Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

487 EN KODRIVER. 488 »Honninggjemmer«, som afsondre den søde Saft, der lokker Insekterne til Blomsterne og- derved bevirker, ut disse under deres Sukker- maaltid, uden selv at vide deraf, gjore Blom- sterne uvurderlige Tjenester ved at overføre Støvet fra Støvknapperne til Arret. Forend vi for denne Gang tage Afsked med den Plante, der har givet os Anledning til disse Undersøgelser, maa vi med et Par Ord omtale de forskjellige Blomsterdeles virkelige Natur. Det er en mærkværdig- Ejendommelighed, at Na- turen kan lade ét og samme Organ, alt efter de forskjellige Bestemmelser og Behov, paa det mest Formålstjenlige forvandles og antage for- skjellige Skikkelser. Vi vide, at enhver Plante- del er sammensat af smaa Blærer eller Celler, samt at den i sin mest udviklede Skikkelse kun bestaar af Celler, der have forskjellig Form, Størrelse og indbyrdes Forbindelsesmaade, alt efter den Opgave, de i hvert enkelt Tilfælde skulle løse. Man kunde sige, at det jo maatte have været let for Skaberen at gjore Roden af ét Stof, Stammen af et andet, Bladene af et tredie o. s. v., men saaledes er det nu en Gang ikke. Paa samme Maade kan man linde Plan- ternes ydre Dole optrædende under de forskel- ligste Skikkelser hos de forskjellige Arter i en bestandig skiftende Mangfoldighed, men trods dette ere de dog kun Variationer af én eller faa Grundformer. Blomstens Organer kunne netop tjene til Bevis herpaa: de ore nemlig ikke An- det end forskjelligt uddannede Blade. At dette er Tilfældet med Bægeret, behø- ves der kun ringe Opmærksomhed og Eftertanke til at indsee; den gronne Farve taler ikke mindst herfor. Ønske vi et tydeligere Bevis, kunne vi blot tage den i Haverne saa almindeligt dyr- kede Pæon (i det mindste visse Arter) i Oiesyn for at finde on tydelig, gradvis Overgang mellem Stængelens mangefligede Blado og ^Bægerbladene, og flere andre Exempler kunde let anføres. Hvad fremdeles Kronbladene angaar, ere ogsaa disse af Form bladagtige, om end Farven er en anden end den grønne. For imidlertid blot at anføre et eneste Exempel, nævne vi her den almindelige Camellia, hos hvilken Overgangen mellem Bæger- og’ Kronblade er saa jævn, navn- lig i de »fyldte« Varieteter, at det er aldeles umuligt at opdage en bestemt Grændse imellem dem. Støvdragerne synes at være afvigende fra et sædvanligt Blads Form; man skulde snarere tro, at de vare smaa Grene. Men betragte vi en livid Aakande (Nøkkerose, Fig. 10), ville vi let komme i Forlegenhed med at al'g'jore, hvad vi skulle kalde Støvdragere, og hvad der er Kronblade. Længst inde i Blomsten siddo tyde- lige Støvdragere med vel udviklede Knapper paa smalle Støvtraade; dem kunne vi ikke tage feil af; men gaa vi længere ud imod Randen af Blomsten, finde vi bestandigt fladere Støvdragere med mindre Knapper, og tilsidst træffes der saa- danne, som hverken i Form eller Farve afvige fra Kronblade, mon dog- i Spidsen endnu have ganske smaa Støvknapper, saa at vi nodes til at henregne dem til Støvdragerne. Vi have nu Stovveien tilbage, og det kan ikke nægtes, at don i Almindelighed just ikke har nogen synderlig Lighed med et Blad. Men i Virkeligheden bestaaer den dog af flere sam- menvoxede Blade, som man har kaldet Frugt- blade. See vi f. Ex. paa en Ærtebælg-, kan det vel ikke volde saa stor Vanskelighed at tænke sig den dannet af et Blad, som er foldet sam- men langs sin Midtribbe, og- hvis Rande ere sam- menvoxede med hinanden. Hos Violen er Frugt- knuden derimod dannet af tre med Randene sam- menstødende Frugtblade, og den er derfor én- rummet. Har en Blomst derimod flere Frugt- blade, som for det Første hvert for sig ere sam- menloldede som hos Ærten og dernæst alle sam- menstillede (og sammenvoxede) til én Frugt, faar denne flere Bum, nemlig lige saa mange, som der er Frugtblade (Fig. 11). saa hænde, at de enkelte Rum ere adskilte fra hverandre, idet Frugt- bladene ikke indbyrdes ere sam- menvoxede, som f. Ex. hos Akke- leie, Stormhat, Ridderspore, Pæon o. ni. a.; i dette Tilfælde dannes der flere Smaafrugter, hver paa ét Rum, i hver Blomst, og disses An- tal kan ofte være meget betydeligt, f. Ex. hos Smørblomsten og Jord- bærret. Hidtil have vi for at godtgjøre vor Paastand om Blomsterdelenes Blad- natur holdt os til normalt udvik- lede Blomster, men der gives ogsaa Misdannel- ser paa dette Omraade, af hvilke vi kunne hento nyttige Lærdomme. Alle saa kaldte »dobbelte« eller »fyldte« Blomster ere saadanne Vanskab- ninger, men hvorledes ere de opstaaede? I de fleste, men langt fra i alle Tilfælde, er det gaaet til paa den Maade, at Støvdragerne have omdan- net sig til Kronblade; det Samme kan have været Tilfældet med Støvveiene, og hyppigt finde endog begge Dele Sted i samme Blomst, hvis Kron- blades Antal derved altsaa forøges. Hvis nu Kronbladene ere en Art Blade, og derom kunne vi ikke tvivle, saa følger deraf, at ogsaa de Dele, som kunne omdannes til saadanne, maa være Det kan og- Fig. 11. Frugt- knuden af en Gol- chicum, gjennem- skaaron paa tværs.