Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

Forfatter: JONAS COLLIN

År: 1882

Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 1268

UDK: 19, 5 (04)

MED 545 AFBILDNINGER

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 652 Forrige Næste
479 EN KODRIVER. 480 Hasselbusk, Ene- eller Birketræ, hvirvler det samme fine Pulver op fra disses Blomster; naar Rugen »dræer«, seer man ofte Kornmarkerne vidt og bredt indhyllede i Røg og Støv, og og- saa der er det Støvkornmasser, som ere Aar- sag til dette eiendommelige Fænomen. Skulde det ikke være Umagen værdt at betragte dette mærkelige Støv lidt nøiere? I dette (herned tage vi en lille Smule deraf, ligegyldigt af hvilken Plante, røre det ud i en Draabe Vand paa en Glasskive og betragte det dernæst under Mikroskopet. Vi finde da, at det, bestaar af en Mængde adskilte Korn, hvert dan- net af én Celle. Denne bestaar af en slimet, fint grynet Masso {Protoplasma), som indesluttes af en tynd Hinde. I Virkeligheden er denne delt i tvende Lag, i hvor vel en uøvet Under- søger kan have vanskeligt ved at see dette. Det inderste Lag er aldeles glat, helt farveløst og ela- stisk, medens det yderste er mere fast, sprødt, sædvanligvis gjennemboret af Huller eller Spal- ter, ordnede paa bestemt Maade, og ofte forsy- net udvendigt med Pigge, Vorter, Lister eller an- dre Forliøininger, som i Forening- med den ikke sjeldent smukt gule eller røde, sjeldnere derimod blaagrønne eller violette Farve give Støvkornene et smukt Udseende under Mikroskopet. Hos hver Art ere disse Smaakorn af bestemt Form, men hos lorskjollige Planter ofte indbyrdes saa ulige, at man hyppigt kan kjende, af hvilken Art et givet Pollenkorn er taget, naar man har tilstrækkelig Detailkundskab heri. I de fleste Tilfælde ere de kugleformige eller aflange, un- dertiden noget sammentrykte, men Undtagelser herfra ere talrige nok. Hos Cikorien ere de mangekantede, hos en udenlandsk Slægt, Basella, terningformige, hos den i Haver og Vinduer un- dertiden dyrkede Tradescantia cylindriske; hos Stokrosen ere de besatte med talrige, spidse Pigge, saa at hvert Korn faar nogen Lig-hed med et Søpindsvin i formindsket Størrelse o. s. fr. Yderst mærkeligt er Støvet hos den i Havet ved vore Kyster saa almindeligt forekommende Bændeltang (Zostera), eftersom det her har Form at lange, tynde, haarformige Traade. Støvkor- nenes Størrelse kan ogsaa variere en hel Del, men er dog hos hver Art temmelig bestemt og uforanderlig1. Maaskee træffe vi de største hos Stokrosen og nogle af dens nærmeste Frænder, f. Ex. Lavatera', ogsaa Bananen og Crocus have meget store Støvkorn; særdeles smaa ere de derimod hos Forglemmigei og det indiske Figen- træ {Ficus elastica), som ofte sees dyrket hos os som en smuk Bladplantø undor det urigtig-© Navn »Gummitræ«. Selv meget nær beslægtede Arter kunne ofte frembyde kjendelige Forskjel- ligheder i Henseende til Støv-kornenes Størrelse. Støvkornene ere hyppigst indbyrdes usammenhæn- gende, men ogsaa herfra gives der enkelte Und- tagelser. Hos nogle Planter, f. Ex. vore Lyngarter, hænge de altid sammen fire og fire; paa samme Maade gaar det med andre Fami- Fig. 5. Forskiellige Planters Stovkorn, forstorrode. 1, Kodri- ver; 2, Aurikel; 3, Anemone; 4, Sværdlilje; 5, Clematis; 6, Tuli- pan; 7, Tjorn; 8, Smørblomst; 9, Stokrose; 10, Passionsblomst. — Af de fleste ere Støvkornene sete fra flere Sider. lier; Kornene kunne være forenede i Grup- per eller Pakker paa 8, 12, 16, 32 eller 36. Mimosernes store Fa- milie giver os Exem- pler paa alle disse For- hold, lige fra indbyrdes frie Støvkorn indtil Grupper paa 36. Hos flere Slægter af den i saa mange Henseender meget mærkelige Gjøgeurtfamilie er alt det i ét Støvknaprum værende Pollen forenet til én, kølleformig, stilket Masse af et eiendommeligt voxagtigt Ydre (see Fig. 6). — Støvets Farve er i Almindelighed, som hos Kodriveren, gul el- ler med et svagt brunt Anstrøg, men ogsaa her- fra findes Undtagelser. Der gives Planter, som have et hvidt, blaaligt, mørkebrunt, rødt eller anderledes farvet Støv; grønne Stovkorn, af samme Farve som Bladene, findes derimod ikke. Inden- for Lilieslægten forekommer det usædvanlige Forhold, at forskjellige Arter have Stev af for- skjellig Earve. At dette Stev med sine bestemte, ofte saa smukke Former og sin konstante Forekomst lios alle Planter med Undtagelse af Bregner, Mosser, Svampe og andre lavere (blomsterløse) Planter, ikke frembringes udon Hensigt, kan man let be- gribe. Aftage vi af en voxende Kodriver eller hvilken som helst anden Plante alle Støvknap- perne, førend de ere udsprungne, og omgive vi dernæst Blomsten med et Stykke fint Flor, eller hindre vi, kort sagt, paa en eller anden Maade Støvet fra andre Blomster af samme Slags i at komme hen til den, hvormed vi experinientere, dannes der efter Blomstringen intet (eller i alt laid intet spiredygtigt) Frø. Dette og andre lignende Forsøg have givet os fuld Vished om, at Støvveien (eller rettere sagt dens nederste Del) ikke kan udvikle sig til Frugt med fuldt udviklede Frø, naar Støvet ikke under Blomstrin- gen kommer hen paa Støvveiens øverste Del, Arret. Da endvidere Støvveien, som jo senere bliver til Frugten med dens Frø, der skulle lade nye Planter fremspire af sig-, vel maa ansees for