under Overhuden have an- taget et eiendomnieligt Udseende ved nætformede Afleiringer paa Væggens Inderside (Fig. 4, B). Herved komme de rimeligvis til at spille cn vig- tig Rolle ved Støvknappens endelige Bristning og det færdigt dannede Støvs Udtømmelse. Vandre vi over en Eng, hvor Græsset staar i fuld Blomstring-, ville vi finde vore Sko over- pudrede med et fint., gulagtigt Støv, der ved nær- mere Undersøgelse visor sig ikke at være Andet end Græssets Pollen. Ryste vi cn blomstrende