Skildringer Af Naturvidenskaberne For Alle

501 VANDET. 502 Vandet saaledes kommer i Berøring med det hede Metal, begynder det hverken at koge vold- somt eller at forsvinde øjeblikkeligt, som man naturligvis skulde vente, men i Stedet derfor sam- ler det sig i Form af en Kugle og bevæger sig over hele Overfladen, uden at man i Begyndel- sen kan see, at det paa nogen Maade gaar over i Luftform. I Virkeligheden bliver Vanddraaben dog ved at være forholdsvis kold, skjøndt den synes at hvile paa og at være omgiven af det glødhede Metal. Vandets Varmegrad nærmer sig ikke engang1 til Kogepunktet, hvorom man kan over- tyde sig- ved med en vis Forsigtighed at røre derved med en Finger. Idet Vandet er i den sfæroidale Tilstand, fordamper det dog, skjondt det ikke koger, og skjøndt denne Fordampning; foregaar meget lang- somt, fortsætter den sig- dog-, naar en tilstræk- kelig hoi Varmegrad vedligeholdes, indtil Van- det er dampet fuldstændigt bort. Hvis Varme- graden derimod synker, kan det hænde, at Van- det ved et vist Punkt kommer i en voldsom Kogning, og' det gaar da helt og holdent næsten øieblikkeligt over i Luftform. Forklaringen af dette eiendommelige Fæno- men er meget simpel. Ved den umaadeligt-lioie Varmegrad, for hvilken Vandet pludseligt blev udsat, overgaar en lille Del deraf paa én Gang i Luftform, som, da den frembringes mellem det ophedede Metal og Vandet, gjør Tjeneste som et Skjold eller en Skjærm og saaledes hindrer Vandet fra at komme i umiddelbar Berøring med den glødende Overflade. Vandet berører derfor ikke selve Metallet, paa hvilket det synes at ligge, men er skilt fuld- stændigt derfra, som om et ikke varmeledende Stof, f. Ex. et Stykke uforbrændeligt Tøi, var stukket imellem. Og saa længe den hede Over- flade holdes ved en Varmegrad, som er tilstræk- keligt hoi til at fremkalde det nødvendige Lag af ikke varmeledende Vanddamp, saa længe bli- ver ogsaa Vandet ved at være i den forholdsvis kolde, sfæroidale Tilstand. Hvis Varmegraden derimod begynder at synke og det beskyttende Luftlag derved afbrydes, kommer Vandet i vir- kelig Beröring1 med Metallet og gaar da næsten øieblikkeligt over i Luft- eller Dampform. Ved at fremdrage disse eiendommelige Egen- skaber hos Vandet ville vi finde, at mange af do »iklædende Troldmænds« Kunststykker, som i vore yngre Dage forekom os saa vidunderlige, kunne føres tilbage til at være ganske simple Taskenspilleriet). Alt, som udfordres til at sætte en Person i Stand til at slikke, tage eller gaa paa glødende Jern, er nogen Behændighed og omhyggeligt at væde Tungen, Haanden eller Foden, før man begynder Experimentet. Naar man lægger sin vaade Haand paa glødende Jern, forvandles Vandet eller i det mindste en Del deraf til Vanddamp, der som en Skjærm beskyt- ter Skindet mod at blive brændt. At mange Personer i gamle Tider undgik de almindelige Virkninger af Ildprøven, kan uden Tvivl tilskrives samme Aarsag. Ogsaa andre Vædskgr end Vand kunne an- tage den sfæroidale Tilstand, og da Vædskerne derved bestandigt ere koldere end ved deres Koge- punkter, følger heraf, at vi paa denne Maade kunne frembringe stærk Kulde, naar vi nemlig overføre en Vædske, hvis Kogepunkt er meget lav, til ovennævnte Tilstand. Ved en ganske simpel Fremgangsmaade, hvis Beskrivelse imid- lertid ikke lig-ger inden for Omfanget af denne Afhandling1, kan man endog paa denne Maade i Løbet af nogle faa Sekunder frembringe tilstræk- kelig Kulde til at faa Vand til at fryse og dette, medens det befinder sig inden i et glødende Kar. Vi have allerede seet, at der ved Vandets Opvarmning saaledes, at det gaar over i Luft- form, indtræffer en meget stor Rumfangsforøgelse. Inden for den flydende Tilstand udvider Vandet sig ligeledes, skjondt ikke i samme Grad. Paa Grund af disse Resultater af Varmens Indvirk- ning paa Vand ligger det meget nær at drage den Slutning, at Kulde har en bestemt modsat Indvirkning. Og indenfor en vis Grændse er ogsaa en saadan Slutning fuldkommen rigtig; thi saa længe Vandet afkoles til ot vist Punkt, sammentrækker det sig ved Kulden og udvider det sig ved Varmen. Men ud over dette Punkt følger det imidlertid ikke den almindelige Regel, og i Stedet for at udvide sig ved Varmen og trække sig sammen ved Kulden, saaledes som næsten alle andre Stoffer gjøre, indtræder det stik modsatte, idet det trækker sig sammen ved Varmen og udvider sig ved Kulden. Naar Vand af almindelig Varmegrad afkøles af Luf- ten, trækker det sig sammen i Samklang med den almindelige Lov, indtil det er naaet ned til en Varmegrad af -]“ 4° C., fra hvilket Punkt af der indtræder en mærkelig Forandring. Ved fortsat Afkøling udvider det sig nemlig, saa at Vand ved 4“ 4° C. eier den eiendommelige Egenskab at udvide sig, hvad enten man tilfører Varme eller Kulde. Ved denne Varmegrad er det derfor i sin mest sammentrængte Form eller med andre Ord, Vandet har ved —|— 4° C. sin største Tæthed eller Vægtfylde. Da Vandet, som spiller en saa betydningsfuld Rolle i Naturens Husholdning, er i Besiddelse af disse besynder- 32*