Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
479
EN KODRIVER.
480
Hasselbusk, Ene- eller Birketræ, hvirvler det
samme fine Pulver op fra disses Blomster; naar
Rugen »dræer«, seer man ofte Kornmarkerne
vidt og bredt indhyllede i Røg og Støv, og og-
saa der er det Støvkornmasser, som ere Aar-
sag til dette eiendommelige Fænomen. Skulde
det ikke være Umagen værdt at betragte dette
mærkelige Støv lidt nøiere?
I dette (herned tage vi en lille Smule deraf,
ligegyldigt af hvilken Plante, røre det ud i en
Draabe Vand paa en Glasskive og betragte det
dernæst under Mikroskopet. Vi finde da, at det,
bestaar af en Mængde adskilte Korn, hvert dan-
net af én Celle. Denne bestaar af en slimet,
fint grynet Masso {Protoplasma), som indesluttes
af en tynd Hinde. I Virkeligheden er denne
delt i tvende Lag, i hvor vel en uøvet Under-
søger kan have vanskeligt ved at see dette. Det
inderste Lag er aldeles glat, helt farveløst og ela-
stisk, medens det yderste er mere fast, sprødt,
sædvanligvis gjennemboret af Huller eller Spal-
ter, ordnede paa bestemt Maade, og ofte forsy-
net udvendigt med Pigge, Vorter, Lister eller an-
dre Forliøininger, som i Forening- med den ikke
sjeldent smukt gule eller røde, sjeldnere derimod
blaagrønne eller violette Farve give Støvkornene
et smukt Udseende under Mikroskopet. Hos
hver Art ere disse Smaakorn af bestemt Form,
men hos lorskjollige Planter ofte indbyrdes saa
ulige, at man hyppigt kan kjende, af hvilken
Art et givet Pollenkorn er taget, naar man har
tilstrækkelig Detailkundskab heri. I de fleste
Tilfælde ere de kugleformige eller aflange, un-
dertiden noget sammentrykte, men Undtagelser
herfra ere talrige nok. Hos Cikorien ere de
mangekantede, hos en udenlandsk Slægt, Basella,
terningformige, hos den i Haver og Vinduer un-
dertiden dyrkede Tradescantia cylindriske; hos
Stokrosen ere de besatte med talrige, spidse
Pigge, saa at hvert Korn faar nogen Lig-hed
med et Søpindsvin i formindsket Størrelse o. s.
fr. Yderst mærkeligt er Støvet hos den i Havet
ved vore Kyster saa almindeligt forekommende
Bændeltang (Zostera), eftersom det her har Form
at lange, tynde, haarformige Traade. Støvkor-
nenes Størrelse kan ogsaa variere en hel Del,
men er dog hos hver Art temmelig bestemt og
uforanderlig1. Maaskee træffe vi de største hos
Stokrosen og nogle af dens nærmeste Frænder,
f. Ex. Lavatera', ogsaa Bananen og Crocus have
meget store Støvkorn; særdeles smaa ere de
derimod hos Forglemmigei og det indiske Figen-
træ {Ficus elastica), som ofte sees dyrket hos os
som en smuk Bladplantø undor det urigtig-©
Navn »Gummitræ«. Selv meget nær beslægtede
Arter kunne ofte frembyde kjendelige Forskjel-
ligheder i Henseende til Støv-kornenes Størrelse.
Støvkornene ere hyppigst indbyrdes usammenhæn-
gende, men ogsaa herfra gives der enkelte Und-
tagelser. Hos nogle
Planter, f. Ex. vore
Lyngarter, hænge de
altid sammen fire og fire;
paa samme Maade gaar
det med andre Fami-
Fig. 5. Forskiellige Planters
Stovkorn, forstorrode. 1, Kodri-
ver; 2, Aurikel; 3, Anemone; 4,
Sværdlilje; 5, Clematis; 6, Tuli-
pan; 7, Tjorn; 8, Smørblomst;
9, Stokrose; 10, Passionsblomst.
— Af de fleste ere Støvkornene
sete fra flere Sider.
lier; Kornene kunne
være forenede i Grup-
per eller Pakker paa
8, 12, 16, 32 eller 36.
Mimosernes store Fa-
milie giver os Exem-
pler paa alle disse For-
hold, lige fra indbyrdes
frie Støvkorn indtil
Grupper paa 36. Hos
flere Slægter af den i
saa mange Henseender
meget mærkelige Gjøgeurtfamilie er alt det i
ét Støvknaprum værende Pollen forenet til én,
kølleformig, stilket Masse af et eiendommeligt
voxagtigt Ydre (see Fig. 6). — Støvets Farve
er i Almindelighed, som hos Kodriveren, gul el-
ler med et svagt brunt Anstrøg, men ogsaa her-
fra findes Undtagelser. Der gives Planter, som
have et hvidt, blaaligt, mørkebrunt, rødt eller
anderledes farvet Støv; grønne Stovkorn, af samme
Farve som Bladene, findes derimod ikke. Inden-
for Lilieslægten forekommer det usædvanlige
Forhold, at forskjellige Arter have Stev af for-
skjellig Earve.
At dette Stev med sine bestemte, ofte saa
smukke Former og sin konstante Forekomst lios
alle Planter med Undtagelse af Bregner, Mosser,
Svampe og andre lavere (blomsterløse) Planter,
ikke frembringes udon Hensigt, kan man let be-
gribe. Aftage vi af en voxende Kodriver eller
hvilken som helst anden Plante alle Støvknap-
perne, førend de ere udsprungne, og omgive vi
dernæst Blomsten med et Stykke fint Flor, eller
hindre vi, kort sagt, paa en eller anden Maade
Støvet fra andre Blomster af samme Slags i at
komme hen til den, hvormed vi experinientere,
dannes der efter Blomstringen intet (eller i alt
laid intet spiredygtigt) Frø. Dette og andre
lignende Forsøg have givet os fuld Vished om,
at Støvveien (eller rettere sagt dens nederste
Del) ikke kan udvikle sig til Frugt med fuldt
udviklede Frø, naar Støvet ikke under Blomstrin-
gen kommer hen paa Støvveiens øverste Del,
Arret. Da endvidere Støvveien, som jo senere
bliver til Frugten med dens Frø, der skulle lade
nye Planter fremspire af sig-, vel maa ansees for