Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

481 EN KODRIVER. 482 Fig. 6. Kolleformede Stov- masser af en Orchis Repræsentant for Hunkjønnet i Blomsten, ligger det nær for Haanden at ansee Støvdragerne for Hannerne, hvilket Botanikeren ogsaa gjør. Blom- ster, i hvilke der kun findes Støvdragere, men ingen Støvveie, kaldes der- for netop Hanblomster; de, som kun besidde Støv- veie, betegnes som Hun- blomster, og de, der, lige- som Kodriveren og over- hovedet de fleste Planter, have begge Slags Organer inden i sig1, have Navn af »tvekjønnede«. Den nys omtalte Egen- skab hos Støvkornene, saa at sige at kunne formaa Støvveien til at udvikle sig til frøbærende Frugt, frem- træder ikke blot strax efter Udtømmelsen af Knapperne, men deres Livskraft kan vedligeholde sig, — i det mindste hos mange Planter, — i Uger eller Maaneder, maaskee endog aarevis. Findes der et Sted, f. Ex. i en botanisk Have, en Planteart, hvoraf der kun fore- kommer et Hunexemplar, kan man med Posten faa. tilsendt Støvkorn fra andre, ofte langt bort- fjernede Steder og derved iværksætte en Frø- dannelse, som ellers visselig vilde være udeble- ven. Saaledes har f. Ex. Daddelpalmen »én- kjønnede« Blomster; det ene Træ frembringer kun Han-, det andet kun Hunblomster. Fra Arilds Tid har man i Ægypten kun dyrket Hun- træerne, men for at faa nogen Daddelhøst, hen- ter man de vilde Hanbi omsterstande og hænger dem op i Huntræernes Kroner. I 1798, da Franskmændene besatte Ægypten, bleve Indbyg- gerne hindrede i at hente deres Hanblomster, og Følgen blev, hvad man paa\Forhaand kan ind- see, at hele Daddelhøsten fuldstændigt slog feil. Det er tillige let fatteligt, at saa støvlette Smaa- legemer som Pollenkornene af Vinden let maa. kunne fores anseelige Strækninger omkring-; den om Foraaret eller Forsommeren ikke ualmindelige, saa kaldte »Svovlregn« kan tjene til Bevis herpaa, thi »Svovlet«, der efter en Plaskregn flyder paa Vandets Overflade, er intet Andet end »Støv«, navnlig af Gran og Fyr, hvilket man ved et Blik i Mikroskopet hurtigt kan overbevise sig om. Naaletræerne i Almindelighed afvige nem- lig fra alle andre Planter her i Landet derved, at der inden i Støvkornene findes indesluttet to til tre andre Celler, og hertil kommer, at hvert Støvkorn hos nogle, f. Ex. hos Fyr og Gran, paa hver Side er udstyret med en luftfyldt Blære, der gjør Tjeneste som en Slags Balloner og ved at g’.jore Støvkornets Overflade større uden forholdsvis samtidigt at forøge Vægten, i alt Fald i væsenlig Grad, maa lette Støvkornenes Spredning ved Vindens Hjælp. Alt dette tilsam- men gjør, at en Feiltagelse med Hensyn til oven nævnte »Svovlpulvers« Forklaring1 som Støvkorn ikke ret vel er mulig. Blandt andre mere be- synderlige Tilfælde, som bevise Muligheden af Støvets Spredning vod Vindens Hjælp over for- holdsvis betydelige Strækninger, skulle vi an- føre , at en ved Brindisi voxende Daddelpalme i Aaret 1505, efter Pontanus's Beretning, bar moden Frugt, skjøndt den tilforn aldrig havde baaret nogen saadan, hvortil Aarsagen var at søge deri, at Støvet var fort til den med Vin- den fra det nærmest voxende Hantræ, og dette befandt sig ved Otranto, der ligger i ikke min- dre end 30 italienske Miles Afstand. Daddel- palmer paa St. Helena ere paa samme Maade bievne satte i Stand til at bære Frugt ved Støv fra Afrikas Kyst. Inden vi forlade Støvdragerne, maa vi kaste et Blik paa den Maade, paa hvilken deres Knap- per aabne sig, for at Støvkornene kunne slippe ud. Hos vor Kodriver er det ikke synderlig vanskeligt at iagttage, hvorledes der danner sig en Længdespalte midt paa hver af Støvknappens Halvdele. See vi dernæst efter, hvorledes For- holdet hos andre Planter er, finde vi, at denne Opspringningsmaade netop er den sædvanlige, men at der ogsaa gives andre. Hos Blaabærbusken, Vintergrøn (Pyrola) og Kartoffelplanten m. fi. danner der sig tvende smaa Huller, ét i hver Støvknaphalvdels øverste Spids; hos Berberis- busken lige som hos Laurbærtræet aabner der sig smaa Døre eller Lemme paa Knappens Sider, medens atter andre lukke sig op ved en Tvær- spalte, saa at Støvknappens øverste Del kommer til at danne ligesom et Laag. Naar vi nu have gjort alle disse Iagttagelser, borttage vi Kronen med de derpaa fæstede Støvdragere helt og hol- dent af vor Kodriverblomst, og nu see vi altsaa kun Blomstens allerinderste Del, Støvveien, staa tilbage. Denne har her Form omtrent som en Flaske med en næsten kugleformig nederste Del, en meget lang og tynd Hals, der foroven bærer en lille Knap eller Kugle. Vi skjelne altsaa mellem tre Delo af Støvveien, nemlig (naar vi begynde fra neden) Frugtknuden Griflen og Arret. Sammenligne vi andre Planters Blomster med Kodriverens, finde vi, at Grif- len, som hos denne var temmelig lang, under- tiden ganske kan mangle. Valmuen, hvis skjold- formige, mangestraalede Ar er fæstet umiddel- bart paa Frugtknuden, giver os et let tilgæn- geligt Exempel herpaa. Endvidere finde vi, at 31