Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

499 VANDET. 500 ved almindelig Varmegrad eller af Jern ved Rød- gledhede opløses Vandet i sine Bestanddele: Brin- ten gaar bort i fri Tilstand, og Ilten forbinder sig med Metallet. I Fig. 4 er fremstillet et Apparat, ved hvilket man kan sønderdele Vand ved Indvirkning af rødglødende Jern. Til venstre er opstillet en Ketort, indeholdende Vand, der holdes i Kogning ved Hjælp af en Lampe. Den derved frembragte Vanddamp ledes gjennem et Rør fra Retorten til en Bøssepibe, der er fyldt med Jernspaaner og med sit Indhold hol- des ophedet til Rødglodhede i eii lille Ovn, F, hvorigjennem Bøssepiben er fort. Ved den høire Ende af samme er et Afløbsror fæstet til Bortledning af den dannede Luftart. Efter at Apparatet er sat sammen paa denne Maade, op- hedes Bøssepiben til Glødning- og Vandet i Re- torten til Kogning. Dampen, som erholdes fra det kogende Vand, føres ind i det hede Jernrør, hvor det strax sønderdeles ved Indvirkning af det ophedede Metal. Ilten optages, som allerede er nævnt, af Jernet, saa at en Iltforbindelse af Jærnet dannes, medens Brinten, som saaledes er bleven frigjort af sin Forbindelse, gaar bort gjennem Afløbsroret, ved hvis Munding1 den kan antændes. Det Vand, som dannes ved For- brændingen, kan igjen opsamles, f. Ex. paa den Maade, som er anskueliggjort i Fig. 2. Vi have saaledes fuldstændigt bevist, baade ved Synthese og Analyse, at Vandet ikke er et enkelt Stof — et Element eller et Grundstof, men en virkelig og fuldstændigt bestemt kemisk Forbindelse, som uforanderligt bestaar af de to Luftarter Brint og Ilt i Forholdet af to Rum- fangsdele af den første mod en af den sidste. Med Hensyn til Vandets Egenskaber er der eu Omstændighed, som særlig vækker vor Op- mærksomhed , nemlig dets fuldkomment neutrale Karakter. Det har ingen Smag, ingen Lugt og ingen Farve; det er hverken en Syre eller en Base, og i ren Tilstand er det aldeles klart og gjennemsigtigt. Det fordamper eller gaar over i Luftform ved en hvilken som helst Varme- grad, og ved almindeligt Lufttryk (760 Millimeter Kvægsølvtryk) koger det ved 100° C. (80° R). Kogepunktet er imidlertid meget afhængigt af Luftens Tryk og det saaledes, at jo større dette Tryk er, desto vanskeligere koger Vandet, og jo mindre Luftens Tryk er, desto lettere eller ved en desto lavere Varmegrad koger det. Paa Ste- der, der ligge høit over Havets Overflade, saa- ledes paa Toppen af Bjerge, vil Vandet derfor koge ved en Varmegrad, der ligger mere eller mindre under 100° C. En simpel Fremgangsmaade til at vise hvorledes Luftens Tryk forandrer Vandets Koge- punkt, er at koge Vandet i en Flaske, indtil Vanddampen fuldstændigt Kar uddrevet Luften i Flasken, som derpaa tillukkes nøie med en godt sluttende Prop. Faa Sekunder efter at Flasken saaledes er gjort lufttom, gaar Vandet over til fuldstændig Hvile, men vil atter begynde at koge, naar Flasken afkøles hurtigt, f. Ex. ved at dyp- pes ned i koldt Vand, og dette har sin Grund i, at Trykket i Flasken formindskes ved Vand- dampens Kondensation (Fortætning). En simpel Fremgangsmåde til at udfore dette, som det ved første -Øiekast kan synes, urimelige Experiment, er angivet i Fig. 5. Eig. 5. En Fremgangsmaade til at bringe Vand i Kog ved Afkøling. Naar Vandet ophedes i et tillukket Kar, bliver Trykket eller den elastiske Kraft, Spænd- kraften, hos den dannede Vanddamp eller det luftformige Vand overordenligt stort. Marquisen af Worcester sprængte paa denne Maade Kano- ner, og som Enhver ulykkeligvis altfor godt veed, sprænges undertiden de stærkeste Dampkjedler ved samme Kraft. Det er i Virkeligheden denne Vanddampens Kraft, som vi maa takke for alle de Velgjer- ninger, vi nyde godt af gjennem Dampmaski- nernes Arbeide. Naar Vand gaar over i Damp- form, udvider det sig til ikke mindre end 1650 Gange sit oprindelige Rumfang, og i denne Om- stændighed have vi en Forklaring af den store Kraft, som frembringes, naar Vand i lukkede Kar bringes til Kogning eller antager Luftform. Naar Vand pludseligt ophedes stærkt, kan det i Lighed med nogle andre Vædsker bringes til at antage en eiendommelig Tilstand, i hvilken det, skjondt varmt, aldrig opnaar Kogepunktet. Vi kunne simplest bringe Vand i denne, som det kaldes, sfæroidale Tilstand ved at lade det falde draabevis ued i en glødende Metalskaal. Idet