Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
481
EN KODRIVER.
482
Fig. 6. Kolleformede Stov-
masser af en Orchis
Repræsentant for Hunkjønnet i Blomsten, ligger
det nær for Haanden at ansee Støvdragerne for
Hannerne, hvilket Botanikeren ogsaa gjør. Blom-
ster, i hvilke der kun findes Støvdragere, men
ingen Støvveie, kaldes der-
for netop Hanblomster;
de, som kun besidde Støv-
veie, betegnes som Hun-
blomster, og de, der, lige-
som Kodriveren og over-
hovedet de fleste Planter,
have begge Slags Organer
inden i sig1, have Navn af
»tvekjønnede«.
Den nys omtalte Egen-
skab hos Støvkornene, saa
at sige at kunne formaa
Støvveien til at udvikle sig
til frøbærende Frugt, frem-
træder ikke blot strax efter
Udtømmelsen af Knapperne, men deres Livskraft
kan vedligeholde sig, — i det mindste hos mange
Planter, — i Uger eller Maaneder, maaskee
endog aarevis. Findes der et Sted, f. Ex. i en
botanisk Have, en Planteart, hvoraf der kun fore-
kommer et Hunexemplar, kan man med Posten
faa. tilsendt Støvkorn fra andre, ofte langt bort-
fjernede Steder og derved iværksætte en Frø-
dannelse, som ellers visselig vilde være udeble-
ven. Saaledes har f. Ex. Daddelpalmen Ȏn-
kjønnede« Blomster; det ene Træ frembringer
kun Han-, det andet kun Hunblomster. Fra
Arilds Tid har man i Ægypten kun dyrket Hun-
træerne, men for at faa nogen Daddelhøst, hen-
ter man de vilde Hanbi omsterstande og hænger
dem op i Huntræernes Kroner. I 1798, da
Franskmændene besatte Ægypten, bleve Indbyg-
gerne hindrede i at hente deres Hanblomster, og
Følgen blev, hvad man paa\Forhaand kan ind-
see, at hele Daddelhøsten fuldstændigt slog feil.
Det er tillige let fatteligt, at saa støvlette Smaa-
legemer som Pollenkornene af Vinden let maa.
kunne fores anseelige Strækninger omkring-; den
om Foraaret eller Forsommeren ikke ualmindelige,
saa kaldte »Svovlregn« kan tjene til Bevis herpaa,
thi »Svovlet«, der efter en Plaskregn flyder paa
Vandets Overflade, er intet Andet end »Støv«,
navnlig af Gran og Fyr, hvilket man ved et
Blik i Mikroskopet hurtigt kan overbevise sig
om. Naaletræerne i Almindelighed afvige nem-
lig fra alle andre Planter her i Landet derved,
at der inden i Støvkornene findes indesluttet to
til tre andre Celler, og hertil kommer, at hvert
Støvkorn hos nogle, f. Ex. hos Fyr og Gran,
paa hver Side er udstyret med en luftfyldt
Blære, der gjør Tjeneste som en Slags Balloner
og ved at g’.jore Støvkornets Overflade større
uden forholdsvis samtidigt at forøge Vægten, i alt
Fald i væsenlig Grad, maa lette Støvkornenes
Spredning ved Vindens Hjælp. Alt dette tilsam-
men gjør, at en Feiltagelse med Hensyn til oven
nævnte »Svovlpulvers« Forklaring1 som Støvkorn
ikke ret vel er mulig. Blandt andre mere be-
synderlige Tilfælde, som bevise Muligheden af
Støvets Spredning vod Vindens Hjælp over for-
holdsvis betydelige Strækninger, skulle vi an-
føre , at en ved Brindisi voxende Daddelpalme
i Aaret 1505, efter Pontanus's Beretning, bar
moden Frugt, skjøndt den tilforn aldrig havde
baaret nogen saadan, hvortil Aarsagen var at
søge deri, at Støvet var fort til den med Vin-
den fra det nærmest voxende Hantræ, og dette
befandt sig ved Otranto, der ligger i ikke min-
dre end 30 italienske Miles Afstand. Daddel-
palmer paa St. Helena ere paa samme Maade
bievne satte i Stand til at bære Frugt ved Støv
fra Afrikas Kyst.
Inden vi forlade Støvdragerne, maa vi kaste
et Blik paa den Maade, paa hvilken deres Knap-
per aabne sig, for at Støvkornene kunne slippe
ud. Hos vor Kodriver er det ikke synderlig
vanskeligt at iagttage, hvorledes der danner sig
en Længdespalte midt paa hver af Støvknappens
Halvdele. See vi dernæst efter, hvorledes For-
holdet hos andre Planter er, finde vi, at denne
Opspringningsmaade netop er den sædvanlige, men
at der ogsaa gives andre. Hos Blaabærbusken,
Vintergrøn (Pyrola) og Kartoffelplanten m. fi.
danner der sig tvende smaa Huller, ét i hver
Støvknaphalvdels øverste Spids; hos Berberis-
busken lige som hos Laurbærtræet aabner der
sig smaa Døre eller Lemme paa Knappens Sider,
medens atter andre lukke sig op ved en Tvær-
spalte, saa at Støvknappens øverste Del kommer
til at danne ligesom et Laag. Naar vi nu have
gjort alle disse Iagttagelser, borttage vi Kronen
med de derpaa fæstede Støvdragere helt og hol-
dent af vor Kodriverblomst, og nu see vi altsaa
kun Blomstens allerinderste Del, Støvveien,
staa tilbage. Denne har her Form omtrent som
en Flaske med en næsten kugleformig nederste
Del, en meget lang og tynd Hals, der foroven
bærer en lille Knap eller Kugle. Vi skjelne
altsaa mellem tre Delo af Støvveien, nemlig
(naar vi begynde fra neden) Frugtknuden
Griflen og Arret. Sammenligne vi andre
Planters Blomster med Kodriverens, finde vi, at Grif-
len, som hos denne var temmelig lang, under-
tiden ganske kan mangle. Valmuen, hvis skjold-
formige, mangestraalede Ar er fæstet umiddel-
bart paa Frugtknuden, giver os et let tilgæn-
geligt Exempel herpaa. Endvidere finde vi, at
31