Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

495 VANDET. 496 kunne danne Vand ved direkte Forbindelse, og heller ikke kunne sønderdele Vandet i andre el- ler flere Stoffer end disse. I Fig. 1 er der af- bildet et meget simpelt Apparat, med hvilket Vandets Sammensætning kan bevises g’jennem Synthese. AB er et stærkt Glasrør, der er til- smeltet i den øverste og aabent i den nederste Ende. Det staar i en lille Glasbeholder, hvis Bund er bedækket med Kvægsølv indtil en Dybde af et Par Tommer. Paa almindelig Maade ind- føres Brint og Ilt i Røret i det nylig omtalte Forhold. Reret føres derefter ned i Beholderen med Kvægsølv saaledes som det sees af Teg- ningen, og den aabne Ende tillukkes godt ved at presses haardt mod et Stykke Kautschuk, som ligger paa Bunden af Beholderen. Blan- dingen af Luftarterne antændes nu ved en elek- trisk Gnist, som slaar igjennem det Indre af standdele i Vand, men ogsaa — idet den hele Mængde af de benyttede Luftarter er bleven forbrugt — at Luftarterne indgaa i Vand netop i det Forhold, som vi have anvendt i vort For- søg, d. v. s. to Rumfang Brint for hvert Rum- fang Ilt. Hvis vi f. Ex. havde indført to Rum- fang Ilt og ét Rumfang- Brint eller overhove- det havde valgt et andet Forhold end netop dette, saa vilde al Luften ikke være forsvunden. Dette vilde have givet sig- til Kjende efter For- søgets Slutning, derved at Kvægsølvet kun vilde have fyldt en Del af Røret, og Resten vilde kun have indeholdt just den Luftart, som var bleven tilsat i Overskud. Saaledes vilde, hvis vi f. Ex. havde anvendt lige store Rumfang af begge Luftarter, kun Halvdelen af Ilten være indgaaet i Forbindelsen, og den anden Halvdel være forbleven uforandret tilbage i Roret. Og Fig. 2. Et andet Apparat til at bovise Vandets Sammensætning ved Synthese. Røret mellem tvende Traade, som cre førte ind gjennem Rørets Sider tæt ved den tilsmeltede Ende. Efter at Explosionen har fundet Sted, løftes den nederste Ende af Røret ganske lidt op fra Kautschukpuden, og øieblikkeligt stiger Kvægsølvet op i Roret og fylder samme paa det allernærmeste. Dette beror naturligvis der- paa, at der opstaar et tomt Rum, hvilket igjen beviser, at de Luftarter, som fyldte Røret, ere forsvundne, og ved nærmere Eftersyn kan man see, at de ere erstattede af kun en eller et Par Draaber Vand. Heraf slutte vi ogsaa, at Luft- arterne ved den kemiske Indvirkning, de have udøvet mod hinanden, have mistet deres almin- delige Egenskaber og ere indgaaede i den For- bindelse, der bliver tilbage som det eneste Pro- dukt af Forandringen. Ved dette Forsøg bevise vi ikke alene, at Brint og Ilt ere de eneste Be- saaledes komme vi til den Slutning — som Re- sultatet af et synthetisk Forsøg — at Vandet bestaar af Brint, og Ilt i Forholdet af to Bum- fang af den første paa ét Rumfang af den sidste. I Fig. 2 see vi et andet Apparat til Be- stemmelsen af Vandets Sammensætning. I Fla- sken A er en Blanding af Zink og fortyndet Svovlsyre, tvende Stoffer, som i Beröring med hinanden udvikle Brint. Luftarten ledes derfra for at tørres gjennem B til det tykkere Rør C, som er fyldt med Klorkalcium eller ulæsket Kalk. Ved Mundingen af Roret D kan man der- paa antænde Luftarten, som da brænder med en karakteristisk, svagt lysende, lyseblaa Flamme. Hvis denne Flamme nu omgives af en kold Glasklokke, som Tegningen viser, saa konden- ceres (fortættes) Vandet, som dannes ved Brin- tens Forbrænding eller ved Brintens Forbindelse