Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

489 EN KODRIVER. 490 det, af hvilken Aarsag- altsaa dobbelte Blomster afgive udmærkede Beviser paa Støvdragernes og Støvveienes Bladnatur. De Tilfælde ere desuden heller ikke sjeldne, i hvilke baade Kronblade, Støvdragere og- Støvveie findes omdannede til smaa grønne Blade, og det turde være overflø- digt at fremhæve hvilken Lærdom man deraf kan uddrage. Det er ligeledes unødvendigt at bemærke, at en paa denne Maade misdannet Blomst ikke kan sætte Frugt, hvor meget man end drysser Blonisterstøv paa den, men det lig- ger jo ogsaa i en Misdannelses Natur at have om ikke fuldstændigt saa dog delvis forfeilet sin Bestemmelse. Men, vil man spørge, skulle Blade da ikke sidde paa Stængelen olier dens Grene? Har man seet Blade sidde paa Blade, eller have vi hidtil forbig’aaet eller overseet en eller anden Del af Blomsten? Findes der maaskee i denne en Stæn- geldel, paa hvilken Bladdelene kunne sidde? Vi maa bekjende, at det er Tilfældet, men til Gjen- g-jæld haabe vi, at den Feil, i hvilken vi derved have gjort os skyldige, hvad Kodriveren angaar, er tilgivelig-. Blomstens Stængeldel er nemlig der saa ubetydelig-, at den let aldeles unddraget sig- Opmærksomheden. Hos den afblomstrede Valmue (Fig. 9) see vi den tydeligere, da det store Antal Støvdragere nødvendiggør en større Udvikling af den. For at anføre et rigtig tydeligt Exempel paa, en mere end almin- deligt udviklet Stængeldel inden i Blomsten, vælg'e vi et Jordbær. Spørger man hvilken Slags Frugt Jordbærplanten har, vil man tem- melig sikkert kunne vente Svaret: et Bær, — og' dog- er dette ingenlunde Tilfældet. I Virke- ligheden er et Jordbær (lige saa lidt som et Brombær eller Hindbær) ikke nogen Frugt og allermindst et Bær. Jordbærplantens egenlig’e Frugter ere smaa Nødder, nemlig do smaa grøn- lige Gryn, som sidde paa det røde, saftige Kjod, og' dette sidste er i Virkeligheden intet Andet end en Del af Blomstens Stængeldel, der efter Afblomstringen er tiltaget betydeligt i Længde og Tykkelse samt bleven kjødfuld, saftig, farvet og velsmagende. Hermed ville vi nu slutte. Med Kodrive- ren til Udgangspunkt have vi søgt at skaffe os Kundskab om Blomstens forskjellige Bygning og de den sammensættende Deles Natur hos forskjel- lige Planter samt lært de vigtigste, derved bru- gelige, videnskabelige Benævnelser. Men naar vi spørge, om vi nu dermed have erhvervet os alle de Kundskaber eller dog de vigtigste af dem, som Blomsten kan lære os, maa vi svare benæg- tende. Tværtimod; hvad vi hidtil have betragtet var saa at sige kun Yderfladen; det Liv og- den Virksomhed, som skjuler sig under den, have vi hidtil næppe en Gang antydet. Senere skulle vi i en særlig' Afhandling vende os til denne Side af Sagen; den her foreliggende bede vi betrag- tet som en maaskee noget tør, men dog ikke overflødig- Indledning- dertil. (Frit oversat af —n.)