Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

483 EN KODRIVER. 484 denne Del af Blomsten ogsaa kan frembyde mange Forskelligheder; ofte lindes der flere, undertiden kun én Støvvei i Blomsten; un- dertiden sidder Frugtknuden ikke som hos Pri- mulaen inden i Blomsten, men som hos Fuch- sia underneden den (Fig. 3) o. s. fr. Inden vi begynde vor Undersøgelse af Stov- veiens indre Bygning', vil det være rigtigst at forvisse os om, hvorvidt alle Kodriverblomster ere ens byggede, eller om vi kunne træffe nogle, som i én eller anden Retning afvige fra dem, der have ligget til Grund for vor hidtidige Skildring. Vi plukke derfor flere Eks- emplarer og sammenligne dem med hverandre. Re- sultatet af Sammenlig- ningen falder let i øi- Fig. 7. støwei og to af støv- nene, naar Opmærk- dragerne af Valmuen (Papaver). SOmheden 611 Gang er bleven vakt derfor, og bestaar deri, at Kodriveren har to forskjellige Slags Blomster, nog’le, hvor Støvknapperne ere fæstede omtrent midt i Kronroret, medens Ar- ret befinder sig i sammes Munding (Fig. 1), og andre, som have en saa kort Griffel, at Arret her sidder midt i Røret, medens Støvknapperne nu ere anbragte oppe i dets Munding. Disse to Blomsterformer forekomme aldrig paa samme Plante. Vi have saaledes i Primulaen lært en Væxt at kjende, der med et botanisk Kunstud- tryk kaldes »dimorf« eller »med to Slags Blom- ster«. Der findes andre Planter, f. Ex. den ved vore Søbredder forekommende Kattehale (Lythrum Salicaria, som have »trimorfe« Blomster, altsaa tre Slags; én Art, Silene nutans, »nikkende Lim urt«, der forekommer hist og her paa krat- bevoxede Skraaninger, har endog fire forskj el- lige Blomsterformer. Det ligger nær at antage, at dette paa en eller anden Maade maa staa i Forbindelse med Bestøvningen (o: Støvets Over- førelse paa Arret) og der igjennem faa Betyd- ning for Frøsætningen; vi haabe, at vi i en an- den Afhandling skulle komme nærmere ind paa denne Sag. For øieblikket nøies vi med at paa- poge, at i hvor vel denne Kodrivernes »Dimor- fisme« indtil for nylig er bleven aldeles overseet af de fleste Botanikere, finder man dog af og til blandt Almuen Tegn paa, at en svag Anelse om Forholdet halvt ubevidst er tilstede. De Primulaer, hvis Ar sidde midt i Kronrøret (de »kortgriflede«), hører man blive kaldte »Piger«, de andre (»langgriflede«) »Drenge«, Benævnel- Fig. 8. Længde- snit af Kodrive- rens Frugtknude. Fig-. 9. Længdesnit af Pileurtons (Polygo- num) Æg. ser, som, hvis de skulde bibeholdes, snarere inaatte ombyttes. Vi gribe nu Kniven og skjære Stovveien igjennem paa langs. Herved faa vi da at see hvad den indeholder, navnlig dens Frugtknude, med hvilket Navn vi, som Læseren vil erindre, betegnede dens nederste Del. Et saadant Læng- desnit kan sees noget forstørret afbildet i Fig. 8. Indvendigt i Frugtknuden hæ- ver der sig- fra dens Bund, som en umiddelbar Forlængelse af Blom- sterstilken , en Forhøining midt i den, hvorpaa der overalt er fæstet smaa, hvidlige Kugler. Disse blive senere til Frø; man betegner dem med Navnet Æg- og kalder den Opsvulmning, paa hvilken de sidde, Ægstolen. For tydeligere atfor- staa Forholdet mellem Æg, Æg- stol og den omgivende Frugtknude- væg (Æggjemmet) bor vi ogsaa foretage et Tværsnit af Frugtknuden. Det er dog vigtigere, at der gjores et Længdesnit af et Æg, og at det oven i Kjobet gjores saa tyndt, at den Skive, vi derved ud- skjære, kan lægges under Mikroskopet og under- søges neiere, — en Opgave, der for den Uøvede ja mangen Gang ogsaa for den øvede, ikke er en saa ganske let Sag. Lykkes det imidlertid, finder man Æggets Indre bygget overensstem- mende med Fig. 9, der naturligvis er meget stærkt forstørret. Yderst see vi tvende Hinder, som omhylle et indre Legeme, Kjærnen. Foroven slutte Hinderne ikke helt sammen, men efterlade en Aabning, Kimmunden, imellem sig. Det bør bemærkes, at det ikke er alle Æg, som have to Hinder; mange have kun én. Kjærnen bestaar lige som Hin- derne af smaa Celler, men un- der Blomstens Udvikling har én af disse, som befinder sig- omtrent midt i Kjærnen, be- gyndt at udvikle sig paa de omkring liggendes Bekostning-, saa at den under selve Blomstringen har naaet en forholdsvis betydelig Størrelse. Denne Celle har man givet et eget Navn, Kim sækken, og af dens paa Figuren ikke synlige Indhold anføre vi blot nogle, kun af nøgent Protoplasma dan- nede. endnu mindre Celler, som ligge i Kimsæk- kens overste, d. v. s. mod Kimmunden vendte Ende og betegnes som Kimblærer. Vi see altsaa, at Frugtknuden i sin Helhed besidder en