Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

485 EN KODRIVER. 486 langt mere sammensat Bygning, end man ved første Blik maaskee kunde fristes til at antage. Vi bor imidlertid ikke udelukkende fæste vor Opmærksomhed paa Frugtknuden, men og- saa tage Støvveiens tvende andre Dele i Be- tragtning. Griflen bestaar af et losere Celle- væv i Midten, omgivet af et fastero, hvilket, som vi snart skulle see. ikke er uden Betydning. Hvad Arret angaar, er det den eneste Del, som ikke er beklædt med nogen Overhud i almindelig Forstand, idet det er overtrukket mod et fint Haarlag, fra hvis Celler der udsondres en klæb- rig Vædske, navnlig paa et vist Trin af Blom- stringen, hvorved naturligvis do Støvkorn, som tilfældigt komme over paa Arret, blive holdte tilbage der. 1 hvor vel dette langt fra er uvig- tigt, har Arvædsken endnu et Formaal at tjene, som vi maaskee bedre kunne forstaa, naar vi i Forveien lægge lidt Støv i en Draabe Sukker- vand eller i fortyndet Honning paa en Glasplade trænger det dybere og dybere ned i Griflen, ind- til det sluttelig er naaet ned i Frugtknuden. Her opsoger det et af Æggene, trænger ind ig’jen- nem Kimmunden, bauer sig Vei igjennem Kim- sækken og' lægger sig med sin Spids op til den- nes øverste Ende. Hvad der nu foregaaør yder- ligere kan man hos vor Primula ikke saa let iagttage med ønskelig- Tydelighed; men efter Alt, hvad man hidtil har seet hos denne og andre Planter, af hvilke mange langt lettere tilstede en umiddelbar Iagttagelse, veed man, at en af de oven omtalte Kimblærer snart efter omgiver sig- med en Cellehinde (man erindre, at don hid- til var nøgen) og derefter ved Celledelinger voxer ud til en ny Plante, den lille Kim. Samtidigt hermed udvikles Ægget til et Frø, og ved det- tes senere Spiring bliver Kimen udviklet til en ny Plante. Vi have nu endt vor Dissektion af Blom- sten og undersøgt dens enkelte Dele. Findes Fig. 10. Nokkerosen. A, hele Blomsten; B, C, D og E, forskjellige Former af Støvdragere. og betragte det nogen Tid derefter under Mikro- skopet. Vi blive da snart opmærksomme paa hvorledes Støvkornenes indre Hinde trænger frem gjennem Aabningen i den ydre, idet den først viser sig som en lille1 Vorte, der imidlertid snart forlænger sig mere og1 mere, saa at der tilsidst er dannet et Vedhæng af en i Forhold til Støv- kornets Gjennemsnit ofte meget betydelig Stør- relse. Dette traadformige Vedhæng kaldes »Støv- røret«. Det er nu indlysende, at der ogsaa vil fremkomme et saadant, naar Støvkornene be- finde sig1 i Arvædsken. Men i saa Fald stand- ser ikke Støvrørets Læng'devæxt oppe paa Arret; lige som et spirende Frøes Kimrod borer sig ned i Jorden, trænger Støvrøret ogsaa nedad, eftersom jo det løse Cellevæv midt i Griflen tillader dette. Idet det forlænges mere og mere, nu de samme Dele som hos Kodriveren ogsaa i alle andre Blomster? Det er langt fra Tilfældet! Vi have allerede i det Foregaaende seet hvor- ledes Støvdragerne kunne mangle i én Blomst, Støvveien i en anden o. s. v. Kort sagt, af Blomstens fire normalt forekommende Dele kan en hvilken som helst mangle, ofte endog 2 eller 3 paa én Gang; vi kjende saaledes Blomster uden Bæger og Krone, de saa kaldte nøgne Blom- ster, og vi have Tilfælde, navnlig blandt vore dyrkede Planter, hvor saa vel Støvdragere som Støvvei fattes. Det kan endogsaa gaa saa vidt, at der af alle Blomstens Organer kun er blevet en eneste Støvdrager eller kun en eneste Frugt- knude tilbage. Derimod kunne vi stundom træffe Dele, som vi ikke have iagttaget lios Kodrive- ren, hvilket navnlig- gjælder om de saa kaldte 31*