Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle
Forfatter: JONAS COLLIN
År: 1882
Forlag: FORLAGSBUREAUET I KJØBENHAVN, (O. H. DELBANCO. G. E. C. GAD. F. HEGEL. C. C. LOSE.)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 1268
UDK: 19, 5 (04)
MED 545 AFBILDNINGER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
499
VANDET.
500
ved almindelig Varmegrad eller af Jern ved Rød-
gledhede opløses Vandet i sine Bestanddele: Brin-
ten gaar bort i fri Tilstand, og Ilten forbinder
sig med Metallet. I Fig. 4 er fremstillet
et Apparat, ved hvilket man kan sønderdele
Vand ved Indvirkning af rødglødende Jern. Til
venstre er opstillet en Ketort, indeholdende Vand,
der holdes i Kogning ved Hjælp af en Lampe.
Den derved frembragte Vanddamp ledes gjennem
et Rør fra Retorten til en Bøssepibe, der er
fyldt med Jernspaaner og med sit Indhold hol-
des ophedet til Rødglodhede i eii lille Ovn, F,
hvorigjennem Bøssepiben er fort. Ved den høire
Ende af samme er et Afløbsror fæstet til
Bortledning af den dannede Luftart. Efter at
Apparatet er sat sammen paa denne Maade, op-
hedes Bøssepiben til Glødning- og Vandet i Re-
torten til Kogning. Dampen, som erholdes fra
det kogende Vand, føres ind i det hede Jernrør,
hvor det strax sønderdeles ved Indvirkning af
det ophedede Metal. Ilten optages, som allerede
er nævnt, af Jernet, saa at en Iltforbindelse af
Jærnet dannes, medens Brinten, som saaledes
er bleven frigjort af sin Forbindelse, gaar bort
gjennem Afløbsroret, ved hvis Munding1 den
kan antændes. Det Vand, som dannes ved For-
brændingen, kan igjen opsamles, f. Ex. paa den
Maade, som er anskueliggjort i Fig. 2.
Vi have saaledes fuldstændigt bevist, baade
ved Synthese og Analyse, at Vandet ikke er et
enkelt Stof — et Element eller et Grundstof,
men en virkelig og fuldstændigt bestemt kemisk
Forbindelse, som uforanderligt bestaar af de to
Luftarter Brint og Ilt i Forholdet af to Rum-
fangsdele af den første mod en af den sidste.
Med Hensyn til Vandets Egenskaber er der
eu Omstændighed, som særlig vækker vor Op-
mærksomhed , nemlig dets fuldkomment neutrale
Karakter. Det har ingen Smag, ingen Lugt og
ingen Farve; det er hverken en Syre eller en
Base, og i ren Tilstand er det aldeles klart og
gjennemsigtigt. Det fordamper eller gaar over
i Luftform ved en hvilken som helst Varme-
grad, og ved almindeligt Lufttryk (760 Millimeter
Kvægsølvtryk) koger det ved 100° C. (80° R).
Kogepunktet er imidlertid meget afhængigt af
Luftens Tryk og det saaledes, at jo større dette
Tryk er, desto vanskeligere koger Vandet, og jo
mindre Luftens Tryk er, desto lettere eller ved
en desto lavere Varmegrad koger det. Paa Ste-
der, der ligge høit over Havets Overflade, saa-
ledes paa Toppen af Bjerge, vil Vandet derfor
koge ved en Varmegrad, der ligger mere eller
mindre under 100° C.
En simpel Fremgangsmaade til at vise
hvorledes Luftens Tryk forandrer Vandets Koge-
punkt, er at koge Vandet i en Flaske, indtil
Vanddampen fuldstændigt Kar uddrevet Luften i
Flasken, som derpaa tillukkes nøie med en godt
sluttende Prop. Faa Sekunder efter at Flasken
saaledes er gjort lufttom, gaar Vandet over til
fuldstændig Hvile, men vil atter begynde at koge,
naar Flasken afkøles hurtigt, f. Ex. ved at dyp-
pes ned i koldt Vand, og dette har sin Grund
i, at Trykket i Flasken formindskes ved Vand-
dampens Kondensation (Fortætning). En simpel
Fremgangsmåde til at udfore dette, som det ved
første -Øiekast kan synes, urimelige Experiment,
er angivet i Fig. 5.
Eig. 5. En Fremgangsmaade til at bringe Vand i Kog
ved Afkøling.
Naar Vandet ophedes i et tillukket Kar,
bliver Trykket eller den elastiske Kraft, Spænd-
kraften, hos den dannede Vanddamp eller det
luftformige Vand overordenligt stort. Marquisen
af Worcester sprængte paa denne Maade Kano-
ner, og som Enhver ulykkeligvis altfor godt veed,
sprænges undertiden de stærkeste Dampkjedler
ved samme Kraft.
Det er i Virkeligheden denne Vanddampens
Kraft, som vi maa takke for alle de Velgjer-
ninger, vi nyde godt af gjennem Dampmaski-
nernes Arbeide. Naar Vand gaar over i Damp-
form, udvider det sig til ikke mindre end 1650
Gange sit oprindelige Rumfang, og i denne Om-
stændighed have vi en Forklaring af den store
Kraft, som frembringes, naar Vand i lukkede
Kar bringes til Kogning eller antager Luftform.
Naar Vand pludseligt ophedes stærkt, kan det i
Lighed med nogle andre Vædsker bringes til at
antage en eiendommelig Tilstand, i hvilken det,
skjondt varmt, aldrig opnaar Kogepunktet. Vi
kunne simplest bringe Vand i denne, som det
kaldes, sfæroidale Tilstand ved at lade det falde
draabevis ued i en glødende Metalskaal. Idet