Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

497 VANDET. 498 med Ilt, som bestandigt findes nærværende i Luf- ten, og kan til nærmere Undersøgelse opsamles i et Glas, som modtager de Draaber, der falde ned fra Kanten af den hældende Klokke. Efter at vi nu have seet, hvorledes man kan udfinde Vandets Sammensætning synthetisk, staar det tilbage at vise, hvorledes man kan be- vise det Samme ved Hjælp af Analysen. Der findes flere Methoder, ved hvilke Vandet kan analyseres eller opløses i sine Bestanddele. Den simpleste af disse er grundet paa Elektricitetens Anvendelse. Dertil benyttes det Apparat, som findes afbildet i Fig. 3, hvilket bestaar af et Glaskar, A, gjennem hvis Side et Par Kobber- traade ere indførte. Disse, som staa i Forbin- delse med Polerne af et galvanisk Batteri, ende inde i Karret i to Stykker Platinblik. Efter at Karret A er fyldt med Vand — hvortil der er sat nogle Draaber Svovlsyre for at gjore Væd- selv at vise nogen Tilbøjelighed til at brænde. Disse ere, som vi vide, de mest charakteristiske Egenskaber hos de tvende Luftarter, Brint og Ilt, og vi liave saaledes analytisk bevist, at Van- det bestaar af disse tvende Stoffer. Hvis den elektriske Strøm havde faaet Lov til at indvirke tilstrækkeligt længe, vilde alt Vandet til Slutning være blevet sonderdelt, og vi havde ikke faaet noget Andet ud deraf end Brint og Ilt — en Kjendsgjerning, som bestemt beviser, at disse Luftarter ere de eneste Bestand- dele i det rene Vand. Ved nærmere Betragtning af Rorene H og O i Fig. 3 vil man finde, at Luftmængden i H eller Brintrøret er dobbelt saa stor, som i Ilt- røret 0. Dette Resultat bestyrker i alle Henseen- der det, som erholdtes af de synthetiske Forseg, thi den Gang1 vi fremstillede Vandet ved dets Be- standdeles Forbindelse, anvendte vi bestandigt Fig. 4. Apparat til Sondeideling af Vand ved rødglødende Jern. sken mere ledende for Elektriciteten — og Bat- teriet sat i Virksomhed, begynder der strax at stige Luftbobler op fra de to Stykker Platin- blik. Naar tvende med Vand fyldte Ror stilles over disse paa den Maade, som Tegningen viser, stige Luftboblerne op i Rørene, idet de fortrænge Vandet, som disse indeholde, og fylde dem saa- ledes lidt efter lidt med farveløs Luft. Under- soger man dernæst Luften i begge Ror ved at fore en brændende Tændstikke til begges Mundin- ger, vil man finde, at Luften i det ene Rør er yderst let antændelig, men ikke selv kan under- holde Tændstikkens Forbrænding, idet en bræn- dende Stikke, som antænder Luftarten, selv sluk- kes, naar den føres helt ind deri. Luften i det andet Rør kan derimod ikke brænde, men paa- skynder og befordrer i høi Grad Stikkens For- brænding. Medens saaledes Luften i det ene Rør slukker en brændende Tændstikke, saa gjør Luften i det andet Forbrændingen stærkere uden dobbelt saa meget Brint som Ilt. Fore vi imid- lertid vort analytiske Forsøg et Skridt længere frem, kunne vi faa endnu et Bevis til for Noi- agtigheden af vore foregaaende Slutninger. Til dette (Herned afbryde vi den elektriske Strøm, netop som Brintrøret er blevet fyldt, hvorved vi vide, at kun Halvdelen af Iltrøret indeholder Iltluft. Efter at vi saaledes have erholdt to Rumfang Brint og et Rumfang Ilt som Resultat af Sønderdelingen, føre vi begge Luftarter i netop det samme Forhold, i hvilket de ere dan- nede, over i det stærke Glasrør, som vi benyt- tede i det første Forsøg (Fig. 1) og gjentage dette Forsøg ved at lade en elektrisk Gnist slaa igjennem Blandingen. Derved forbinde Luftar- terne sig med hinanden, og vi have synthetiseret netop det samme Vand, som vi nylig1 analy- serede. Vandet kan sønderdeles paa flere andre Maader. Ved Indvirkning- af Metallet Kalium 32