Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

491 VANDET. 492 VANDET. AF I. FALKONER KING. Elementerne vare efter de gamle Filosofers og- første Videnskabsdyrkeres Mening- fire i Tal- let — nemlig Luft, Ild, Jord og Vand. Denne Anskuelse, som i næsten tyve Aarhundreder hyl- dedes af de fleste Videnskabsmænd i Europa, er af den videnskabelige Forskning forlængst ble- ven bevist at være aldeles feilagtig. Og dog — formodentlig som Følge af den lange Tid, under hvilken man uden Modsigelse boiede sig- for Au- toriteten hos disse Kemiens Talsmænd — er det ingenlunde ualmindeligt selv den Dag i Dag1 at høre Tale om »de fire Elementer«: Luft, Ud, Jord og Vand. Elementer ere de imidlertid ikke — i det mindste ikke i den Betydning, som man nu for Tiden giver Ordet. Det, som vi i vor Tid betegne med Ordet Element eller Grundstof, er et Stof, som man ikke kan eller i det mind- ste hidindtil ikke har kunnet sønderdele i an- dre Bestanddele. Luft (det vil sige den atmo- sfæriske Luft) og Jord ere, langt fra at være Elementer, sammensatte af indbyrdes meget for- skjellige Stoffer, af hvilke nogle ere enkelte, an- dre sammensatte. Ild er ikke noget Stof, men et Fænomen, som kan indtræffe, naar et Stof kommer i Brand; og Vand, som for Oieblikket mere umiddelbart interesserer os, er en virkelig og fuldstændig bestemt kemisk Forbindelse, som bestaar af tvende, meget forskj ellige Bestanddele. Aristoleles (385—322 f. Kr.) var en af de Første, som kaldte Vand for et Element, men man bor erkjentfe, at Ordet Element i hans Dage ikke havde fuldstændig samme Betydning, som i vore. Han kaldte det imidlertid et Element, og som saadant opfattedes det lige til Aar 1781, da den udmærkede engelske Kemiker Cavendish fuldstændigt og nøjagtigt beviste dets sammen- satte Natur. Dette lykkedes ham ved Benyttel- sen af den kemiske Fremgangsmaade, som kal- des Synthese. Kemikerne benytte nemlig ved deres Under- søgelser to forskjellige Methoder til at bestemme kemiske Forbindelsers Sammensætning-. Disse tvende Methoder kaldes Synthese og Analyse og bestaa, som deres Navne antyde, i at for- binde enkelte Stoirer eller sonderdele sammen- satte. For ved Hjælp af Analysen at udforske Sammensætningen af et Stof pleier man nemlig, hvis man maa udtrykke sig saaledes, at plukke det i Stykker og sønderdele det i saa mange Bestanddele, som man kan. Paa denne Maade vi- ser man jo tydeligt, at Stoffet er en Forbindelse af disse Bestanddele. Paa den anden Side be- viser man ogsaa den samme Sag ved. Hjælp af Synthese-Methoden, idet man forbinder de for- skjellige Bestanddele med hverandre og- saaledes forfærdige? dot Hele. Ganske paa samme Maade kunne vi anskueliggøre os et Uhrs Sammensæt- ning enten vod at plukke det i Stykker i Hjul, Skruer, Visere, Skive o. s. v. eller ogsaa ved at sætte alle disse forskjellige Gjenstande sam- men paa rette Maade og saaledes forfærdige hele Maskinen. I begge Tilfælde have vi paa tilfredsstillende Maade bevist, at et Uhr bestaar af de nævnte Dele, — vi have i begge Tilfælde bevist Et og det Samme, nemlig Uhrets Sam- mensætning, men paa to forskjellige Maader. Sønderdelingen af Uhret svarer til Analyse-Me- thoden, medens den anden Operation — Sam- nienfoiningen af de forskjellige Dele til det fær- dige Uhrværk — anskueliggør hvad vi kalde Synthese. Vandets sammensatte Natur kan fuldkom- ment tilfredsstillende bevises ved Hjælp af en- hver af disse Methoder, men da det var Syn- tliese-Methoden, som først anvendtes af Caven- dish, saa har denne i dette Tilfælde en særlig Interesse for os og skal derfor først beskrives. Vandet bestaar, som Cavendish’s Forsøg have lært os, af tvende forskjellige Stoffer, nem- lig Brint og Ilt eller, som han kaldte dem, »Flogiston« og »deflogisticeret« Luft. Disse tvende Stoffer ere under almindelige Forhold Luftarter, i ren Tilstand aldeles uden Farve, Lugt og- Smag, ganske ligesom den atmosfæriske Luft. Det første — Brinten — er meget let-